Italien billeje fra Bergamo Lufthavn - med Ryanair til Orio al Serio (Milan-Bergamo)
Den mindste lufthavn i Milano-området i italien hedder Orio al Serio og går også under navnet Milan-Bergamo (Milano-Bergamo BGY).
Se også artikler om øvrige lufthavne i Milano:
- Billeje i Milan-Linate – LIN (SAS og Alitalia ruter til Linate)
- Billeje i Milan-Malpensa – (Easyjet; Norwegian og SAS ruter til Milan-Malpensa)
Fra Danmark er der fly til Milan-Bergamo med low cost flyselskabet Ryanair fra Københavns Lufthavn (ny rute per 2015). Tidligere var der også Ryanair-sommerrute fra Billund. Alle ruter til Milano-Linate og Milan-Malpensa fra Danmark afgår fra København.
Bergamo Lufthavn har masser af billige udlejningsbiler, men også eksklusive udlejnings-services, som eksempelvis King Rent. Her kan man eksemplevis bestille en ægte italiener-sportsvogn, som Maserati Gran Turismo Convertible (cabriolet):
Oplev den fantastiske lyd i en åben Maserati sportsvogn, som dog ikke er gratis at booke som billeje i Bergamo Lufthavn ved Milano.
Find billig Italien billeje i Milan-Bergamo (Orio al Serio) Lufthavn
Orio al Serio ligger små 4 kilometer sydvest for Bergamo og i an køreafstand på omkring 60 kilometer fra Milano’s centrum.
De øvrige Milano-lufthavne ligger alle tættere på Milano.
Se kort over lufthavne ved Milano.
Billejeselskaber i Bergamo Airport
I lufthavnen i Bergamo findes bl.a. følgende billejeselskaber: Avis Rent-A-Car, Hertz Autonoleggio Milan, Europcar, Noleggiare, Goldcar, Interrent, Sixt car rental, Firefly, Budget, LocAuto, Maggiore og Autoeuropa (SicilyByCar).
Bemærk at Goldcar, Interrent, Firefly og til en vis grad Budget alle er lavprisselskaber, hvor gebyrer for mange forskellige 'services' kan lede tanken hen på flyselskaber som Ryanair. Ofte, men bestemt ikke altid, er de billige billeje-selskaber i Bergamo Lufthavn billigst alle gebyrer iberegnet. Pas dog især på gebyr for benzinafregning (kan ikke undgås) hos selskabet Goldcar, hvor kunde-klager desværre hører til dagens (u)orden.
Det nye trendy 'pink-style' biludlejningsselskab Noleggiare er nyt i Bergamo Lufthavn. Biludlejningsselskabet er grundlagt af den store automobilforhandler Tomazi i Mantova. Der tilbydes ofte meget billige lejebiler hos Noleggiare, og lejebetingelserne ser ud til at være rimelige. Noleggiare findes i en række italienske lufthavne.
Sammenlign priser fra mange billejeselskaber i Milano med Cartrawler via ovenstående links.
Billeje Bergamo – mulighed for kørsel til Slovenien og Kroatien fra Italien
Milan-Bergamo lufthavn ligger østligere end Milan-Linate og Milan-Malpensa, og der er derfor kortere afstand fra Italien til Slovenien og Kroatien fra Milan-Bergamo lufthavnen. Se også afstande i Milan-området nedenfor.
Ikke alle udlejningsbiler i Italien er forsikrede til at køre til landene på Balkan.
Se også artiklen Kørsel i Kroatien .
For dem, som gerne vil leje bil i Orio al Serio-Bergamo lufthavn med cross border crossing til Slovenien og Kroatien, kan det dog som regel lade sig gøre at finde en Bergamo lejebil, der opfylder betingelserne for at medtage bil fra italien til Kroatien.
På hvert billeje-tilbud vil der under ’prisdetaljer’ være angivet, hvilke lande den givne Italien lejebil kan medtages til (cross border travel) ved krydsning af landegrænser.
Vigtigt: Skal man til Slovenien og/eller den populære turistdestiantion Kroatien i lejebil fra Italien, skal disse to lande specifikt være nævnt som ’tilladte lande’.
Medtager man lejebil til Tyskland, Frankrig, Østrig eller Schweiz fra Bergamo Lufthavn skal land(ene) ligeledes være nævnt som ’tilladte lande’ under ’prisdetaljer. Mange Milano-Bergamo udlejningsbiler kan medtages (cross border travel) til Schweiz, Østrig, Frankrig og Tyskland, men ikke alle.
Tilbud på Italien billeje i Bergamo-Orio as Serio
Billigste udlejningsbil i Italien er ofte en Peugeot 108, Renault Twingo, Fiat 500, Fiat Panda, Citroen C1, Chevrolet Spark, Kia Picanto, Hyundai i10 eller en anden udlejningsbil i kategorien bybil.
Denne biltype gør et fortrinligt job som ’run-about’ i de travle byer i Italien, hvor hver m2 udnyttes til parkering. På ferietur med bagage er de små biler dog generelt for undermotoriserede til højdeforskellene i Italien - med mindre man er alene eller er maksimalt to personer og rejser med begænset bagage.
Man kan også være heldig at få en Fiat 500 i den mindste klasse (model lanceret helt tilbage i år 2007/2008 - ny model på trapperne i 2016). Den polsk-producerede Fiat 500 har charme og er relativ dyr i Nordeuropa i forhold til i Italien. Motormæssigt er den dog ikke bedre end de øvrige bybiler/småbiler til leje i italien, så skal man køre langt og specielt hvis man skal forcere højtliggende områder, anbefales det at vælge et mere ’voksent’ køretøj; som minimum en udlejningsbil i Ford Fiesta/Fiat Punto-klassen.
Bemærk også at de mindste city-biler til leje i italien ofte kun har 3 døre. Faktisk kunne en Fiat 500 i en del år ikke fås med 5 døre og rigtig mange er stadig kun 3-dørs. Langt de fleste billeje-selskaber vil ikke have 5-dørs Fiat 500 i flåden og så er det som regel den 'buttede' Fiat 500L (evt med 5+2 sæder) til en højere pris. Til gengæld er Fiat 500 ofte som udlejningsbil til rådighed med tøjtag som Fiat 500C - og nogen gange ved billeje i Italien uden ekstra beregning.
Bedste billeje-tilbud i Italien
Der er normalt ingen eller meget lille forskel på billeje-priser i Milano-Linate, Milano-Malpensa og Milano-Bergamo (Orio al Serio).
Udbuddet kan dog variere. Den største Milan lufthavn Milan-Malpensa har som regel de mest varierede billeje-tilbud.
Prismæssigt starter Italien-billeje i Milan-området fra omkring 1300 danske kroner per uge. Bedste billeje-deal i Italien er dog ofte de lidt større kompakt-klasse lejebiler (Fiat Bravo, Citroen C4, Ford Focus, VW Golf eller lignende).
Ofte får man i italien enten en italiensk produceret Fiat eller en fransk bil af modellen Citroen C4, Renault Megane eller Peugeot 308 i denne klasse. Priserne starter typisk fra omkring 1800-2000 kroner for en uge og dyrere hvis man booker sent til eksempelvis sommerferie-ugerne uge 30, uge 31 eller uge 32.
Af og til er der billige tilbud i Milano-området, men meget få lejebiler i Italien koster under 1500 kroner per uge i højsæsonen.
Ski-områder ved Bergamo
Bergamo by ligger på kanten af de italienske alper i Norditalien og er populær som skiferie-destination.
Fra Bergamo Orio al Serio finder man inden for en times køreafstand ski-resorter som Carona, Foppolo, Piazzatorre, San Simone, Valtorta og Piani di Bobbio; alle i Val Brembana området.
Se oversigtskort over de populæreste skiområder ved Bergamo.
Carona, Foppolo og San Simone er de mest populære skiområder i Bergamo. De ligger tæt på hinanaden i Val Brembana området (engelsk: Brembana Valley).
Se højdekort over Val Brembana områdets østlige del.
Til skiferien er det muligt at leje stationcars af typen Ford Mondeo Estate, Peugeot 508 Estate, VW Passat stationcar eller lignende. Der er ofte tale om dieselbiler i denne biludlejnings-klasse i Italien. Priserne er ofte rimelige og starter ved omkring 2200 kroner for en uge – men husk at reservere bil i god tid. Er der mangel på biler, stiger prisen hurtigt på italien-billeje i de dyrere bilklasser.
Online booking er som regel langt det billigste ved leje af bil i Italien.
Minibus leje kan fås fra omkring 4000-4500 kroner i Milano-Bergamo Lufthavn, hvilket kan synes smådyrt i forhold til leje af en stor stationcar. Forvent prisstigninger på leje af minibusser i Milano lufthavnene i højsæsonen juli-august og i skisports-sæsonen. Tidlig booking anbefales for at spare penge på billeje.
Bergamo-området ved Milano
Bergamo er kendt for sin pragtfulde arkitektur og har desuden haft stor betydning for den klassiske musik.
Da Bergamo i modsætning til mange italienske byer blev skånet under 2. verdenskrig, står alle de oprindelige renaissance-bygninger stadig – specielt bydelen Bergamo Alto er en oplevelse, mens Bergamo Basso (det nedre Bergamo) er mere moderne og i øvrigt nemmere at parkere i, hvis man har en Bergamo lejebil til rådighed i ferien.
Klimaet i Bergamo ligner klimaet i Milano meget. Se temperaturer i Bergamo.
Det regner dog gennemsnitligt væsentligt mere i Bergamo om sommeren end i Milano, men sner til gengæld normalt mindre i Bergamo end i Milano om vingeren. Se gennemsnitlig nedbør i Bergamo.
Floden Brembo løber ned gennem Val Brembana og har givet navn til én af områdets kendteste virksomheder: Brembo, der er leverandør af bremser til eksempelvis Mercedes, BMW, Porsche, Maserati, Lamborghini og Ferrari samt til diverse Formel-1 og MotoGP teams. En anden internationalt kendt Bergamo-produkt er San Pellegrino mineralvand (ejes af Nestlé), der tappes i spa-byen San Pellegrino i Val Brembana.
Udover skisportsområderne i Val Brembana er også småbyerne Serina, Cornalba og Costa Serina i det nærliggende Val Serina område berømte for deres skønhed og blomsterflor.
Afstande fra Bergamo Lufthavn ved Milano
Bergamo Lufthavn (Orio al Serio) ligger centralt for en række populære turistdestinationer og skisportsområder.
Afstanden fra Milano Bergamo Lufthavn til populære ferieområder er følgende:
Afstande Italien - fra Milano Bergamo Airport
- Bergamo (historiske centrum) – 5 km
- San Pellegrino Spa – 32 km (af hovedvej SS470)
- Monza racerbanen (Italiens Grand Prix F1-løb) – 45 km
- Milano-Linate Airport – 50 km
- Brescia – 50 km
- Milan (historiske centrum) – 60 km
- Skiområderne i Val Brembana – 50-70 km ca. 1 times kørsel (af hovedvej SS470)
- Milano-Malpensa Airport – 90 km
- Torino – 190 km
- Genoa – 200 km
- Venedig – 225 km
- Bologna – 245 km
- Pisa - 320 km
- Trieste (tæt på Slovenien) – 370 km
- Rom – 610 km
Afstande Slovenien - fra Milano Bergamo Lufthavn
- Grænsen til Slovenien – 350 km
Afstande Kroatien - fra Milano Bergamo Lufthavn
- Grænsen til Kroatien (Istrien) – 420 km
- Pula (Kroatien – sydlige Istrien) – 500 km
Afstande Schweiz - fra Bergamo Lufthavn Milano
- Lugano (Schweiz) – 115 km
- St. Moritz (Schweiz) – 150 km
Afstande Østrig - fra Bergamo Lufthavn Milano
- Innsbruck (Østrig) – 370 km
- Saltzburg (Østrig) – 550 km
Afstande Tyskland - fra Milano Bergamo Lufthavn
- Munchen – 530 km
Alle afstande er circa-afstande af korteste rute fra Milano.
Se også oversigtskort over Bergamo-Milano områdets større byer og populæreste skisportsområder.
Emner: bergamo, milan, skisportsomraade-italien, bergamo-lufthavn