Hertz Ford Focus ST-H til leje - 'Pocket Rocket' billeje i Amsterdam

Der lejes flere og flere specialbiler ud på europæiske og amerikanske destinationer.

Også i Dubai Lufthavn er der vide muligheder for at få hestekræfter under motorhjelmen i lejebilen. Bemærk at det koster kassen, men prisen er dog ikke helt uden for en normal økonomis rækkevidde.

Se mere om udvalget af superbil-billeje i Dubai Lufthavn

I Europa er London-Heathrow Airport (LHR) kendt for at have spændende biler holdende på biludlejernes (mest sikre) parkeringsområder.

Amsterdam-billeje med 250 hestekræfter hos Hertz
Hertz var i 2012 og 2013 sponsor for MotoGP Britain på Silverstone banen, og billeje-giganten er også aktiv som sponsor for den amerikanske 2013 IMSA GT3 Cup serie (Porsche 911 GT3 biler) og for Penske teamet i NASCAR 2013.

I Amsterdam har billejeselskabet Hertz genoplivet den amerikanske Ford-Hertz billeje-tradition med af og til at tilbyde exceptionelle biler med kraftige motorer til udlejningskunder.

Hvor det i USA gerne er en Ford Mustang 'Shelby', som fra tid til anden tilbydes billeje-kunder i form af eksempelvis en Ford Mustang GT 350-H (H for Hertz) model, satser man i Europa på en noget mere beskeden bil-model til 'H-kuren'.

Ford Focus ST

Udgangspunktet er en Ford Focus ST (2-liter EcoBoost motor med godt 250 hypper), som skal sørge for at sætte lidt fut i Hertz image.

Fræk ser Hertz Ford Focus ST-H ud i klassisk sort/guld lakering. Bilen kan kun bestilles direkte hos Hertz Holland og vil sandsynligvis kun være til rådighed i en kort periode fra August 2013.

Prisen er rimelige €90 per dag med visse begrænsninger - heriblandt stærkt begrænset mulighed for overhovedet at komme i nærheden af at kunne leje bæstet, idet Hertz Holland kun har bestilt få stk. Er du i Amsterdam og mangler en kvik lejebil, så prøv dog at kontakte Hertz alligevel - man ved jo aldrig om der tilfældigvis står en Focus ST-H og keder sig. Ford Focus ST-H er en del af Hertz 'Fun Collection' i Holland.

Prøv alternativt at søge efter spændende biler til leje i Amsterdam-Schiphool Lufthavn


Hertz Ford Focus ST-H til leje - 'Pocket Rocket' billeje i Amsterdam
Artikel: Hertz Ford Focus ST-H til leje - 'Pocket Rocket' billeje i Amsterdam

Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar