Billeje Keflavik Lufthavn - Island anbefaling af lejebil

Søg billig billeje i Keflavik Lufthavn herunder. 

Søg billigste billeje Keflavik Lufthavn med Cartrawler

Med over 8 millioner rejsende om året er Keflavík Lufthavn (KEF) ubetinget Islands største lufthavn, For få år siden var passagertallet kun 2-3 millioner, så det går rigtig stærkt i Reykjavik-Keflavik Airport. KEF er godt på vej til at blive en 'mellemstor' lufthavn efter europæiske forhold - hvis væksten fortsætter. 

Dacia Duster

Dacia Duster - billigste billeje Keflavik Lufthavn med 4-hjulstræk.

Populær 4x4-billeje Keflavik Lufthavn - Dacia Duster
Billigste 4-hjulstrukne lejebil på Island er meget tit en Dacia Duster. 

Man behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt Duster'en, man lejer på Island, er med 2WD eller 4WD. På Island er der altid tale om Dacia Duster med 4-hjulstræk.

Dacia-bilen er i realiteten et Renault-Nissan produkt med en fortrinlig Renault diesel-motor og transmission. Dacia-logo'et på snuden gør den blot billigere. Ulemper: Plasten i kabinen er lidt hårdere end i mange andre 4WD biler, og der er ikke meget prestige over Dacia.

Denne 4-hjulstrækker er imidlertid en hårdfør og pålidelig arbejdshest - og dertil med gode tærren-egenskaber og faktisk også med god plads i kabinen. 

Book den hos eksempelvis Route-1 eller hos Geysir Car Rental Iceland.

Skal man leje 4-hjulstrækker på Island?
Skal man rundt på øen er det rart at have træk på 4 hjul; også selv om det strengt taget ikke er nødvendigt ved kørsel på normal vej.

Skal man leje 4-hjulstrækker på Island? - Tjah - fordelen ved 4-hjulstræk kommer især til udtryk, når vejret pludseligt skifter. De fleste lejer faktisk en helt normal bil til ferien på Island. Se mere om leje af firehjulstrækker i Keflavik Lufthavn nedenfor.

Billigste bil til leje i Keflavik Lufthavn - KEF
Man kan sagtens komme rundt på øen med billigste bil og 2-hjulstræk. Især, hvis man kun er 2 personer, kan en Kia Picanto, Hyundai i10 eller lignende mini-bil være udmærket.

De fleste vælger dog en større lejebil på ferien rundt på øen, da man en stor del af tiden er afhængig af bilen.

Kia Picanto

Billigste bil til leje på Island - ofte en Kia Picanto.

Keflavik lufthavn billeje i Island
Da ca. 65% af Islands befolkning bor i og omkring Reykjavik er offentlig transport stort set ikke-eksisterende udenfor hovedstadsområdet.

Billeje-priserne på Island svinger ufatteligt meget. Billigste mulighed er gerne en Kia Picanto eller lignende meget lille bybil. Picanto'en dog altid med 5 døre. Til 2 eller 3 personer kan den gå an, men bagageplads er der meget lidt af (255 liter) ved brug af alle sæder - som dog stadig er væsentlig mere end i den anden populære billigste lejebil på Island: Fiat 500 (185 liter bagageplads).

Fiat 500

Perfekt til 2 personer - billigste Island lejebil Fiat 500.

Der findes ingen tog på Island og den tyndt befolkede provins kombineret med lange afstande og uforudseelige lokale vejrforhold umuliggør offentlig rutetransport, som vi kender det fra det øvrige Europa. Der findes bybusser i Reykjavik men ellers har man kun en rute med en daglig afgang fra Reykjavik, som udelukkende cirkulerer øens ringvej for at forbinde landsbyerne og hovedstaden.

Dvs. at der ikke er stop ved turist attraktioner og at man er at man ikke altid kan tage en bus tilbage hvor man kom fra samme dag. Så hvis man som turist eksempelvis ønsker at besøge Islands næststørste by Aukureyri vil man kunne køre frem og tilbage samme dag hvorimod det vil tage min 2 dage med rutebil. Det tager minimum 3 dage at cirkulere Islands ”hovedvej 1” med bus. Der findes dog naturligvis også turbusser, men priserne er høje.

VW Polo

Skal der være plads til 4-5 personer må man som minimum op i VW Polo-klassen.

Islands natur er spektakulær og hvis man selv kører i lejebil fra Keflavik Lufthavn, kan man nyde den i nøjagtigt det tempo man har lyst til. Via Cartrawler søgemaskinen kan man få lejebil (Billigste fra Kedflavik Lufthavn) fra ca. DKK 200 per dag, afhængig af sæson.

Se aktuelle billeje Island-Keflavik Lufthavn priser på Cartrawler.

Prisen kan i højsæsonen godt nå 500-600 kroner per dag for billigste billeje i Keflavik Lufthavn (ved booking med kort varsel) - så book i rigtig god tid, hvis muligt. Rejseselskaber har sjældent rabat på billeje i forhold til listepris - nogen gange tværtimod.

En turist-rundfart med bus koster typisk mellem DKK 450 til DKK 1.000 per person baseret på hvilke attraktioner man vælger. Transport til hovedstaden fra Keflavik Airport ligger også i omegnen af DKK 100 per vej per person. Så ud fra et rent økonomisk synspunkt giver det god mening at leje bil, hvis man rejser 2 personer eller mere i Island. Det hedder i øvrigt på korrekt dansk 'i Island' og ikke 'på Island', da landet er selvstændigt. 

VW Golf

Billeje lille mellemklasse-størrelse / kompakt-klasse er Golf-klasse (eller eksempelvis Ford Focus/Opel Astra/Hyundai i30).

Mange Island billeje-selskaber lejer netop VW Golf ud i den lille mellemklasse.

Positivt, når man har revet sig på prisen på billeje i Island er at det er pære-nemt at finde rundt i bil, så længe man holder sig til de markerede veje. Størstedelen af de velkendte attraktioner ligger indenfor ca. én times kørsel af Reykjavik og Keflavik Lufthavn.

Se også: Lej motorhome/autocamper på Island via Motorhome Republic

Biludlejningsselskaber i Keflavik Lufthavn
Keflavik Lufthavn er nem at overskue og lejebilsselskaberne er placeret lige til venstre for Arrivals. udvalget er stort og meget mere omfattende end for få år siden. Det betyder deværre ikke nødvendigvis at der er mere konkurrence, men af og tll kan der dog være gode tilbud. 

Hyundai i30 Stationcar leje Island

Er der brug for plads til børn og habengut, er Hyundai i30 stationcar blandt billigste lejebiler i Keflavik lufthavn - KEF.

Liste over billeje-selskaber i Keflavik Lufthavn med vores eventuelle anbefaling:

  • Alamo Car Rental -  del af Enterprise gruppen og ofte med gode tilbud, når der bookes fra udlandet
  • Avis Rent-A-Car Iceland - ofte ikke blandt de billigste, men kan anbefales
  • Budget - samme koncern, som Avis, men billigere - check dog betingelser før booking
  • Dollar Car Rental Iceland - Dollar-Thrifty er ejet af Hertz gruppen, men opererer selvstændigt
  • Europcar Island
  • Firefly - Hertz-ejet og dermed tvivlsomt om de vil acceptere VISA-Dankort som kreditkort
  • Flizzr - ejet af Sixt og er at betragte som lavprisselskab - det giver en særlig mening på Island, hvor intet er lavpris
  • Geysir - lokalt islandsk selskab - ikke de billigste, men anbefaling til leje af 4WD biler, hvor udvalget er omfattende. Chauffører/lejere fra 20 år . Også elbiler i flåden. 
  • Goldcar - ofte blandt de billigste, men vil ikke acceptere VISA-Dankort og er generelt kendt for mange klager - se artikel. Anbefaling: Vi har meget svært ved at anbefale Goldcar efter det abnormt høje antal klager over Goldcar andre steder i Europa.
  • Green Motion Iceland - ny udbyder og ofte meget, meget billig (efter islandske forhold). Anbefaling: check betingelser inden booking
  • Hertz - så vidt vides også på Island problem med VISA-Dankort som kreditkort (som i CPH Københavns Lufthavn)
  • Iceland Car Rental - dyre biler, men bredt udvalg. 4WD biler fra ca. 60 euro per dag (Suzuki Jimny/Dacia Duster) . Omfattende udvalg af ekstra tilvalg som eksempelvis mobil-telefon og internet modem. Et kort!! koster også ekstra at 'leje' - intet er umuligt på Island. 
  • Interrent - billig Island billeje fra Europcar's lavprisseskab - der kan optræde højere gebyrer, så læs betingelser før booking
  • Mex - lokalt mindre islandsk franchise af spansk selskab
  • Payless - usædvanligt at finde Payless i Europa, men med Island billeje priser må man være med til 'festen'
  • Procar - lokalt selskab med mange mindre biler; også små biler med automatgear. Procar er sjældent de  billigste, men har ofte gode tilbud. Bemærk at booker man direkte hos Procar vil de forsøge at sælge alverdens forskellige forsikringer. 
  • Route1 - mindre islandsk selskb med Hyundai 2WD, Suzuki (2WD og 4WD), Toyota 4WD og Dacia 4WD udlejningsbiler
  • Thrifty Car Rental - del af Dollar-Thrifty - Dollar er ofte billigst 
  • Sixt - stort tysk udlejningsselskab
     

Kia Sportage

De fleste SUV biler er faktisk med 4WD (firehjulstræk) på Island (i modsætning til i Danmark) - her én af de billige: Kia Sportage.

Fri kilometer på Island - er der kilometerbetaling?
Man skal være opmærksom på at hos nogen biludlejningsfirmaer eller eventuelt på specifikke (dyre) biler til leje i Island, er der ikke altid fri kilometer inkluderet. Derfor bør man ALTID nærlæse det givne billeje-tilbud nøje (se under betingelser/vigtig information), specielt, hvis man regner med at køre langt under sit ophold. Der er dog tit fri kilometer inkluderet i prisen.

I det hele taget er 'festen' ikke slut for biludlejningsformaerne på Island, når kunden har betalt for den dyre leje. Ofte vil der være ekstra at betale med mindre man 1) læser sin kontrakt før booking og 2) Konsekvent siger 'nej tak' til ekstra forsikring. Ved booking på www.guide-billig-billeje.dk tilbydes altid selvrisikoforsikring og til en brøkdel af, hvad ekstra forsikring af lejebil koster i Island.

VW Passat

Stor stationcar billeje på Island - VW Passat, som faktisk ofte kommer i Alltrack udgave - her dog en standard-Passat Variant uden 4WD.

Forsikring af udlejningsbil i Island - spar penge med Guide-Billig-Billeje.dk
Alle udlejningsbiler i Island er lovpligtigt forsikret med ansvar og kasko.

Selvrisiko ligger dog for det meste i den højere ende på Islandske lejebiler. Man bør derfor overveje muligheden ved booking. Det er nemlig muligt at tegne ekstra forsikring mod selvrisiko op til 3.000 EUR - og denne forsikring er ofte langt, langt billigere at tilkøbe ved booking på www.guide-billig-billeje.dk end ved skranken i Island. Alle biler er i øvrigt, naturligvis, lovpligtigt forsikrede allerede på Island.

Selvom vejret er forholdsvist mildt i den sydlige del af Island er det tit meget omskifteligt i vinterperioden sammenlignet med Danmark.

Suzuki Grand Vitara

En god firehjulstrukket arbejdshest - Suzuki Grand Vitara.

Kombinationen af en bil man ikke er vant til at køre i, nye omgivelser, mørke og til tider snefald med fygning vil derfor være udfordrende for nogle, hvorfor selvrisiko forsikring synes at være en fornuftig investering prisen taget i betragtning.

Lej en VW Tiguan i Keflavik Lufthavn

Lidt mere moderne 4WD bil til Island-kørsel - den nye VW Tiguan.

På den anden side set, er islændingenes udbud af ekstraforsikringer nogen gange lidt overvældende, så nøj's måske med den hjemmefra aftalte ekstra-forsikring (tilbydes altid ved booking her på siden). Der er dækning ifølge policens betingelser op til €3000 for uforudsete hændelser. BEMÆRK: Skal man off-road, dækker den ekstra forsikring ikke - det gør de islandske forsikringer i øvrigt normalt heller ikke.

Se også: Ringvejen Route-1 på Island.

Fakta om Keflavík International Airport
Landingsbanerne i Keflavik blev grundlagt i 1942 af det amerikanske luftvåben i forbindelse med 2. verdenskrig,

Hensigten var at anlægge en base hvor amerikanske transatlantiske bombefly skulle kunne mellemlande for at påfylde brændstof samt service af jagerfly. I 1947 blev basen overhændet til Island og blev i den forbindelse navngivet Keflavík Airport. Dog har det amerikanske militær haft base ved lufthavnen helt frem til oktober 2006 således at man har kunnet anvende lufthavnens faciliteter (særligt under den kolde krig) til overvågnings og patrulje flyvninger.

Chrysler Town & Country

Islændinge har altid haft et amerikansk 'gén' - så en 7-personers bil til leje i Keflavik er ofte en Chrysler Town & Country.

I dag servicerer Keflavik hvad der vil svare til ca. 30 gange Islands befolkning om året og har alene de seneste 4 år næsten 4-doblet trafikken. Dette har ført til udvidelser og gennemgribende renoveringer. Keflavik er med på noderne og tager sig betalt for det.

Se kort over Keflavik Lufthavn.

Sammenlign priser på billeje i Keflavik Lufthavn

Skal man en gruppe afsted til Island, er det mest økonomisk at booke en minibus.

VW Caravelle

Billig minibus på Island er det ikke - men Caravellen fra VW kører godt og har plads til 9 (eller 8) personer - i øvrigt ofte med 4WD.

Her skal man dog have den store pengepung frem (det er stadig billigere med en minibus på Island end 3 personbiler), for det kan ske at fornøjelsen af at leje en Renault Trafic minibus, Opel Vivaro minibus, Mercedes Sprinter minibus eller VW Caravelle minibus på Island fra Keflavik Lufthavn - KEF løber op i over 10.000 kroner for en uge.

Fakta om Keflavik
Keflavik som er Islands 3. største by har nemlig intet med hovedstaden at gøre og ligger ca. en times kørsel fra Reykjavik. Derfor er det vigtigt ved billeje i Island at notere sig at Reykjavik har helt sin egen lufthavn, ”Reykjavik Airport” (RKV), som er placeret mindre end 2 km fra hovedstadens centrum. Denne lufthavn håndterer dog fortrinsvist indenrigsflyvninger i Island samt flyvninger til Færøerne og Grønland. Alle udenrigsfly lander i Keflavik Lufthavn - KEF.

Det er nok de færreste turister som vælger at feriere i Keflavík, som med undtagelse af havnefronten er totalt omgivet af lavaørken og som by I Island ikke byder på meget andet end industri og selve lufthavnen.

Dog ligger den berømte ”Blue Lagoon” som hvert år besøges af over 400.000 mennesker kun ca. 20 km fra luftnavnen, midt imellem Keflavík og Reykjavik. Derfor benytter mange turister med lejebil sig af at besøge denne destination undervejs fra eller til lufthavnen da ”Blue Lagoon” har lange åbningstider.

Blandt Islands største attraktioner - Den Blå Lagune.

Afstand Keflavík-Reykjavik lufthavn til Reykjavik by er 50 km. Fra det øjeblik man har forladt biludlejnings parkeringen, er det i bogstaveligste forstand lige ud ad landevejen. Den dobbeltsporede hovedvej 43, som fører direkte fra Keflavik lufthavn til hjertet Reykjavik, må betegnes som en af Islands bedste og mindst udfordrende vejstrækninger.

Man behøver ikke at leje en 4-hjulstrækker på Island, men en Suzuki Grand Vitara, Dacia Duster eller lignende 4WD rental vehicle kommer frem næsten overalt.

Fly til Keflavik fra Danmark
Fra Danmark er der følgende direkte flyforbindelser til Keflavik Lufthavn:

  • København CPH - Icelandair
  • København CPH - SAS
  • Købenahvn CPH - WOW
  • Billund BLL - Icelandair (sommerrute)

Find billigste flybillet til Island med Momondo.

Icelandair

Flyselskabet Icelandair er meget aktivt på ruter til USA.

Tidligere var der også sæsonrute til Keflavik-Reykjavik fra Aalborg Lufthavn AAL. Hovedlufthavnen på Island er i øvrigt også kendt under navnet ”Leifur Eiríksson International Airport” og endda nogle gange også ”Reykjavik Airport”, hvilket er en smule misledende.


Billeje Keflavik Lufthavn - Island anbefaling af lejebil
Artikel: Billeje Keflavik Lufthavn - Island anbefaling af lejebil

Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar