Hvad skal man se i Bristol? - attraktioner og oplevelser i historisk del af England
Bristol Lufthavn billeje - find priser online
Bristol er den finansielle og kulturelle hovedstad i det sydvestlige England og samtidig blandt de mest populære byferie destinationer i hele Storbritannien. Byen, som går helt tilbage til det 11. århundrede, har et imponerende og alsidigt udbud af turistattraktioner.
Bristol Highlights:
Selvom Bristol ligger omkring 12 km inde i landet fra Bristolkanalen, er byens historie alligevel uløseligt forbundet med havet. Bristol opstod ved Avon floden, som løber ind i Bristolkanalen, og den forholdsvise nemme adgang til Nordatlanten var en af grundene til byens hurtige udvikling i de tidligste år.
I det 15. og 16. århundrede var Bristol en førende søhavn for britiske opdagelsesrejsende, som skulle ud og finde den Nye Verden. Havneaktiviteter og søfartshandel opretholdte byens økonomiske grundlag indtil det 20. århundrede.
Den overdådige Victorianske arkitektur og de mange eksempler på avanceret teknisk viden, som var i særklasse for sin tid, fremstår i dag som meget mere end bare et svunden minde fra Bristols storhedstid.
Mange originale monumenter og seværdigheder overrasker stort set alle besøgende i Bristol og byen er stolt over den historiske kulturarv i relation til den maritime fortid, som også indeholder et ikke så glamourøst kapitel om slavehandel.
Det moderne Bristol er ligeså tiltalende som det historiske. The Curious Science Museum og Bristol Aquarium er de mest populære, moderne attraktioner og byens kulturliv stortrives, takket være så ikoniske kunstnere som Banksy og verdenskendte bands som Massive Attack og Portishead.
Byen kan groft sagt deles op i fem nabolag. Turisterne starter som oftest Bristol oplevelserne ved havnefronten og i den gamle bydel. Den østlige og vestlige del af Bristol er også et besøg værd, ligesom forstaden Clifton er det, med Bristols ikoniske Clifton Bridge.
Læs mere om de mest populære attraktioner i Bristol nedenfor.
Havnen i Bristol
Havneområdet i Bristol er udover at være rig på historie også et af byens livligste. Den gamle dok er nu fyldt op med restauranter og barer, og er gået hen og blevet de lokales favorit sted. Der ligger også en række kulturoplevelser langs med havnefronten, blandt andet:
SS Great Britain – bygget af Brunel
Flere af Bristols vartegn skyldes især en mand: Isambard Kingdom Brunel, en af Englands største civilingeniører.
Brunel revolutionerede transportmetoderne i det 19. århundrede, især jernbaner, skibsværfter og dampskibsprojekter havde han for øje. SS Great Britain var designet af Brunel og er i dag en af Bristols mest populære turistattraktioner. Skibet var det første skruedrevne oceangående jernskib og også et af de største skibe nogensinde bygget efter datidens standarder (midten af det 19. århundrede). I dag er SS Great Britain et museumsskib og ligger i Bristols tørdok med adgang for besøgende. Få mere information om SS Great Britain i Bristol på den officielle hjemmeside.
M-Shed – Bristol Museum
Hvis man vil lære mere om Bristols fortid bør man besøge M-Shed Museum, som ligger i en tidligere industribygning ved havnen. Museet fortæller byens historie gennem interaktive udstillinger, foto-udstillinger og forskellige arrangementer. Find selv ud af hvad det er for øjeblikket på M-Shed Bristol.
Når man er på dokområdet i Bristol, skal man benytte sig af muligheden for at opleve området lidt mere grundigt. Bristol Harbourside hjemmesiden guider besøgende gennem de mest interessante steder og hvilke kulturarrangementer som finder sted her.
Bristol Aquarium
Bristol Akvarium ligger også ved havneområdet og er en populær familieattraktion. Akvariet genskaber flere forskellige maritime miljøer. En replika af et sunket skib (i fuld størrelse) og en undervandsgangtunnel er blandt højdepunkterne. Find mere information på Bristol Aquarium - åbningstider og entrépriser.
The Curious
The Curious Science Centre (kendes også som AT Bristol) er en anden familievenlig attraktion i Bristol. Gennem en række interaktive udstillinger og praktiske øvelser kan børn i alle aldre gå på opdagelse i en verden af videnskab. The Curious ligger på Anchor Road ved havnen.
Vartegnene i Bristols gamle bydel
Bristols gamle kvarter er efter havneområdet den mest besøgte del af byen - se kort over Bristol Havn.
Den er en påmindelse om tiderne i den gamle befæstede middelalderby og er en hyggelig oplevelse, med flere fine eksempler på både gotisk og Victoriansk arkitektur, som slap helt fri af bombningerne under Anden Verdenskrig.
Børsen og bronzebordene
Børsbygningen går tilbage til 1741 og bliv oprindeligt brugt til handel med korn og andre varer (bygningen ligger på Corn Street). I dag er det et af Bristols vartegn, sammen med de fire borde af bronze, hvor købmændene i sin tid sad og afsluttede deres handler. Bordene kaldes også for The Nails og står foran børsbygningen. Betegnelsen ’Cash on the nail’ (som betyder ’betaling på stedet’) stammer herfra Bristols bronzeborde.
St. Nicholas markedet
Lige i hjertet af Bristols gamle bydel ligger et af UK’s bedste markeder, der tiltrækker handlende, sælgere og turister. St. Nicks, som de lokale kalder markedet, er en god mulighed for at købe forskelligt, lige fra lokale afgrøder til kunsthåndværk og antikviteter.
På gåtur gennem St. Nicholas markedet i Bristol:
Når man nu er på St. Nicholas Street, skal man også bruge et øjeblik på at besøge St. Nicholas kirken fra middelalderen, som blev ødelagt under krigen og genopbygget som kirkemuseum.
Clifton Hængebro
Symbolet på byen Bristol er Clifton Hængebro, som ligger udenfor bymidten, på vest siden. Broen er forbindelsen mellem Bristol og North Somerset, henover Avon slugten. Denne unikke konstruktion var baseret på Brunels design og senere modificeret af arkitekterne John Hawkshaw og William Henry Barlow. Broen er åben for besøgende hele året rundt.
Bristol Zoologiske Have
Clifton er hjemsted for en anden populær attraktion – Bristol Zoo, verdens femteældste. Få mere information om åbningstider og entrépriser i Bristol Zoologiske Have.
Bristol Gadekunst - Banksy Tours Bristol
Bristol er kendt for sit pulserende kulturliv. Gadekunst – eller graffiti – er en af de mest iøjnefaldende manifestationer. Graffitikunstneren Banksy er fra Bristol og mange af hans ikoniske værker kan ses flere steder i byen. Der findes også apps til download, til turister som ønsker at se hans værker som blandt andet The Well Hang Lover, Mild Mild West og Grim Reaper.
Tilrettelagte gåture (betalte og gratis) er også populære. Udover de mest berømte kreationer af Banksy, oplever man også anden gadekunst fra mindre kendte og helt ukendte, lokale kunstnere i Bristol, især i området Stokes Croft, som anses for at være Bristols kulturelle kvarter.
Shopping i Bristol
Bristol har mange forskellige shopping muligheder, hvoraf størstedelen ligger i bymidten, i det såkaldte Bristol Shopping Quarter. Her finder man de to største shoppingcentre, Cabot Circus og The Galleries. Alt andet ligger mellem disse to centre (og kaldes Broadmead) og anses for at være Bristols fineste shopping område.
Se også: Seværdigheder omkring Bristol og Bath.
Emner: bristol, clifton-bridge, ss-great-britain, banksy, cabot-circus