Bør man leje en bil i Dubai? - Tips om billeje i de Forenede Arabiske Emirater
Lejebiler i økonomiklassen ved Dubai Lufthavn - sammenlign tilbud online
Dubai, som destination eller rejsemål i Mellemøsten, er kraftigt stigende i popularitet, både for ferierejsende og for dem, der søger forretnings- eller jobmuligheder.
Udover at være den største by i de Forenede Arabiske Emirater, er Dubai også kendt for at være et af de mest ’internationale’ områder i hele Mellemøsten. Byen Dubais kosmopolitiske karakter, afspejler sig i den brede vifte af service ydelser der findes i de Forenede Arabiske Emirater, blandt andet biludlejning fra de kendte, internationale Rent-A-Car udbydere.
Idet vejnettet i det velstående Dubai Emirat udbygges hele tiden og priserne på billeje forbliver bemærkelsesværdigt lave, sammenlignet med det generelle prisniveau i Emiraterne, er det en langt mere praktisk transportløsning for de mange tilrejsende fra de vestlige lande, der besøger Dubai.
Mulighederne er nærmest ubegrænsede for superbil-billeje i Dubai - Ferrari FF.
Skal jeg leje en bil i Dubai? - eller tage en taxi
Det er billigt og pålideligt at køre med taxa i Dubai, men billeje er det mest omkostningseffektive valg, når opholdet er af længere varighed i byen, eller hvis rejsen går videre rundt i de Forenede Arabiske Emirater.
Det er ikke svært at beslutte sig for en Dubai lejebil, når man som besøgende kommer til landet, da priserne på biludlejning er meget overkommelige og benzinpriserne er nogle af de laveste i verden.
På negativsiden er Dubai desværre kendt for at have en meget hektisk trafik i bymidten og et stort antal trafikulykker. Vesterlændinge vil hurtigt opdage, at der ikke findes almindelig høflighed og respekt i Dubais trafik, og fartgrænserne kun er vejledende og ofte overskrides, specielt af indehaverne af de dyre, smarte sportsvogne.
Overordnet skal man være meget opmærksom i trafikken, især når man kører i Dubais centrum.
Hvis man tager sig tid til at studere et vejkort før man begiver sig ud på en kør-selv tur i Dubai, tager man toppen af unødig stress. De fleste nyligt anlagte veje er, meget lig de amerikanske, meget brede, flersporede motorveje, med kløverbladsanlæg og store rundkørsler. Er man i tvivl om, i hvilken retning man kører og derefter opdager man er på den forkerte vej, kan det tage adskillige kilometer, inden der er mulighed for at køre af igen.
Da der samtidig er mange trafikarbejder ud over hele Dubai, er det mange gange svært at stole på, at GPS systemet kan finde vej for dig i bytrafikken.
Toyota Camry er blandt de populære udlejningsbiler i Dubai.
Vær opmærksom på, at de Forenede Arabiske Emirater har nultolerance over for alkoholkørsel. Kører man i påvirket tilstand, venter der en fængselsstraf, uanset promillens størrelse.
Følger man almindelig sund fornuft i trafikken, og har forståelse for de lokale skikke og traditioner, kommer man nemt rundt i trafikken i Dubai.
Se videoen nedenfor og hør hvad udstationerede mener, om at køre bil i Dubai.
Emiratet Dubai er det næststørste af de syv emirater der tilsammen udgør de Forenede Arabiske Emirater. Abu Dhabi er størst. Hovedstaden, byen Dubai, ligger på sydøst kysten af den Persiske Golf.
Se kort over de Forenede Arabiske Emirater.
Dubai by dækker et kæmpe område og bliver hele tiden udbygget, både ind i landet og langs med kysten. En af byens kommende attraktioner, der stadig er under opførelse, er Dubai Waterfront, der er planlagt til at strække sig 70 km langs med kysten. Denne menneskeskabte havnefront skal omfatte adskillige boligområder, indkøbscentre og rekreative områder, hvoraf en stor del af det hele bliver anlagt på kunstige øer ud i havet.
At komme rundt i Dubais centrum kan gøres relativt nemt og billigt, enten med taxi eller byens offentlige transportsystem, sidstnævnte er dog begrænset til bestemte områder.
Planlægger man et rejse ud af Dubai by, behøver man formentligt at leje en bil. Nedenfor er listet de omtrentlige afstande mellem Dubai og andre større byer i de Forenede Arabiske Emirater:
- afstand fra Dubai - Abu Dhabi: 150 km
- afstand fra Dubai - Sharjah: 12 km
- afstand fra Dubai - Ras Al Khaimah: 100 km
- afstand fra Dubai - Al Ain: 140 km
- afstand fra Dubai - Ajman: 30 km
- afstand fra Dubai - Um Al Quawain: 38 km
- afstand fra Dubai - Fujairah: 120 km
- afstand fra Dubai - Khor Fakkan: 145 km
Blandt de store veje i Dubai emiratet findes:
- E11 motorvejen, der strækker sig langs med Golf kysten fra Al Silah i Abu Dhabi emiratet til Rhas Al Khamah, nær grænsen til Oman enklaven.
- E311, der går parallelt med E11. Det er en bred, sekssporet motorvej, anlagt for at aflaste den kraftige trafik langs med kysten. E311 er en glimrende strækning for dem der ønsker at oprette en ny virksomhed, da den er nem at komme til og der er masser af plads at gøre godt med.
- Når man kører fra Dubai til Fujairah langs med Omans Golf kyst, tager man S116 vejen eller E44/Emirates Road for at komme til Sharjah-Kalba Road, der fører ud til det østlige område af de Forenede Arabiske Emirater.
Billig billeje Dubai - lej en bedre bil for færre penge
Priserne på at leje en bil i Dubai er helt sikkert den mest behagelige oplevelse, når man lejer bil i Emiraterne. Selvom prisniveauet i Dubai er meget højt, er udgifterne til billeje som oftest en meget lille del af de samlede rejseudgifter.
De billigste lejebiler i Dubai kan ofte fås for under 750 kr. om ugen. Til denne pris skal man forvente den mindste bybil, såsom en Kia Picanto, Peugeot 107 eller lign. Disse typer køretøjer er dog ikke tilstrækkelige, når man skal kører i Dubai. Brændende hede, med temperaturer på 30-40 grader celsius, eller mere, det meste af året, gør det yderst nødvendigt at have en effektiv aircondition. Ikke bare i bilen, men alle steder i byen. Aircondition findes i de større køretøjer med bedre udstyr.
En billig Dubai lejebil - Kia Picanto.
De ekstra 100 kroner man skal bruge på en bedre bil i Dubai, er godt givet ud. Priserne for 7-dages leje af modeller i økonomiklassen, såsom Ford Fiesta, VW Polo eller lign i Dubai, starter oftest ved 900-1000 kr.
De bedste Dubai billeje tilbud findes i de bedre udlejningsklasser.
Hvis man er tiltrukket af de overkommelige priser på Dubai lejebiler og samtidig sætter pris på komfort med kraftfuld aircondition og sikkerhedsudstyr af høj kvalitet, bør man prøve en full-size Toyota Camry, Chevrolet Malibu eller lign, der i Dubai kan lejes for en meget konkurrencedygtig pris på ca. 1400 kr. om ugen.
SUV og Minivan billeje i Dubai
Ikke alle udlejningskøretøjer i Dubai er billige. Lejeprisen i Dubai på Minivans og Minibusser til flere passagerer, er typisk på niveau med priserne i Vesteuropa, hvis ikke højere.
Den billigste syv personers bil til leje i Dubai, en Toyota Previa eller lign, koster sjældent mindre end 3500 kr. for en uges billeje i Emiraterne.
I udvalget af SUV køretøjer til leje i Dubai, er der mange flere modeller at vælge imellem, til varierende priser. En af de største turistattraktioner i Emiraterne er ørken safari og man kan derfor vælge mellem mange typer firehjulstrukne køretøjer, blandt andre Kia Sportage, Daihatsu Terios, Hyundai Tucson, Toyota Prado, Toyota Landcruiser eller Range Rover Sport, bare for at nævne de mest populære SUV’er til leje i Dubai.
Kia Sportage - billig SUV billeje i Dubai Lufthavn.
Priserne på SUV’er starter oftest på omkring 2200 kr. for en uges leje. Forvent dog ikke at benzinøkonomien i disse kraftfulde og prestigefyldte køretøjer er særlig høj. På den anden side, så er benzinpriserne i Dubai blandt de laveste i verden, så man bør ikke lade sig skræmme til ikke at leje en benzinsluger.
Luksusbiler til leje i Dubai
Kun få andre steder i verden har man mulighed for at vælge mellem så mange luksusbiler til leje, som i Emiraterne.
Dubais flåde af supersportsvogne til leje inkluderer sjældenheder som: Lamborghini Aventador, Ferrari 458 Italia, Ferrari FF, Maserati Grandturismo eller McLaren MP-4.
Lej en luksusbil i Dubai - sammenlign priser online
Nedenstående video viser nogle af de foretrukne mærker og modeller på luksusbiler, der ofte ses i Dubais gader:
Biludlejningsfirmaer i Dubai
I Dubai er det muligt at leje bil fra de største udbydere på markedet: Doller Rent-a-Car, Hertz, Europcar, Budget, Thrifty, Avis Dubai og National, samt fra lokale udbydere såsom Future Rent-a-Car, United Car rental, Tamara Rent a Car, Sanam Rent a Car, Patriot Rent a Car, Saudi Al Wefaq og Diamond Autolease.
De bedste lejetilbud i Dubai - sammenlign priser og lejebetingelser med Cartrawler
Internet billeje søgemaskiner, såsom Cartrawler, gør det nemt at finde de bedste og mest konkurrence dygtige tilbud på Dubai billeje.
Ved at lave en enkelt søgning på Cartrawler, kan man hurtigt sammenligne priser og lejebetingelser fra mange udbydere af lejebiler i Dubai lufthavn og i Dubai by.
Hvert enkelt tilbud hos Cartrawler indeholder en grundig beskrivelse af prissatser, inklusiv information om forsikringsdækning, tilgængelighed, brændstof aftaler, krav om kørekort etc.
Rent-a-Car Dubai - garanti for bilmodel
Hos de fleste biludlejningsfirmaer verden over er det ikke muligt for kunden at booke en bestemt model på det køretøj man ønsker at leje. Udlejerne tillader sig som oftest kun at udlevere et køretøj indenfor den klasse man har booket bil i, altså med lignende størrelse samt egenskaber på motor og udstyr.
Når man booker en Dubai lejebil gennem Cartrawler, er der ofte tilbud med ’bilmodel garanti’. Dette betyder at man kan være sikker på at modtage den model og det mærke man bestilte, når man afhenter bilen.
Sammenlign priser på Dubai billeje med Cartrawler
Se også artikel: Seværdigheder i Dubai.
Emner: dubai, forenede-arabiske-emirater, mellemoesten, future-rent-a-car, tamara, sanam, saudi-al-wefaq, diamond-autolease