Hvem byder på FlyBe? - Richard Branson selvfølgelig!

Et af de store regionale flyselskaber i Europa er sat til salg.

Se også: FlyBe på vej mod konkurs?

Ifølge TV-kanalen SkyNews er Virgin Atlantic med hovedaktionær Sir Richard Branson i spidsen nu i forhandlinger om køb af det nødlidende flyselskab Flybe, som er truet af konkurs.

Richard Branson

Richard Branson er hovedaktionær i Virgin Atlantic.

Der er ingen tvivl om at hvis Richard Branson er involveret, vil han forsøge at ’stjæle’ selskabet. Men hellere at Flybe finder en køber end ingen køber melder sig på banen overhovedet.

FlyBe flyver på kontrakt for SAS; dog kun med et begrænset antal mindre fly.

Transportfirmaet Stobart Group ejer London Southend Lufthavn, hvorfra mange Flybe fly afgår (ca. 10 ruter) – dette anses for en grund til for Stobart Group at få en aftale på plads, eventuelt i samarbejde med Richard Branson/Virgin Atlantic.

Se også: Find billig billeje London Southend Lufthavn

Richard Branson og Theresa May - afgørende for Flybe
Alt afhænger naturligvis af Brexit-forhandlingerne, som med ét kan sende alle britiske flyselskaber i dørken, hvis der ikke opnås en aftale.

Theresa May Brexit

Theresa May kæmper med at få EU Brexit aftale godkendt i det britiske parlament.

Basalt set vil de fleste fly til EU fra Storbritannien (England, Wales, Scotland og Nordirland) forblive på jorden i tilfælde af en Brexit ’no deal’ grundet manglende godkendelser af britisk baserede flyselskaber fra 31. marts/1. april 2019.

Good news: Per 25. november er EU og den britiske regering (eller i hvert fald premierminister Theresa May herself) nået til enighed. Spørgsmålet er om denne enighed overlever gennem det britiske parlament, hvor modstanden mod alt europæiske er betragtelig.

I parentes bemærket er en del af Theresa Mays egne partifæller, in particular de såkaldte ’tory ultras’ kraftigt imod nogen som helst aftale med EU.

Boris Johnson

Man kan vel altid tage en tur på en line for god PR – typisk Boris Johnson.

Cirkusklovnen Boris Johnson (tidligere London-borgmester), som har en mening om hvad som helst (af og til mest som vinden blæser) er også imod aftalen. Og siden den veltalende og Ox-Bridge uddannede Johnson synes at have en premierminister i maven, er der ikke grænser for, hvad han kan finde på.

Afstemningen i det britiske parlament om den færdigforhandlede Brexit Withdrawal Agreement (WA) mellem Storbritannien og EU finder sted den 11. december. 


Hvem byder på FlyBe? - Richard Branson selvfølgelig!
Artikel: Hvem byder på FlyBe? - Richard Branson selvfølgelig!

Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar