Køreture på Mallorca - forslag og anbefalinger til road trip og oplevelser
Mallorca, den største af de Baleariske øer i middelhavet, syd for det kontinentale Spanien, er en ekstrem populær feriedestination i Europa.
Sammenlign aktuelle priser på billeje Mallorca Lufthavn
Øens turist-tilbud rækker langt ud over de mange strand resorter. Mange, som rejser til Mallorca bliver forbløffede over øens rige historiske kulturarv og ikke mindst de billedskønne landskaber.
Supersportsvogn til leje på Mallorca - Maserati GranTurismo Convertible (og der kan ske at være garanteret bilmodel på www.guide-billig-billeje.dk ).
Udenfor byernes centrum er offentlig transport meget sparsomt og billeje kan være den mest bekvemmelige og, i flere tilfælde, billigste løsning, når man gerne vil opleve hele øen.
Se detaljeret kort over Majorka (klik for at forstørre).
Billeje findes i Palma de Mallorca Lufthavn, i Palma by og i alle større turistområder på øen.
Mere information om Mallorca på den officielle turist-side.
Smukkest køretur - Tramuntana bjergene
Tramuntana bjergene, eller La Sierra de Tramuntana på spansk, er en bjergkæde, der løber over et stort område på Mallorcas nordkyst.
Se kort over Tramuntana bjergene.
Her kører man Mallorcas smukkeste biltur. Enkelte af vejene i dette område følger den barske klippekyst helt tæt med et fantastisk udsyn over middelhavet. Andre veje, der vender indad mod øens centrum, går direkte gennem Tramuntana bjergene; gennem vidunderlige landskaber med frodig beplantning, bjergkilder og bjergtoppe der forsvinder i tågen.
Selvom øen nyder godt af det milde middelhavsklima det meste af året, er det alligevel bedst at besøge de højeste dele af Tramuntana bjergene i perioden fra april til oktober. I vintermånederne er der mulighed for snefald i Tramuntana og det vanskeliggør bilkørsel en del.
Se detaljeret Mallorca vejrkort.
Ford Galaxy er en stor behagelig 7-personers lejebil - eksempelvis hos Goldcar billeje på Mallorca © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.
Kørsel på Mallorca
Som i mange andre bjergrige områder, er her også meget skarpe sving, stejle bakker og, en gang imellem, flokke af får der blokerer vejen. Når man søger på Mallorca billeje tilbud, kan det betale sig at overveje at leje en firehjulstrækker (4X4) hvis man skal op i højderne - se mere nedenfor. Det er dog altid tilstrækkeligt at leje en almindelig passagerbil, hvis turen går rundt på det udmærkede vejnet.
Det tager en halv dag at komme fra den ene ende af øen til den anden. Man bør planlægge køreturen med indlagte pauser, så der er masser af muligheder for at stoppe op undervejs og tage billeder eller simpelthen bare nyde landskabet.
Fra Palma til Cap de Formentor - den længste køretur på Mallorca
Afstanden fra Palma til øens nordligste punkt i Cap de Formentor er ca. 75 km. En køretur der ikke bør tage mere end to timer. Men turen kan nemt tage 4 eller 5 timer på grund af de mange udsigtspunkter og skønne landsbyer undervejs, der alle indbyder til, at man stopper bilen og nyder et kort øjeblik.
For at komme til Cap de Formentor kører man af MA-1130 til Valldemossa, nord for Palma, eller af MA-11 til Soller og fortsætter senere på MA-10 i nordøstlig retning.
MA-10 er en af de smukkeste køreture på Mallorca og vejen strækker sig langs med hele den nordlige del af øen.
Se simpelt Mallorca vejkort med seværdigheder.
Denne del af MA-10 går mestendels igennem bjergene, dog med mulighed for et fantastisk udsyn over havet og kysten.
I Tramuntana bjergene kører man i en uberørt natur, der har undsluppet påvirkningen af Mallorcas store masseturisme siden 1970erne. Små og rolige landsbyer i Tramuntana har bevaret deres oprindelige, hyggelige stemning og indbyggerne er meget imødekomne overfor de turister der måtte finde vej til dem.
Den lille by Fornalutx er et perfekt lille sted at spise frokost eller holde en kort pause. Byen er beliggende ved foden af Tramuntana nær Soller, omkring 50 km fra Palma. Indbyggertallet er på 500 og et besøg i denne by, der syntes tabt i tiden, med en vidunderlig labyrint af stenhuse og snoede gader, er bestemt umagen værd. Lad din lejebil stå på parkeringspladsen udenfor landsbyen, da Fornalutx bedst opleves til fods.
Billig familie-lejebil: Ford C-Max - eksempelvis hos Record-Go på Mallorca © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.
Pollenca og Formentor - tips til kørsel på den nordlige del af øen
Et andet anbefalelsesværdigt stop på vejen mod Cap Formentor er Pollenca, en gammel by fra middelalderen.
Pollenca har et velbevaret, historisk centrum og en række spændende museer - et kulturelt stop på vejen.
Mindre end 5 km fra centrum ligger Port de Pollenca, byens havneområde, beliggende i en bugt med det klareste blå vand.
Port de Pollenca, som ferie resort, er et behageligt alternativ til Palma, specielt for familier med små børn. Pollenca er en fredfyldt by. Hvis man bare kører igennem Pollenca, så brug muligheden for at stoppe bilen, stige ud og stække benene, med en gåtur på fodgængerpromenaden langs med bugten.
Fortsættes turen mod Cap de Formentor er man allerede ude på den klippefyldte halvø. 400 m. høje klinter, besynderlige klippe formationer og mange sjældne fuglearter udgør tilsammen denne øde omegn kaldet Formentor. For enden af den snoede, snævre vej over halvøen, en tur der bestemt ikke er for folk med sarte nerver, ligger Formentors fyrtårn.
Mere imponerende udsyn får man ved et andet af Formentors udsigtssteder. Mirador del Colomer eller det nærliggende Taliaia d’Albgercuix vagttårn (oprindeligt brugt til at spotte piraternes skibe), ligger 400 m. over havets overflade og med panorama udsigt over Mallorca og middelhavet.
Til almindelig information: ved alle udsigtspunkter på Mallorca er der tilhørende parkeringsområde, så man behøver ikke bekymre sig for, om man overhovedet kan parkere.
Sóller, Deia og Valldemossa på Mallorcas kyst - en kort tur fra Palma
Turister der tager på bilferie på Mallorca kan finde mange spændende steder langs med den smukke kyst på MA-10 strækningen på den vestlige del af øen.
Der er kun 30 km fra Palma til den pittoreske by Sóller og Port de Sóller, den nærliggende landsby ved stranden. En dagsudflugt til Sóller er særlig populært blandt ferieturisterne i Palma, der søger en fredfyldt og afslappende dag til at få sig en kop kaffe og traditionel spansk tapas i rolige omgivelser, langt væk fra turist trængslerne i Palma by.
Kørsel på Mallorca - video.
Forsæt kørslen mod vest fra Sóller af den slangeformede MA-10 og 7 km senere kommer byen Deia. Denne forholdsvis lille by har et overraskende stort indhold af historiske og kulturelle tilbud, der indbyder til et længere ophold.
Det samme kan siges om byen Valldemossa, der ligger 10 km fra Deia. Afsæt i hvert fald en dag til at komme hele turen rundt på Valldemossa Real Cartuja Klosteret, hvor det ulykkelige kærestepar - Frederic Chopin, den berømte polske komponist, og Baronesse Dudevant, bedre kendt under hendes kunstnernavn George Sand - tilbragte en vinter i 1938-39. I Valldemossa komponerede Chopin mange mesterværker og byen gav også inspiration til den franske forfatters roman ’En Vinter På Mallorca’.
Hvis man mod forventning kører hurtigt videre af MA-10 mod vest, er den vidunderlige udsigt langs med kysten en ren fryd for øjet. Fra Valldemossa forstætter MA-10 endnu 40 km, inden man ankommer til Andraxt, et andet af øens mange populære ferie-områder.
Mallorca kørsel - fra Manacor til grotterne i Drach
Selvom vejene på den sydlige del af øen ikke byder på de store opsigtsvækkende udsigter over landskabet og vejenes beskaffenhed ikke er helt i top, er der alligevel områder man bør besøge, især hvis man har en lejebil til rådighed i en længere periode og allerede har kørt på vejene i de naturskønne omgivelser i Tramuntana bjergene.
Manacor, på den østlige del af Mallorca, er mest af alt en industriby. Pudsigt er det alligevel, at mange turister finder frem til Manacor, selvom byen ikke har mange typiske turistattraktioner. Hovedattraktionen i Manacor er fabrikken ’Majorica’, der fremstiller kunstige perler.
Majoricas syntetiske perler er berømte i hele verden for at være en perfekt efterligning af naturperler. ”Perle essensen” der bruges til produktionen er et ekstrakt af organiske materialer fra middelhavet og fremstillingsprocessen er forblevet hemmelig siden Majorica firmaet blev grundlagt i 1902.
Manacor er også kendte for byens gademarked, et af de største på øen. Markedet, der afholdes hver mandag, er en god mulighed for at købe lokalt producerede varer og håndværk.
Ikke langt fra Manacor ligger Drach grotterne, en af øens mere usædvanlige turistattraktioner. Grotterne er formet af erosion forårsaget af middelhavets vand og stækker sig næsten 2,5 km og stikker 25 m ned. Besøget i grotterne slutter ved Martel søen, Europas største underjordiske sø. Ved bredden af den underjordiske sø er der plads til mange publikummer, der kan opleve en violinkoncert fra et orkester, der kommer sejlene på søen i gondol lignende både. Det er i særklasse en speciel oplevelse i lyd og lys under jordens overflade.
For at finde grotterne fra Manacor kører man omkring 15 km af MA-4015 mod Porto Cristo til afkørslen mod Cuevas del Drach.
Safari Park i bil nær Manacor - køreture på Mallorca
Familieferien med Mallorca lejebil kan føre til en tur i Auto Safari Zoo, kun en kort køretur fra Manacor.
Auto Safari er Mallorcas eneste zoologiske have. Forskellige arter af vilde dyr, herunder aber, giraffer, flodheste, flamingoer og hjorte har hjemme i denne åbne safaripark og babyelefanter gør stor lykke i ’børnenes zoo’.
Man kan som gæst i parken komme rundt med et mini-tog eller køre en 4 km lang rute i egen bil. Hold øje med aberne og andre nysgerrige dyr; det kan være svært at få forsikrings godkendt skader på en lejebil, hvis den er skadet af en drillepind af en abe. Det bedste at gøre er, at læse leje og forsikringsbetingelser og vilkår grundigt igennem på Mallorca billeje.
For at komme til Auto Safari Zoo fra Manacor, køre man af Ma-15 mod Artá og tager afkørslen efter 10 km til MA-4030 mod Cala Millor.
Afstanden fra Palma de Mallorca til Manacor er 55 km, af Ma-15 landevejen.
Mallorca billeje - billige lejebiler i Palma Lufthavn
Billeje er generelt billigt.
Sammenlign billeje tilbud fra mange udlejningsfirmaer med Cartrawler
Kun få steder i Spanien kan man stadig få så lave lejepriser på biler i hele feriesæsonen.
Hvis man booker bil lige op til ferien på Mallorca, koster en lejebil lige så meget som i sommerperioden i det dyrere Italien. Derfor tilrådes det at man booker i god tid for at få de billigste priser, for eksempel en Ford Fiesta, Seat Ibiza eller lignende 5-dørs supermini, der kan lejes typisk fra 800-1200 kr. om ugen i Palma de Mallorca Lufthavn billeje. Samme bil kan fås for under det halve uden for højsæson eller ved booking i god tid.
For større køretøjer er lejepriserne ikke helt så fordelagtige, men en MPV til 5+2 personer (eller fuld 7-personers stor MPV) kan dog stadig findes til fornuftige priser.
Seat Ibiza © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
De mest almindelige udlejningsbiler på Mallorca
Et stort antal bilmodeller fremstilles i Spanien.
Blandt dem er det spanske bilmærke Seat naturligvis en favorit hos biludlejningsfirmaerne i Spanien.
Renault Clio, Ford Fiesta, Seat Ibiza, Seat Leon og den store 7-personers VW Sharan/Seat Alhambra (fremstillet i Portugal) er blandt de mest almindelige biler til leje på Mallorca.
Tyske Volkswagen, såsom VW Golf og VW Passat er sædvanligvis ikke i sortimentet af lejebiler i Spanien. Franske mærker derimod, som Renault Clio, Peugeot 208 og Citroen C4 er der også mange af ligeledes blandt populære udlejningsbiler i Palma de Mallorca.
Leje af firehjulstrækkere på Mallorca
Det er muligt at leje en 4WD (firehjulstrækker) i Palma de Mallorca Lufthavn. De er som oftest betragteligt meget dyrere end ordinære køretøjer som Ford Fiesta i økonomiklassen og VW Golf i kompaktklassen.
Et rigtigt lille pak-æsel til bjergkørsel - Suzuki Jimny firehjulstrækker © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Når man søger på Cartrawler Palma de Mallorca, kan der nu og da være billige 4x4 køretøjer. Det er primært en Suzuki Jimny eller lignende type firehjulstrækker. Til landevejskørsel er en Suzuki Gran Vitara, Toyota RAV4 eller lignende stor 4WD en bedre løsning og priser ligger mellem typisk fra 30000-5000 kroner for en uges leje af en firehjulstrækker på Mallorca. Billig firehjulstrækker kan sjældent findes, men ned til omkring 200 kroner/uge uden for højsæson eller med booking lang tid i forvejen er dog af og til muligt.

Emner: koereture-mallorca, mallorca-road-trip, tramuntana-bjergene