Sixt Danmark har 20 Nissan Leaf elbiler kørende til Copenhagen Fashion Week
Kombinationen elbiler og modefolk kan måske synes lidt selvmodsigende, men Copenhagen Fashion Week 2013 har alligevel gerne villet slå sig op med et grønt image på bilfronten.
Som transportleveradør til Københavns modeuge sørger Sixt Biludlejning Danmark derfor for i samarbejde med Nissan at stille 20 stk. elbiler til rådighed til modeugens arrangører.
Kendisser, modefolk og hvem der ellers måtte have VIP status ved Copenhagen Fashion Week kan således fragtes rundt på en miljømæssigt betryggende måde.
Nissan Leaf - Sixt Biludlejning Danmark
Nissan Leaf er ganske velegnet til et mode-event, hvor alle shows, arrangementer og fester afholdes inden for en relativ lille afstand af Københavns centrum.
Elbilens aktionsradius er nemlig kun fra 80 til 220 kilometer alt efter kørselsmønster og behov for brug af bilens air condition, og derfor er Nissan Leaf ikke særlig populær som udlejningsbil.
Nissan angiver selv bilens batterier til at kunne holde til 160 kilometers kørsel på en opladning, men megen bytrafik (stop-go) og brug af el til stereo og air condition kan ifølge amerikanske undersøgelser kraftigt reducere dette.
Sixt i Danmark lejer dog en del Nissan Leaf ud på månedsbasis (også kaldet minileasing), hvor den ganske spøjst udseende familiebil med stikkontakt i ’snuden’ kommer mere til sin ret.
Nissan Leaf står i øvrigt for Leading, Environmentally friendly, Affordable, Family car - og er verdens mest populære masseproducerede ‘rigtige’ elbil uden hjælpemotor.
Herunder Nissan Leaf kitted ud som politibil i Portugal:

Sammenlign billeje priser fra Sixt, Hertz, Avis, Europcar med flere via Cartrawler
Emner: sixt-elbil, nissan-leaf, elbiler, copenhagen-fashion-week, bytrafik, minileasing
