Kørsel på Malta - Guide til billig billeje anbefalinger
Malta er et øhav og samtidig et sydeuropæisk land i Middelhavet.
Se kort over Malta (detaljeret).
Kort over Malta.
Landet er en stor feriedestination for danske turister med Spies Rejser, Dansk Folkeferie og FDM Rejser til Malta som nogen af de største udbydere.
Find billigste billeje i Malta Lufthavn
Der er ofte vædig gode tilbud på lejebiler på Malta
VW Golf lejebil- også på Malta.
Billeje anbefalinger Malta – kørsel på solskinsø i Middelhavet
Det tredje-sydligste EU-land i Middelhavet (Cypern er sydligst og Kreta/Grækenland ligger også en kende sydligere end Malta) er bestykket med vidunderlige landskaber og dejligt vejr hele året. Malta er specielt populær blandt turister fra England, fordi Malta tidligere var en Britisk koloni, og landet har bevaret engelsk som det officielle sprog (sammen med maltesisk). Desuden kører bilerne stadig i venstre side af vejen. Man har med andre ord primært højrestyrede (RHD) udlejningsbiler på Malta dvs. med rattet i højre side af bilen.
Man skal som turist på ingen måde være nervøs for at køre på Malta i højrestyret bil. Malta har én af de bedste uheldsstatistikker i Europa på trods mange turister og et forholdsvis afslappet forhold til færdselsregler (se mere nedenfor).
I Danmark er Malta kendt som et populært feriemål for charterturister, og billeje på Malta en meget behagelig mulighed for at forbedre ferieoplevelsen. Dog kan det være noget af en udfordring for uøvede chauffører at køre bil på Malta for første gang.
Se også: Kørsel i højrestyret bil (UK)
Her følger et par tips, råd of anbefalinger til en afslappende bilferie på Malta.
Maltas veje på øerne Malta, Comino og Gozo
Officielt hedder landet Republikken Malta og består af tre større øer, Malta, Comino og Gozo. En del mindre øer, som også er en del af øhavet, er ubeboet.
Det mest veludviklede vejnet findes på de største øer Malta og Gozo, mens Comino, som er mindre end de andre to, kun har få C-roads. Det er muligt at køre din lejede bil både på Malta og Gozo da der er regelmæssig færge transport, der fragter både passagerer og biler mellem de to øer. Turen tager ca. 20 minutter og prisen for bil og bilist samlet er omkring 120 DKK.
Vejkvaliteten på Malta er blevet forbedret betydeligt, selvom asfalten mange steder er slidt og huller i vejen stadig er generende.
Hvis man kører i en lejebil på Malta, er det bedst at planlægge sin tur rundt på øen via de store hovedveje, da kørselsforholdene her er bedst og mest forudsigelige. Hvis man vover sig ud i det smukke landskab, skal det gøres med forsigtighed. Mange af bivejene på Malta er smalle, jord- og grusveje, og muligheden for at gøre skade på undervognen af din lejede bil forøges, medmindre man kører i en 4x4 med større frihøjde mellem bil og vejen.
Desuden laver GPS kortene mange fejl på Malta; samtidig med at der er vejarbejder en stor del af tiden.
Malta billeje anbefaling ved kør-selv-ferie
Stol ikke for meget på din GPS eller iPhone-GPS på Malta.
Hav gerne et traditionel vejkort med i bilen og forbered hvis muligt din tur hjemmefra, før du påbegynder den.
Malta er med sine 316 km2 en lille ø på størrelse med Als, så mulighederne for at fare vild er trods alt begrænsede. Spørg eventuelt om et kort over Malta ved skranken hos biludlejningsselskabet.
Se også: Hvad skal man se på Malta
Fartgrænser og grundlæggende trafikregler på Malta - anbefalinger
Hastighedsbegrænsningerne på Malta er, hvis andet ikke er anført:
- 50 km/t i byområder
- 80 km/t på landeveje
Den noget lave fartgrænse skyldes kørselsforholdene på Malta. Øen har overraskende mange bilejere og har mange køretøjer på vejene (samt hestetrukne vogne), og med vejenes tilstand i baghovedet, er det næsten umuligt at overhale og meget utilrådeligt at overtræde fartgrænsen på Malta.
De grundlæggende trafikregler på Malta er følgende:
- På Malta kører man i venstre side af vejen (modsat af Danmark, som kører i højre side)
- Brug af sikkerhedssele er obligatorisk for alle passagerer.
- Håndholdt brug af mobilenheder under kørsel er forbudt på Malta.
- Børnesæder er påkrævet for børn under 12 år.
- Føreren af bilen skal være over 18 år.
- Dansk kørekort kan bruges på Malta.
Spirituskørsel på Malta – promillegrænsen for bilister
Promillegrænsen for bilister på Malta er 0,08% (80 mg per 100 mg blod).
Maltas færdselspoliti patruljerer ofte på vejene og man kan få lov til at blæse i en ballon på ethvert tidspunkt af døgnet.
“Vi kører hverken i venstre eller højre side. Vi kører i skyggen”
(overført til trafikken på Malta)
Dette populære Maltesiske ordsprog er kun delvist for sjov.
Den største udfordring for turister, der kører rundt på Malta er, at vende sig til den noget unikke kørsel af de lokale bilister.
Man skal altid forvente det uventede når man kører på Malta, da man tager meget afslappet på lysreguleringerne når man nærmer sig dem. Det er almindeligt, at de Maltesiske bilister pludseligt sætter farten ned, når man er i nærheden af fartkameraerne, eller pludseligt drejer, når der er huller i vejen.
Vær også forberedt på, at bilen foran dig kan stoppe et noget uventet eller upraktisk sted, og trafikreguleringerne bliver ikke overholdt af hverken bilister eller fodgængere.
Det virker ikke som om der er meget sammenhæng eller logik i brugen af afviser/blinklys i Malta trafikken. Bilhornet bliver derimod brugt jævnligt; mest for at angive ’her kommer jeg’ på de ekstremt smalle veje med utilstrækkelig plads til at to biler let kan passere hinanden.
Til trods for de særlige forhold i Malta trafikken, viser det sig, at private eller lejede køretøjer kommer nemmest rundt på øen. Alternativet er Maltas offentlige transport, som kan være meget upålidelige i afgangene og kun dækker en begrænset del af øen.
Taxi firmaerne, som dog har en fair, fast pris på kørsel mellem Malta lufthavn og de populære ferie resorts på øen, er temmelig dyre, hvis de bruges til at komme rundt til de interessante steder på øen.
Se tabel over taxi priser fra Malta International Lufthavn.
Ved at følge de basale grundlæggende trafikregler og dertil bruge almindelig sund fornuft, kan man nemt finde omkring på Maltas veje. At opdage Malta i en lejet bil, langt fra de traditionelle feriesteder, er en ægte og fornøjelig oplevelse.
Malta billeje - sammenlign biludlejningsselskaber med Cartrawler
Brug internettets søge og booking maskiner, såsom Cartrawler, for at få de bedste tilbud på leje biler. Guide-Billig-Billeje.dk anbefaler at booke i god tid for at få de billigste billeje-priser..
Sammenlign billeje priser med Cartrawler Malta
Når der bookes tidligt og udenfor turistsæsonen, er det muligt at finde billige leje priser, der starter helt nede fra omkring DKK 350,- for en uges Malta billeje. Dette prisniveau for Malta billeje uden for højsæsonen er ekstremt billigt. Til denne pris kan man leje en lille by bil, såsom en Peugeot 108 (eller lignende), eller nogen gange en større bil i økonomi klassen, såsom en Peuget 208, Ford Fiesta, Opel Corsa, VW Polo, Hyundai i20 (eller lignende).
7-dages billeje i en noget mere komfortabel compact class bil, eksempelvis en Opel Astra, Ford Focus eller Hyundai i30, kan stadig bookes online til en forholdsvis lav pris fra ca. 400-600 DKK per uge, når det er virkeligt billigt på Malta uden for sæsonen.
Gode tilbud på leje af stationcar - ofte meget billigere end MPV/Minibus/SUV leje.
I højsæsonen juli-august er priserne på Malta biludlejning dog typisk væsentlig højere, men Malta er så absolut ét af Sydeuropas billigste billeje-lande sammenlignet med Italien, Kroatien og Spanien/Portugal i højsæsonen.
Vær opmærksom på, at den almindelige udlejningsregel om at bilen lejes med en halvfyldt tank benzin og skal afleveres tømt, er gældende for Malta billeje og der refunderes ingen beløb for ubrugt brændstof. Malta anbefaling: Man kan sagtens finde mere normale tilbud med fuld/fuld betingelser, som i Danmark (afhentes med fuld tank og afleveres med fuld tank). Læs derfor altid vilkårene i lejeaftalen nøje igennem, så man som kunde ikke 'snyder sig sselv' på benzinafregningen.
Malta billeje er tilgængelig i store og lokale biludlejningsfirmaer, der har udlejningsbutikker både i Malta lufthavn og mange turiststeder rundt omkring på øen. Blandt Maltas biludlejningsfirmaer finder man: Avis Rent a Car Malta, Europcar, Sixt Malta Car Rental, Budget, Alamo Malta Car Rent, Thrifty, Hertz, First Car Rental, Green Motion, Pericius Car Hire, Meli, First Rent a Car, Active Car Rentals, Drifter Auto Rentals og mange flere.
Vejret på Malta – hvornår skal man tage dertil?
Der er ikke noget dårligt tidspunkt at besøge Malta på. Selvom hele året ikke er badeferievejr, kan man dog nyde et behageligt vejr hele året på Malta, især hvis man sammenligner med vejret i Nordeuropa.
Malta har et mildt middelhavsklima, med adskilte sommer, vinter og regnvejrsperioder. Den meget solrige sommer på Malta, varer fra slutningen af juni til begyndelsen af oktober, med temperaturer på mellem 25 og 32 grader. Den varme og tørre Sirocco vind blæser fra Afrika og kan, ind imellem, medbringe en ulidelig varme, men det meste af tiden holder den afkølende hav vind, Maltas klima meget behageligt, selv i de varmeste måneder i juli og august.
Regnen falder mest mellem oktober og december måned, og korte regnbyger kan også forekomme i de andre vintermåneder.
Sne falder der ingen af på Malta og i de koldeste måneder, januar og februar, falder temperaturen om natten sjældent til under nul grader, mens stabile dagtemperaturer på ca. 15 grader (endda 20!) er helt almindeligt i den Maltesiske vinterperiode.
Se klimakort over Malta (med temperatuerer og solskinstimer).
Emner: malta, dansk-folkeferie, comino, gozo