Ny MPV til leje: Renault Espace 7-seater klar i luksuskategorien MPV-minivan / SUV

Den nye og længe ventede Renault Espace blev allerede introduceret ved Paris Motor Show i foråret 2014.

Med den nye 7-seater MPV forsøger Renault at bevare førerpositionen i MPV lejekategorien, som praktisk taget blev opfundet af den franske bilproducent med introduktionen af den banebrydende Renault Espace mk1, tilbage i 1984.

Læs også: historien om den franske MPV Renault Espace.

Renaults nye Espace MPV er mere luksuriøs end nogensinde, og det lover godt for en eksklusiv køretur på første klasse, med alle nyest tænkelige gadgets, enkelte af dem for en mindre merpris, naturligvis.

Renault Espace bagende

Den nye Renault Espaces bagparti - tilgængelig i blandt andet Frankrig fra 2016.

MPV eller stor crossover SUV – hvad er forskellen?
Det er bemærkelsesværdigt, at Renault anfører den nye Espace 2015/2016 model mk5 som et crossover køretøj.

Den nye Espace er bestemt en højere og en anelse mere robust udseende MPV og på samme tid bevarer den, i grove træk, størrelsen på den forrige model.

Det betyder at den nye Renault Espace er en stor bil - og i europæisk forstand kæmpestor. I USA bliver denne SUV/MPV crossover model blot klassificeret som en mellemstørrelse familiebil.

Den nye Renault Espace MPV 7-seater tilgodeser store familier og med det SUV-lignende design, kan mødre og fædre køre børnene i skole i den nye Renault Espace MPV på behageligste vis med forbedret kørehøjde. Og lige så vigtigt: mor og far kan frigøre sig fra den stigende negative opfattelse af, at bykørsel i 4-hjulstrækkere er en trussel mod et grønt miljø.

Renault Espace

En moderne MPV-crossover – den nye Renault Espace trækker på designet fra den seneste Renault Clio.

Hvordan defineres MPV køretøjerne her i 2010’erne? Det lader til at være et godt spørgsmål, da færre og færre bilproducenter tør ændre designet på deres respektive udbud af MPV i retning af en SUV. Eller er det i stedet det der rent faktisk er sket?

Det kan i hvert fald hævdes, at ’sport’ elementet i Sport Utility Vehicle (SUV) i de fleste tilfælde af forhjulstrukne SUV versioner i Nissan Qashqai, Kia Sorento, Hyundai Santa Fe og lignende MPV-agtige SUV’er, ikke længere giver mening. De fleste har ret små motorer og meget få har I realiteten 4-hjulstræk.

Crossover SUV køretøjer er cool - og mere accepteret end store firehjulstrækkere
Disse forhjulstrukne SUV-biler er de nye miljøvenlige ’Chelsea traktorer’ for masserne.

SUV-bølgen uden 4-hjulstræk lader også efterhånden til at overtage favoritværdigheden hos de mere velhavende familier med børn – dvs. Dem, som ellers kørte Range Rover, Porsche Cayenne, Audi Q7 og BMW X5, men som nu for manges vedkommende er trætte af at bekymre sig over den stigende modstand mod store tunge 4-hjulstrukne bilers benzinforbrug; eller endnu værre dieselforbrug.

Der findes også velhavere, som skræmmes af historier om 4WD-ejere, som har fået skåret dækkene op på deres dyre store biler i byområder i den grønne aktivismes navn, som det for eksempel er sket i London.

Porsche har allerede set skriften på væggen og tilbyder eksempelvis en E-hybrid Porsche Cayenne med benzin og elmotor kombineret – stadig med et forbrug af en anseelig størrelse, men i det mindste på papiret mere grønne end de gamle Porsche V8’ere, som i bykørsel ikke går meget mere end 4-5 km på en liter 98.

Den nye Renault MPV Espace passer perfekt ind som alternative luksusbil i dette segment. Der vil næppe være mange aktivister, som vil bekymre sig om at skære dækkene op på en Renault.

Genskabelse af et ikon – designere taler om den nye Renault Espace 2015 model.

Reanult-SUV’en, som hører til i kategorien mellem-til-stor, bliver enten konfigureret som en 5+2 eller fuld 7-seater MPV. Den nye Renault Espace har et design som en firehjulstrækker (crossover) og en anseelig kørehøjde, for at give den en ’cool faktor’. Det åbenlyse ’bedrag’ er nu til dags, at næsten ingen længere køber 4WD versionerne af disse SUV køretøjer – og slet ikke i Europa.

Den traditionelle MPV (eller minivan, hvis man skal bruge amerikanske termer) overlever stadig, men kun på bilproducenterne VW, Seat og Fords nåde. Rent-a-car biludlejningsselskaber som Hertz, Avis, Europcar og Sixt er stadig blandt de trofaste købere af minivan/MPV.

Vær dog klar over, at når man lejer en SUV type køretøj, får man højst sandsynligt ikke en firehjulstrækker (4WD) som standard længere, hvor i mod hvis man lejer en full-size MPV, er det mest sandsynligt, at Renault Espace crossover MPV-SUV i mange lande og især i Frankrig, Italien, Spanien og Portugal, bliver én af de mest almindelige biler i denne bilklasse hos mange biludlejere.

Flere biludlejningsfirmaer, som ikke ønsker at tage chancer, når det kommer til at opretholde videresalgsværdien og som stadig vil have 7-seaters familiebiler til rådighed i MPV udvalget, vil formentlig ty til enten Renault Espace (ny model i 2015/2016) eller evt. Den nye Ford S-Max, når flåden af aldrende VW Sharan biler skal udskiftes. Mange VW Sharan 7-sædede MPV blev købt ind i 2010-2011, da modellen var spritny.

Den nye Renault Espace er stadig en stor bil – med 7 sæder og masser af plads.

De bedste MPV biler til leje – personkøretøjer med masser af plads til 5,6 eller 7 personer
Når det kommer til valget af den bedste MPV lejebil, er antallet af kandidater i UK og Europa begrænset af det faktum, at ikke særlig mange producenter gør meget ud af at lave topmodeller med plads til 7 personer og bagage.

De fleste bilproducenter som Nissan, Citroen, Peugeot, Hyundai og Kia er begyndt at fremstille store SUV biler (crossover SUV’er) til det europæiske marked.

I Europa og UK er udvalget af MPV køretøjer (full-size 7-seater MPV lejebiler) per primo 2016 som følger:

  • VW Sharan 7-seater – en meget egnet bil med glidedør i anden række på venstre side.
  • Seat Alhambra 7-seater – det samme som VW Sharan MPV, bare med et andet navn.
  • Ford Galaxy 7-seater – det største MPV køretøj fra Ford.
  • Ford S-Max 7-seater – samme understel som Galaxy, men med et mere sporty design (og ny 2015 model).
  • Renault Espace 7-seater – selvom den bliver markedsført som en crossover, er det i høj grad stadig en MPV.
  • Chrysler Voyager 7-seater – der findes stadig enkelte tilbage i biludlejernes vognparker, men importen til Europa er ophørt.

Fra en MPV lejebil kundes synspunkt, er ekstra pladsen til bagage i den traditionelle MPV et plus, sammenlignet med 7-seater SUV’en, hvor det mere sporty design ofte er på bekostning af lastekapaciteten.

Desuden er det værd at nævne, at i Europa kommer stort set alle MPV biler med brændstofbesparende dieselmotorer.

Hvad angår håndtering, er der intet som slår en VW Sharan/Seat Alhambra, der kom på markedet i 2010. Glidedør som standard i kombination med et komfortabelt interiør og limousineagtige håndtering, gør denne bil til den stærkeste konkurrent til den nye Renault Espace som MPV udlejningsbil.

Læs mere om VW Sharan/Seat Alhambra MPV 7-seater.

Ser man på den nye 2015/2016 Renault Espace som en mellemstørrelse/stor crossover SUV til 7 personer, vil hovedkonkurrenten uden tvivl være den nye 2015 Ford S-Max, der også kommer som 4WD, som de fleste SUV crossover køretøjer.

Lej en MPV – sammenlign priser fra mange biludlejningsselskaber

Bemærk at man ikke 100% kan bestemme sin billeje-bilmodel med mindre det specifikt fremgår af billeje-tilbuddet at bilmodel garanteres. Biludlejerne har altid lov at stille med en lignende model i samme bilklasse (med plads til samme antal personer, med samme udstyr etc). Er der afbilledet en Renault Espace eller en Ford S-Max er chancen for at man får netop denne model bekræftet efter bestilling dog meget stor.


Ny MPV til leje: Renault Espace 7-seater klar i luksuskategorien MPV-minivan / SUV
Artikel: Ny MPV til leje: Renault Espace 7-seater klar i luksuskategorien MPV-minivan / SUV

Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar