Billeje/biludlejning - er internationalt kørekort nødvendigt?
Ved leje af bil i udlandet står der ofte skrevet i udlejningsselskabernes betingelser at der kan være behov for at fremvise internationalt kørekort.
Er internationalt kørekort nødvendigt? - Europa
Det er som hovedregel kun nødvendigt i Europa med internationalt kørekort, hvis man har et kørekort fra (udstedt i) eksempelvis Rusland, Kina eller fra et arabisk land. Det afgørende er at kørekortet for at kunne bruges i Europa, skal være udstedt af et EU-land og teksten skal være med latinske bogstaver.
Langt de fleste behøver derfor ikke at bekymre sig om internationalt kørekort ved leje af bil i Europa.
Et gyldigt normalt dansk kørekort er fuldt tilstrækkeligt i alle EU-lande og øvrige lande i Europa uden for EU; såsom Norge, Schweiz, Monaco, England (også efter Brexit), Island, Serbien, Montenegro, Kosovo, Makedonien, Bosnien-Herzegovina og Ukraine.
Internationalt kørekort udstedt i Danmark - IDP (International Driver Permit).
Bemærk at skal man opholde sig i Georgien, Armenien eller Ukraine i længere tid, skal man ifølge den danske ambassade i Ukraine også her kunne fremvise internationalt kørekort.
Reglerne i landene i det tidligere Jugoslavien (Serbien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Makedonien, Kosovo) er ligeledes baseret på reglen om 90 dages automatisk visum. Så man kan ved korte ophold, som hovedregel, godt anvende sit EU-udstedte kørekort i disse lande.
Er internationalt kørekort nødvendigt? - USA
Helt anderledes forholder det sig i USA.
En del danskere får ikke udleveret deres udlejningsbil på grund af manglende internationalt kørekort. Det er derfor afgørende at have denne lille detalje på plads før afrejse til USA.
Samtidig er der også mange, som aldrig oplever at blive bedt om at fremvise internatiojnalt kørekort eller International Driving Permit (IDP), som dokumentet hedder i USA. Det er meget tilfældigt om internationalt kørekort er vigtigt eller ej.
Bliver man stoppet af politiet i USA, kan IDP International Driving Permit pludseligt ske at være vanvittigt vigtigt - afhængig af betjentens vurdering af situationen.
Summa summarum: Hav altid dit internationale kørekort med dig ved kørsel i USA. Det er med andre ord ikke værd at tage chancen at leje bil i USA uden IDP.
Interesseret i stor amerikaner-SUV? - Lej billig bil i Florida og Californien.
Er internationalt kørekort nødvendigt? - Asien-Sydamerika-Mellemøsten-Afrika-Australien
Også i Australien og i New Zealand kan man komme ud for at billeje-selskaber kræver internationalt kørekort af EU-borgere.
Situationen i disse vestligt orienterede lande er at sammenligne med i USA, da man nogen gange vil opleve at ens danske kørekort er fint. Problemet er at man ikke kan regne ud på forhånd, hvor og hos hvilke biludlejningsselskaber IDP er påkrævet og skal fremvises for at få udleveret bil.
Billeje-betingelser - hvorfor står der at Internationalt kørekort kræves?
Årsagen til at internationalt kørekort af og til er nævnt i billeje-betingelser er at såfremt der ikke anvendes latinske bogstaver (som der altid gør på dansk eller engelsk), kræves der hos de fleste udlejningsselskaber at der fremvises et internationalt kørekort (som altid har latinske bogstaver).
Bemærk at såfremt man har britisk (engelsk) kørekort, som består af to dokumenter, skal man altid medbringe både foto-delen og papir-delen ved billeje.
For dem, som har taget kørekort uden for EU (amerikansk kørekort, australsk kørekort eller lignende), kan man opleve at visse udlejningsselskaber forlanger internationalt kørekort for at kunden kan leje bil inden for EU; selv om man som kunde måske har EU-pas. Dette gælder eksempelvis hos nogle selskaber i Spanien.
Biludlejningsselskaberne vil sjældent have biler til rådighed, som kræver mere end kategori-B kørekort til personbil, men nogen selskaber (eksempelvis Hertz) lejer dog også motorcykler ud, som naturligvis kræver kørekort til motorcykel. Det er også muligt at leje motorcykel i USA.
Dansk kørekort gyldigt til billeje i USA - få udstedt internationalt kørekort - just in case
Et normalt gyldigt dansk kørekort til kategori B (personbil) er som nævnt ovenfor, i nogle tilfælde, tilstrækkeligt til at kunne leje bil i USA.
Bemærk dog at ved billeje i USA er fremvisning af internationalt kørekort ofte, men dog ikke altid, et krav for EU-borgere og dermed danskere for at kunne leje bil. Check for en sikkerheds skyld under ’prisdetaljer’/VIGTIGT på dit USA billeje-tilbud inden booking. Der vil med 99% sikkerhed står at IDP kræves ved skranken til billeje i USA.
I USA vil man i øvrigt på nogle destinationer kunne leje minibusser eller minivans med plads til op til 12-15 personer på sit normale kategori B kørekort til personbil. 12 personers minivans er tilladt i alle stater, mens 15 personers minivans kun kan lejes på kørekort kategori B til personbil i nogen få stater.
USA er usædvanlig med hensyn til kørsel med op til 12 personer i en minivan. I langt de fleste lande vil max. antal passagerer være 9 personer inklusiv fører.
Man kan leje minibus/minivan til 12 personer inklusiv fører i USA.
Se mere om kørekort i Danmark.
Pas eller anden ID ved billeje - påkrævet dokumentation
Udover gyldigt kørekort, skal man som lejer af bil hos langt de fleste udlejningsselskaber også kunne fremvise endnu en form for ID.
Dette ID er for danskere som oftest et pas, men andre legitimations-dokumenter accepteres også så længe der er tale om billed-ID fra en officiel instans (borgerkort, ID-kort eller lignende).
Gyldigt kørekort og pas skal altid medbringes.
Billeje-selskabet tager som oftest en kopi af billed-ID’et sammen med kørekortet.
Hvor længe skal man have haft kørekort for at leje bil?
Hovedreglen er 1 år, og man skal i langt de fleste lande også være mindst 19, 20 eller 21 år for overhovedet at kunne få lov at leje mindste og billigste bil.
I nogen lande kræver billeje-selskaberne at lejer har haft kørekort i minimum 2 år, og det sker også, om end sjældent, at aldersgrænsen er 23, 24 eller 25 år; selv for leje af mindste bil.
Er man i tvivl, bør man læse ’prisdetaljer’ / VIGTIGT på det givne billeje-tilbud inden booking.
Internationalt kørekort - hvor får man det og hvad koster det?
Man kan ansøge om internationalt kørekort hos Borgerservice.
Alle med gyldigt dansk kørekort kan få et internationalt kørekort, som per 2019 stadig kun koster 25 kroner.
Et internationalt kørekort gælder 1 år af gangen. Det kan også udstedes på de fleste danske ambassader rundt omkring i verden mod fremvisning af gyldigt kørekort samt pas.
Husk altid at medbringe kørekort, pas og et nyt pasbillede (hvis der ikke er facilitet til at tage billeder hos din lokale Borgerservice).
Se mere om kørekort i udlandet på borger.dk.
Emner: korekort, aldersgraense, dokumentation, latinske-bogstaver, internationalt-korekort, gyldighed, borgerdk, minimumsalder