Samlet nybilsalg 2018 - hvilke biler blev der solgt flest af i Danmark?

Danmarks samlede nybilsalg 2018 (personbiler) blev en anelse lavere end i 2017.

De Danske Bilimportører opgiver det totale antal solgte nye personbiler i Danmark 2018 til 218.498 enheder mod 221.786 biler i år 2017. Det repræsenterer et fald på 1,5%.

Peugeot 208

Mest solgte bil i Danmark: Peugeot 208.

Mest solgte biler (bilmodeller) - nybilsalg 2018
Peugeot 208 blev igen mest solgte bil i Danmark.

I 2019 bliver der introduceret ny Peugeot 208 model, og den danske importør har i januar travlt med at sælge de sidste af den gamle model på tilbud - eksempelvis Peugeot 208 Allure+ til 150.000 kroner (nedsat 40.000 kroner).

Nissan Qashqai blev nummer to med over 7700 solgte biler i Danmark på kun 12 måneder. Den kompakte SUV, som slet ikke er så lille endda, har godt tag i danskerne.

Nissan Qushqai

Nissan Qashqai koster fra 250.000 kroner i Danmark.

Tredjepladsen gik til endnu en gammel bilmodel: VW Golf, som ligeledes står til modelskifte i 2019.

(nedenstående i box eventuelt)

Mest solgte personbiler i Danmark - nybilsalg 2018-2017-2016

Rangering 2018 2017 2016
1 Peugeot 208 Peugeot 208 Peugeot 208
2 Nissan Qashqai VW Up! VW Up!
3 VW Golf Nissan Qashqai Peugeot 308

 

Top-20 nybilsalg Danmark

De 20 mest solgte bilmodeller var:

  1. Peugeot 208 - 8800 nye biler
  2. Nissan Qashqai - 7742
  3. VW Golf - 6209
  4. VW Polo - 5458
  5. Citroen C3 - 5163
  6. Toyota Yaris - 5015
  7. VW Up! - 4956
  8. Renault Clio - 4431
  9. VW Passat - 4412
  10. VW Touran - 4358
  11. Skoda Octavia - 4230
  12. Toyota Aygo - 4176
  13. Mercedes C-klasse - 3593
  14. Skoda Fabia - 3574
  15. Ford Fiesta - 3557
  16. Peugeot 308 - 3394
  17. Renault Captur - 2950
  18. Hyundai i10 - 2892
  19. Peugeot 2008 - 2872
  20. Citroen C1 - 2862

Uden for top 20 blev Jaguar XF den mest solgte luksusbil, Mazda MX5 blev den mest solgte sportsvogn i Danmark, og Ford Transit Custom blev mest populære minibus skarpt forfulgt af VW Multivan/Caravelle.

Opgørelsen blev udarbejdet d. 20. december, så Danske Bilimportører har ikke afsluttet optælling af årets nybilsalg endeligt.


Samlet nybilsalg 2018 - hvilke biler blev der solgt flest af i Danmark?
Artikel: Samlet nybilsalg 2018 - hvilke biler blev der solgt flest af i Danmark?

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar