Modlin-Warszawa billeje - Ryanair tilbage i ny Warsaw-lufthavn
Den nye Warszawa-lufthavn Modlin-Warsaw er på vej til at åbne på ny.
Fra sent i september 2013 starter Ryanair flyvninger op til Modlin Airport (Modlin-Warsaw - WMI). Det vil derfor igen være muligt at booke billeje i Modlin Airport.
Se mere om aktuelle Polen billeje-tilbud fra Modlin-Warsaw
Forud er gået måneder med forbedringer af landingsbanen, hvis overflade nu skulle være kureret for at kunne udvikle 'buler' i sommervarmen.
Fly til Warsaw-Modlin omdirigeret til Warsaw-Chopin
Efter måneder med uregelmæssigheder valgte luftfartsmyndighederne i Polen i december 2012 at flytte al trafik fra Modlin til Warszawa-Chopin Lufthavn - WAW, som ligger meget tæt på den polske hovedstads centrum.
Da reparationerne flere gange blev udskudt - primært på grund af vejrforhold (når det er koldt, som i den polske vinter, er det svært at lave kvalitetsarbejde) - fik situationen både Wizz Air og Ryanair til at erklære at man ville blive i Warsaw-Chopin i hele sommer-sæsonen 2013.
Efter at de polske myndigheder har sagt god for Warsaw-Modlin Airport, er Ryanair dog klar til at påbegynde flyvninger fra 30. september 2013 fra og til Modlin.
De mange Ryanair helårsruter fra Modlin Lufthavn i Polen går til følgende destinationer:
Barcelona (Barcelona-El Prat Lufthavn), Bari, Bologna - se også billig billeje Bologna, Bristol, Brussels-Charleroi, Budapest, Chania (kun sommer), Cork, Dublin, Nottingham/East Midlands, Eindhoven, Hahn, Liverpool, London-Stansted, Manchester, Marseille, Milano-Bergamo, Oslo-Rygge, Mallorca, Paris-Beauvais, Pisa, Prestwick, Rom-Ciampino, Stockholm-Skavsta, Trapani, Weeze.
Ryanair øger desuden antallet af afgange på de mest populære Warszawa(Modlin) fly til: Barcelona, Bologna, Liverpool, London-Stansted, Milano-Bergamo, Oslo-Rygge, Paris-Beauvais og Rom-Ciampino.
Hertil kommer to nye ruter fra Warszawa til Alicante Lufthavn i Spanien og til Thessaloniki i Grækenland.
Wizzair forbliver i Warsaw-Chopin lufthavn
Wizzair; den anden store operatør i Modlin Lufthavn vil ikke komme tilbage til Modlin.
Alle Wizzair ruter forbliver indtil videre i Warsaw-Chopin grundet lavprisselskabets utilfredshed med at Instrument Landing System (ILS) endnu ikke er implementeret i Modlin-Warszawa lufthavnen.