Madrid miljøzoner begrænser kørsel i hovedstaden i Spanien - per år 2015 også APR zoner i områderne Sol og Palacio

Fra 1. januar 2015 indføres yderligere restriktioner på kørsel i privatbil i det centrale Madrid.

De såkaldte APR områder i Madrid (Área de Prioridad Residencial) udvides.

Trafik i Madrid

Et alt for typisk syn i Madrids gader © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk 

I områderne Embajadores, Cortes samt Bairro de las Letras i Madrid centrum er der allerede forbud mod kørsel med mindre man har bopæl i området. De første APR områder i Madrid blev introduceret i 2005 (Las Letras og Cortes) og Embajadores området fulgte i 2006.

Fra årsskiftet 2014/2015 udvides forbud mod kørsel i Madrids centrum i områderne Sol og Palacio. Dermed kommer APR i Madrid (APR zoner) til at dække en meget stor del af det centrale og meget trafikerede Madrid.

APR sign Madrid

Dette skilt i Madrid betyder ingen adgang for privatbiler og udlejningsbiler, hvis ejer af bil/lejer af bil ikke er bosiddende i området.

Plaza Mayor og Puerta del Sol i Madrid lukkes for privat biltrafik
Områderne, som falder under Madrids trafikbeskyttede boligområder (APR zoner - Madrid miljøzoner) fra 1. januar 2015 omfatter vejnettet omkring de kendte pladser Puerta del Sol og Plaza Mayor i det centrale Madrid.

Kort miljøzoner Madrid - APR Map

Kort over Madrid APR-zoner fra januar 2015.

Bemærk at der vil være adgang for normal trafik af privatbiler og lejebiler på nogen større veje inden for de enkelte APR områder. Se de med lyserød afmærkede tilladte gader/veje på kortet ovenfor - ’calles de libre circulación’ på spansk.

I tilknytning til disse veje ligger der parkeringspladser til brug for besøgende. Parkeringspladserne skal benyttes. Det er således ikke tilladt at cirkle rundt uden at parkere/betale parkeringsafgift.

Flere miljøzoner i Spaniens hovedstad - mindre kørsel i Madrid
Der er planer om yderligere begrænsninger på trafikken i Madrid.

I maj 2015 lægges der op til at de centrale Madrid-områder Justicia og Universidad (begge nabo til de eksisterende APR Madrid miljøzoneområder) også får status af APR zoner. Senere kan områderne Chueca og Malasana komme på tale som APR zoner med begrænset trafik.

Fakta om APR zoner i Madrid (trafikbegrænsninger for privatbiler)

  • Motorcykler har tilladelse til at køre i APR zoner mandag til søndag fra 07.00 til 20.00
  • Visse større veje inden for APR området er stadig tilladte at køre på som gæst i Madrid centrum i privatbil/udlejningsbil.
  • Bemærk at APR parkeringspladser skal anvendes ved kørsel i Madrids centrum.
  • I alt 13 parkeringspladser i APR zoner i Madrid vil skulle benyttes af besøgende i privatbil/udlejningsbil
  • Det er tilladt for gæster med hotel-reservation at køre til hotellet (såfremt hotellet har parkering).
  • Vareudbringning i APR zoner skal ske i tidsrummet 10.00 til 13.00 på hverdage.
  • Offentlige transportmidler og taxier kan fortsat køre i Madrids miljøzoner

Bøde for overtrædelse af APR zoner i Madrid
Myndighederne i Madrid overvåger trafikken med kameraer.

Overtræder man som ikke lokal bosiddende i Madrid miljøzone-grænsen i bil, er bøden 90 euro.

Se også: Billig Madrid billeje - tilbud i Madrid centrum - Plaza de España


Madrid miljøzoner begrænser kørsel i hovedstaden i Spanien - per år 2015 også APR zoner i områderne Sol og Palacio
Artikel: Madrid miljøzoner begrænser kørsel i hovedstaden i Spanien - per år 2015 også APR zoner i områderne Sol og Palacio

Emner: , , , , , ,