Shuttle Bus eller afhentning i terminal - hvad skal man vælge ved afhentning af lejebil?
Når man booker billeje, vil man på mange store feriedestinationer skulle vælge mellem et relativt stort antal udlejningsselskaber. Nogen udlejningsfirmaer har biler stående klar til kunder i lufthavnen ved ankomst-terminalen, og andre har parkering ’off-site’.
I Lissabon Lufthavn, eksempelvis, findes der selskaber, som har biler placeret ’on-site’ dvs. i lufthavnen i et dertil indrettet Rental-Car-Centre, som i LIS er en seperat parkeringsbygning meget tæt på ankomstterminalen.
Shuttle bus - meget anvendt eksempelvis i Portugal, på Mallorca og i USA.
Der er imidlertid ikke plads til alle selskabers biler, og især mindre billejeselskaber kan ikke regne med at få plads til dels egen skranke og dels til parkering af biler i lufthavnen. Ejerne af lufthavnen tjener penge på at udleje såvel parkering som kontorplads, og det er heller ikke alle selskaber som har volumen nok til at dække omkostningerne til denne leje eller for den sags skyld har lyst til at betale en (høj) leje for faciliteter bestemt af lufthavnen.
Man må derfor med nogen billeje-selskaber tage en gratis shuttle bus til selskabets parkering og kontor.
Lissabon Lufthavn LIS - aflevering af Guerin udlejningsbil (del af Enterprise) i Car Rental Centre.
Valg af afhentning af lejebil i terminal - kan let ses på tilbud
Når man vælger det bedste billeje tilbud i Mallorca Lufthavn, Malaga Lufthavn eller i Milano-Malpensa vil man altid kunne se, hvor bilen afhentes (i terminal eller off-site)
Mallorca billeje er ofte billigst off-site, men ikke altid - her næsten identiske priser på en Citroen Berlingo (bemærk ekstra chauffør gratis ved ’shuttle bus’).
Den tredje mulighed er ’Meet & Greet’ som både kan være med parkering lige uden for terminalen (i lufthavnen) eller eventuelt med afhenting af bil efter en lille tur med billeje-selskabets repræsentant til egen parkeringsplads.
Se også: Aktuelle priser på billig billeje i Mallorca Lufthavn
Sådan virker shuttle bus service - afhentning af bil på off-site parkering
Gratis shuttle bus betyder shuttle bus til biludlejer og tilbage til lufthavn fra biludlejer; også med shuttle bus. Man afleverer således udlejningsbilen til off-site udlejningsselskabet (uden for lufthavnsområdet) og tager gratis shuttle bus tilbage til lufthavnen, når man har afleveret bilen.
Derfor skal man altid beregne ekstra tid (ca. 1 time) til off site aflevering af bil, når man skal med shuttle bus. I nogen lufthavne/til nogen selskaber kan shuttle-turen dog være meget, meget kort - nogen gange inden for gåafstand (eksempelvis til de fleste selskaber i Porto Lufthavn i Portugal), men normalen er at det tager mellem en halv og en hel time med at vente på shuttle bus afgang/chauffør samt kørsel til/fra lufthavn.
Aflevering/check en tidlig morgen hos Interent billeje kontor, off-site Lissabon Lufthavn - @ Guide-billig-billeje.dk
For en sikkerheds skyld skal man derfor afsætte en time med mindre man helt bestemt ved, at der er meget kort afstand til selskabets parkering/kontorer.
Ca. 1 time reglen gælder også for afhentning af bil (ved ankomst til ferie-landet). Ofte går shuttle bussen efter 10-30 minutter fra lufthavnen, kørsel til off site location tager måske 10 min, og så er der ofte lidt mere kø til skranken i og med at shuttle bussen har medbragt 5-10-15 kunder. På nogen destinationer kører shuttle bussen non-stop, mens den på andre afgår hver halve time eller hvert 20. minut.
I USA virker shuttle bus service generelt fantastisk effektivt, og i nogen USA-lufthavne skal man en tur med ’bussen’ uanset, hvilket billejeselskab, man vælger.
Hvad er fordele og ulemper? - afhentning i terminal eller shuttle bus til off site location
Afhentning og aflevering off-site med shuttle bus har følgende fordele:
- Ofte billigere eller meget billigere at leje biler ’off-site’ end at leje biler, som står i lufthavnen.
- Ingen ekstra ’airport charge’ for parkering i lufthavn (kun i nogen lufthavne) - denne omkostning forsøges af og til væltet over på kunderne; vil fremgå af betingelser. Airport charge ses dog relativt sjældent, da beløb som regel er iberegnet totalbeløb.
- Ofte bedre mulighed for at gå bilen igennem for ridser/skader - både ved checkin og chekud (især ved checkin dvs. tilbagelevering).
- Ingen forskel på bilerne - off-site bilerne er lige så gode som afhentning af bil ved terminalen/i lufthavnen.
Ulemper ved off site car rental / kørsel med shuttle bus:
- Off-site shuttle bus tager stort set altid ekstra tid - både ved afhentning og aflevering. Se 1 time reglen ovenfor.
- Meget upraktisk at køre shuttle bus med mindre børn og/eller megen bagage.
- Er man gangbesværet er shuttle bus service ikke at anbefale.
- Kan være lidt sværere at finde off-site afleverings-stedet end at finde tilbage til lufthavnen - så husk at spørge om vej tilbage, hvis du er i tvivl.
- Svært at planlægge ankomst til lufthavn optimalt, når man skal retur fra rejse (hjemtur), da der er flere ’ubekendte’ i form af transporttid, aflevering og navigation til off-site parkering.
Emner: shuttle-bus, meet-and-greet, afhentning-lejebil