Suzuki Swift som udlejningsbil - populær billeje i Polen og Ungarn

Suzuki Swift er som bilmodel en populær udlejningsbil i økonomiklassen, der også kendes som ’Ford Fiesta klassen’ eller B-segmentet.

Med en Suzuki Swift lejebil får man en pålidelig og velbygget bil, der samtidig ser frisk ud og faktisk er overraskende sjov at køre. Den charmerende Suzuki Swift er underholdende at styre på næsten samme niveau som en Mini er det.

Suzuki Swift model 2013/2014 facelift - tilgængelig som lejebil i blandt andet Ungarn og Polen.

Der er plads og komfort til 4 voksne i en Suzuki Swift, og der kan nemt være 5 passagerer i bilen, hvis bare én person er et barn eller to voksne ikke fylder alverden. Næsten alle Suzuki Swift udlejningsbiler kommer i 5-dørs versionen, hvilket er med til at gøre bilen meget familievenlig.

Bagagerummet i Suzuki Swift er tilforladeligt i størrelse med sine 211 liter eller op til 528 liter, hvis bagsæderne lægges ned. Sikkerhedsmæssigt er den faceliftede Suzuki Swift god med 7 airbags, og bilen blev i 2010 testet til 5 euro NCAP stjerner i crash tests (højeste score).

Det, der måske vil glæde billeje kunder mest, er Suzuki Swifts overordentlige gode brændstoføkonomi. Med den nye 1.2 liter og 90 hestekræfter stærke motor, kommer Suzuki Swift hurtig ud af startblokken, og langvejskørsel med høj hastighed på motorvejen er nu helt naturlig for denne lille perle af en bil.

Konkurrenter til Suzuki Swift - supermini billeje
Konkurrencen er hård i denne klasse af biler, der også omtales som supermini-lejebil kategorien.

Her kan man som bilproducent opnå store salgsvolumener uden at været tvunget til at sælge sit produkt alt for billigt. Hvis en bilmodel i supermini kategorien er populær, er det muligt for producenten at generere en høj indtjening.

Blandt de førende modeller i supermini-klassen per 2014/2015 er de nyere VW Polo og Renault Clio samt naturligvis klassens bestseller i mange lande: Ford Fiesta.

Med udlejning for øje er Hyundai i20, Nissan Micra og Citroen C3 et stadig mere populært valg på grund af meget konkurrencedygtige priser.

I nogle lande; for eksempel i Polen og i Ungarn, er en Suzuki Swift en meget populær udlejningsbil. Sammenlignet med den direkte konkurrent Nissan Micra med omtrent samme størrelse i kabine og bagagerum er Suzuki Swift en langt mere velkørende bil.

Suzuki Swift 2010 modellens tidslinje - facelift og bedre motorer fra 2013/2014
Den første af de rigtige moderne Suzuki Swift modeller kom på markedet i 2004 som ’anden generations Suzuki Swift’.

Produktionen af 2. generation Suzuki Swift blev flyttet fra Japan til Ungarn for at komme udenom de høje EU importafgifter og for at få fordel af lavere produktionsomkostninger til den spritnye model. Suzuki Swift reklamekampagnen havde den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo som blikfang, da den nye og banebrydende 2004 Suzuki Swift skulle introduceres.

Bilen blev en overvældende succes og løftede opmærksomheden omkring Suzuki mærket for små økonomiske biler til nye højder i stort set alle europæiske lande.

Først og fremmest var den nye Swift (2004-2010) en forfriskende og sjov køreoplevelse - det er det stadig.

I 2010 kom en ny model af Suzuki Swift - også kendt som 3. generation - på markedet.

2010 Suzuki Swift modellen var en nænsom gentagelse af en allerede afprøvet formel. Suzuki bibeholdt det kendte instrumentbræt og sin kompakte form, men forøgede de indvendige pladsforhold og opgraderede og omdefinerede bilens tekniske løsninger.

I slutningen af 2013 fik 3. generation Suzuki Swift et facelift og en motor-opgradering. Den allerede tiltrækkende Suzuki Swift model var dermed igen med helt oppe i toppen af supermini-ligaen, på lige fod med, hvad de mest moderne konkurrenterne i klassen kunne tilbyde.

Suzuki Swift bagagerum

Bagagerummet på en Suzuki Swift (2010 modellen og fremefter inklusive Swift 2013/2014 med et facelift).

Suzuki Swift 2014 modellen er en særdeles gennemført og tiltalende bilmodel. Skal der sættes en finger på den, er det størrelsen på bagagerummet, der kun ligger på gennemsnittet i denne biludlejnings-kategori af biler.

Cristiano Ronaldo kørte i den originale Suzuki Swift fremstillet i Ungarn.


Suzuki Swift som udlejningsbil - populær billeje i Polen og Ungarn
Artikel: Suzuki Swift som udlejningsbil - populær billeje i Polen og Ungarn

Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar