Med Ryanair til Faro fra Hamborg Lufthavn - ny hub for lavpris-flyselskab
Det irske lavpris-selskab satser på Hamburg Lufthavn.
Efter lukningen af Lübeck Lufthavn, hvor Ryanair oprindeligt holdt til, og i øvrigt markedsførte som Hamburg Airport-Lübeck, satses der per 2017 på øgning af flytrafik til og fra Nordtysklands største by.
Ryanair indledte allerede i 2014 flyvninger til Hamburg - HAM. Fra november 2016 bliver 2 stk. Ryanair Boeing 737-800 overnattende gæster i Hamborg Lufthavn og derved oprettes en service-organisation til fly, som alt andet lige er mere bekostelig at lukke ned i forhold til blot at have personale til check-in/modtagelse af passagerer.

Nye Hamburg-fly til Faro på Algarvekysten og til Thessaloniki, Grækenland
Ryanair åbner i løbet af vinteren 2016 og foråret 2017 en række nye destinationer fra Hamborg.
Faro Lufthavn i Algarve er én af dem, og nok den mest interessante for danske turister, der søger rejser til Portugal. Ryanair Faro-ruten fra Hamburg Airport går i luften d. 1. maj 2017 med 3 afgange til Algarve per uge.
Se også: Billig billeje i Faro Lufthavn
Video guide til Faro på Algarvekysten.
Den nye Ryanair Thessaloniki-rute fra Hamburg åbner 28. marts 2017 og flyver 3 gange ugentligt.
Hertil kommer allerede annoncerede nye flyruter med Ryanair fra Hamburg Lufthavn med start i efterår/vinter 2016 til Bergamo, Bruxelles, Dublin, Gran Canaria, Stansted, London-Stansted og Manchester Airport i Nordengland.
Blandt de nye ruter er Brussels (i løbet af 2017 op til 2 afgange dagligt) og Dublin med 5 ugentlige afgange de største satsninger. Ryanair flyver desuden fra Hamburg - HAM til Alicante, Barcelona, Lissabon, Madrid, Malaga, Mallorca (Palma Lufthavn), Porto i Nordportugal og til Sofia; hovedstaden i Bulgarien.
Investering i ruter fra Tyskland
Alle lavprisselskaber har efter Brexit-afstemningen måtte indstille sig på færre indtægter fra det lukrative britiske marked.
Med en investering på omkring 200 millioner USD i den nye hub i Hansestaden Hamburg lægger Ryanair op til en øgning af passagertallet til 1,7 million årligt.
Også i Berlin-Schoenefeld Lufthavn øger Ryanair aktiviteterne med 6 nye afgange, alle med opstart per 30. oktober 2016 til følgende destinationer: Fuerteventura, Gran Canaria, Lanzarote, Manchester, Sevilla og Toulouse.
Samlet set når det irske lavprisselskab dermed op på hele 46 ruter fra Berlin-Schoenefeld - SXF.
RELATEREDE ARTIKLER:
Emner: ryanair-hamborg-lufthavn, hamborg-algarve
