Gratis vinterdæk ved billeje i Danmark - udenlandsdansker-tip

Mens man i Tyskland og Sverige har lovpligtig montering af vinderdæk, er regler for vinterdæk i Danmark ikke så stramme. Det er derfor sjældent at der er gratis vinterdæk monteret på udlejningsbil fra Københavns Lufthavn eller fra Billund Lufthavn.

Søg billigste udenlandsdansker-billeje

Ifølge færdselsloven skal man i Danmark køre på dæk med en mønsterdybde på minimum 1,6 millimeter. Det er ikke meget mønster, og generelt er dæk med under 3 millimeter mønster ved at være modne til at blive skiftet.

Vinterdæk Danmark billeje

4-hjulstræk er en stor fordel i vinterføre.

For udenlandsdanskere, som lejer bil til juleferie eller vinterferie i Danmark er der mulighed for at spare penge ved at vælge et selskab med gratis vinterdæk inkluderet i lejen. Specielt, hvis man skal køre til Sverige eller Tyskland, er det vigtigt at have vinterdæk på lejebilen.

Se flere detaljer om vinterdæk-regler i nabolande nederst i denne artikel.

Udenlandsdansker jule- og vinterbilleje - Hvem har gratis vinterdæk?
Per vinter 2017/2018 er alle Hertz udlejningsbiler i Danmark monteret med gratis vinterdæk.

Europcar tager 350 kroner per leje for vinterdæk i Danmark, som bookes sammen med bilen. I juledagene har Europcar stadig rigtig gode tilbud; selv med betaling for vinterdæk.

Se også: Luksusbil til lavpris for udenlandsdanskere hos Europcar.

Nytilkommer Enterprise billeje tager, som Europcar, 350 kroner per leje for vinterdæk. Det samme gør Alamo.

Udlejningsfirmaet Sixt og Sixt-ejede Flizzr (lavpris-ofte højere gebyrer) tager 250 kroner per leje for vinterdæk i Danmark.

Budget og Avis (som har samme ejer) tager 250 kroner per leje for vinterdæk. Det skal bemærkes at Budget af og til har meget billige udlejningsbiler til udenlandsdanskere, hvor de ekstra 250 kroner gebyr for vinterdæk faktisk kan svare sig at betale for at få en samlet lavere totalpris.

Avis har i øvrigt gode tilbud på VW Golf (eller lignende) til udenlandsdanskere over jul/nytår 2017/2018, men hurtig booking er essentielt, da antallet af biler er begrænset.

I hvilke lande er vinterdæk lovpligtige?
Vinterdæk er ikke lovpligtige i Danmark. I teorien kan man derfor køre med sommerdæk med ned til 1,6 mm mønsterdybde hele året.

Langt de fleste har dog indset at vinterdæk gør kørsel i vintervejr langt mere sikkert.

I det nære udland er der lovpligtige vinterdæk (eller M+S dæk) i Tyskland, hvis der køres i vintervejr. Populært sagt skal man derfor anvende vinterdæk ved kørsel i Tyskland fra oktober til påske.

Se mere om vinterdæk i Tyskland.

Sverige har lovpligtig montering af vinterdæk fra 1. december til 31. marts – og bemærk mønsterdybde minimum 3 mm.

Vinterdæk millimeter Danmark

Dæk med godt mønster er super-vigtigt.

Er vinterdæk lovpligtige i Norge?
Norge har skrappe regler for kørsel med dæk uden tilstrækkeligt vejgreb i perioden 1. november til mandag efter 2. påskedag, så i realiteten er der påbud om vinterdæk eller M+S dæk i denne periode. Der skal være mindst 3 mm mønsterdybde på vinterdæk i Norge. I Nordnorge er der endnu skrappere regler og påbud om brug af vinterdæk og evt. pigdæk/snekæder. Mange steder i Nordnorge gælder regler om lovpligtig montering af vinterdæk fra 15. oktober til 31. marts.

Booker man lejebil i Sverige, Norge eller Tyskland vil der i vinterperioden være påmonteret vinterdæk uden ekstra gebyr. Man kan hos mange biludlejere i eksempelvis Flensborg i Tyskland istedet booke snekæder som ekstra-udstyr til skiferien.

Husk vinterdæk på Færøerne!
På Færøerne er det lovpligtigt at køre med vinterdæk fra 1. dec. til 30. april, hvis der er glat føre. Det vil sige at uheld uden vinterdæk i glat føre i perioden ikke dækkes af forsikringen, og udløser bøde. 

Bare for en god ordens skyld, hvis nogen skal leje bil på øerne...

Relateret artikel:

Regler for vinterdæk i Sverige.


Gratis vinterdæk ved billeje i Danmark - udenlandsdansker-tip
Artikel: Gratis vinterdæk ved billeje i Danmark - udenlandsdansker-tip

Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar