Rejser Top 10 - mest populære rejselande - se listen over rejsemål
Danskerne rejser meget.
For de flestes vedkommende er valget af ferierejse-land et spørgsmål om at vælge mellem kendte destinationer, og ofte afgør rejsebureauerne, hvor turisterne har mulighed for at tage hen.
Top 5 rejser - oversøiske destinationer - USA i front
Danmarks Top 10 rejser er derfor dels et udtryk for, hvor man kan bevæge sig hen til en rimelig pris, men også i høj grad om, hvor de store rejsebureauer som Star Tour, Spies, FDM Travel, Apollo Rejser og Bravo Tours satser på at sende danske turister hen.
Jo længere væk, jo mere har rejsebureauerne at skulle have sagt i forhold til Danmarks ’Rejse Top 10’.
For de oversøiske rejser, ser den danske rejse Top 5 ifølge Danmarks Rejsebureau Forening således ud:
- USA - 271.363 overnatninger
- Thailand - 167.118 overnatninger
- Egypten - 126.072 overnatninger
- Kina - 84.637 overnatninger
- De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) - 38.356 overnatninger
Også lande som Canada, Brasilien og Australien er populære destinationer.
Rejser Top 10 lande Europa - her tager danske turister på ferie
På listen over mest populære rejse-lande i Europa finder man de velkendte turist-lande Spanien, Italien og Frankrig.
Nabolandene Tyskland, Sverige og Norge tiltrækker som altid rigtig mange danske turister.
Mere bemærkelsesværdigt er det at Tyrkiet formår at holde 8. pladsen på Rejser Top 10 i Danmark og tilmed øger antallet af danske overnatninger med omkring 20.000.
Italien er også en fremadstormende destination på rejse Top-10. Tidligere blev antallet af danske overnatninger i Italien overgået af Frankrig. Mens Frankrig har bibeholdt populariteten som turist-land, har Italien oplevet kraftig øget interesse fra danskere med en stigning i antal overnatninger på over 125.000. Italien har dermed overhalet Frankrig, som nu er henvist til 7.-pladsen på listen over de mest populære destinationer.
Herunder Rejse Top-10 for lande i Europa:
- Tyskland - 2.856.000 overnatninger
- Sverige - 1.187.530 overnatninger
- Spanien - 932.539 overnatninger
- Norge - 859.015 overnatninger
- England - 639.000 overnatninger
- Italien - 592.000 overnatninger
- Frankrig - 470.000 overnatninger
- Tyrkiet - 391.312 overnatninger
- Østrig - 316.890 overnatninger
- Grækenland - 205.194 overnatninger
Kroatien på spring til Rejse Top-10
Grækenland er fortsat populær, men oplever dog vigende interesse fra danskerne. Små 40.000 færre danske overnatninger i Grækenland udgør et fald på over 15%.
Andre lande i Europa, som står klar til at komme med i Top-10 Rejser er eksempelvis Portugal (inklusiv Madeira og Azorerne), Tjekkiet (især Prag), Polen og ikke mindst Kroatien, som er ’up-and-coming’ og formodentlig snart findes på den danske Rejse Top-10 for Europa.
Ovenstående tal er indsamlet af Danmarks Rejsebureau Forening og dækker danskernes rejser i år 2012 (antal overnatninger). Hvor der fremgår sammenligningstal, er der tale om danskernes rejse-overnatninger i 2011.

Emner: rejser-top-10, europa, populaere-rejselande, 2014, rejsedestinationer