Milano miljøzoner - Area C i Milanos historiske centrum - Zona a Traffico Limitato (ZTL) i Italien

Adgang til Milanos historiske centrum Cerchia dei Bastioni er begrænset af en betalingsring omkring det område, der nu går under navnet Area C (tidligere Ecopass).

I Area C i Milano pålægges der afgifter for at køre ind i dette særlige område, som på italiensk kaldes Zona a Traffico Limitato - forkortet ZTL. Man kan sammenligne ordningen i Italiens store byer med miljøzoner i Tyskland, men der er langt mindre koordinering mellem byerne i Italien, så reglerne er ofte forskellige.

Læs mere om ZTL miljøzoner i Italien.

Hvornår gælder Milanos miljøzoner (ZTL)?
Area C er en tidsbegrænset trafikzone i Milano centrum, som har 43 indkørselsveje, hvoraf de syv udelukkende er til offentlige transport. Alle indkørselsveje er kameraovervågede.

Italien miljøzone i Milano (ZTL) gælder på følgende tidspunkter:

  • Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 07.30 - 19.30
  • Torsdag fra kl. 07.30 - 18.00

ZTL betydning Italien

Hvad er formålet med begrænset trafikzone (miljøzone) i Milano centrum?
Formålet med at begrænse trafikken i Milanos centrum er at forbedre forholdene for personer, der bor, arbejder eller besøger det centrale Milano, som består af 25 kvarterer - se oversigt over det centrale Milano med Milans ZTL miljøzone.

Den overordnede målsætning med ZTL miljøzone i Milano centrum er:

  • at mindske biltrafikken i bymidten i Milano.
  • at forbedre det offentlige transportnet i Milano.
  • at skaffe midler til bedre Milano infrastruktur til gavn for bløde trafikanter: cykelstier, gågader og højest tilladte hastighed på 30 km/t for bilister.
  • at forbedre livskvaliteten i Milano centrum ved at reducere antallet af biluheld, ukontrolleret parkering, larm og luftforurening.

Billet og pris for at køre ind i Milanos miljøzone
For at kunne køre ind i Area C i Milano skal man aktivere en adgangsbillet til 5 euro.

Billetten kan købes ved parkeringsautomater, aviskiosker, tobaksforhandlere, pengeautomater, online på www.areac.it, samt i udvalgte parkeringshuse.

Købt billet skal aktiveres senest midnat næste dag, enten via SMS, på ovenstående webadresse, call center telefonnummeret på billetten eller kommunale kontorer.

Motorcykler, scootere, elektriske køretøjer og, indtil videre, hybridbiler, samt biler der køre på gas, LPG eller tovejs brændstof er alle undtaget for reglen om adgangsbillet til Milanos historiske bymidte.

Desuden er alle handikapkøretøjer og ambulancer undtaget.

Benzinbiler uden katalysator (indregistreret i Danmark fra før 1991) er forment adgang, og dieselbiler som ikke opfylder euro 4 normen, som blev lovpligtig for nye biler i de fleste større europæiske lande i 2005 (men der er i Danmark stadig solgt nye dieselbiler efter 2005, som ikke overholder euro 4 normen), kan heller ikke køre ind i Milanos centrum.

Sagt med andre ord: Har man en benzinbil med katalysator (indregistreret første gang efter 1991), er der ingen problemer. Har man en dieselbil fra perioden 2005-2007 (købt i Danmark), må man undersøge om den overholder euro 4 normen.

Kun køretøjer der tilhører beboere, samt busser og turistbusser er undtaget ovenstående regel.

Indgangsveje til Cerchia dei Bastioni - Milano bymidte
Overvågningskameraer registrerer automatisk køretøjer ind i centrum og genkender, om der køres lovligt eller ulovligt.

Se indgangsveje til Milano centrum (Cerchia dei Bastioni).

Pris ved indkørsel til Area C zonen:
Enhver billet til Area C zonen har en daglig tidsangivelse: betaling for indgang til centrum gælder for en hel dag for samme køretøj, uanset hvor mange gange der køres ind og ud. Der findes seks billettyper:

  • dagsbillet: 5 euro.
  • dagsbillet til køretøj med bopæl: 2 euro (efter registrering).
  • dagsbillet til køretøj med bopæl: 3 euro (efter registrering).
  • dagsbillet til servicekøretøj: 5 euro (kun efter registrering og billet kan kun købes i parkeringsautomater).
  • billet med optanket kredit: 30 eller 60 euro.
  • billet til parkering + indkørsel til centrum: 13 euro (inkluderer 4 timer i parkeringshus)

Betalingsmetoder
Der findes flere forskellige betalingsmetoder, men for turister anvendes der primært kontant betaling eller kreditkort som betaling for ZTL miljøzoneafgift i Milano.

Aktivering af købt billet
For at aktivere billetten, så den er gyldig og man kan kører ind i bycentrum uden at det bliver registreret som en ulovlig forseelse, gøres et af følgende:

  • Send en SMS til tlf. 339 994 0437 (hele dagen) med teksten PIN.plate.
  • Ring til Call center på tlf. +0039 0248 684001.
  • Gå ind på hjemmesiden www.areac.it under “Servizi online” sektionen.
  • Kør til Via Friuli 30, fra mandag til fredag mellem kl. 8.00 - 16.00.

Se også: Billig billeje i Milano Centrum og i Milano Lufthavn Malpensa


Milano miljøzoner - Area C i Milanos historiske centrum - Zona a Traffico Limitato (ZTL) i Italien
Artikel: Milano miljøzoner - Area C i Milanos historiske centrum - Zona a Traffico Limitato (ZTL) i Italien

Emner: , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar