Ny flyrute med easyJet til Venedig fra København
Det britiske flyselskab easyJet åbner en rute fra KBH til Venedig Marco Polo Lufthavn i marts 2016.
D. 24. marts 2016 slår easyJet dørene op til en ny rute fra København til Venedig - Marco Polo Lufthavn. Dette sker på bekostning af ruten fra København til Rom, der må lade livet d. 7. februar 2016. Ruten fra CPH Airport til Venedig åbnes med tre ugentlige afgange om henholdsvis tirsdagen, onsdagen og lørdagen.
Skiftet fra KBH-Rom til KBH-Venedig ruten sker som led i en større omlægning, i og med easyJet i sommeren 2015 besluttede at nedlægge Rom-Fiumicino lufthavnen i vinteren 2015. Omlægningen sker, grundet en skærpet konkurrence i Italien, der er forårsaget af Vueling og Ryanairs ekspansion i den italienske lufthavn.
Læs om Vuelings nye ruter.
Men det bliver ikke lutter lagkage, når easyJet åbner ruten fra CPH Airport til Venedig Marco Polo, idet både SAS og Norwegian har allerede fodfæste i Venedig. SAS flyver dagligt fra København Lufthavn til Venedig i højsæsonen og Norwegian tilbyder tre ugentlige afgange mellem KBH-Venedig.
Seværdigheder i Venedig - hvad skal man se i Venedig
Den romantiske by Venedig byder på en bred vifte af seværdigheder.
Læs mere om Venedigs seværdigheder.
Venedig er karakteriseret ved sine fortryllende kanaler med legendariske gondoler, ikoniske broer og charmende huse, der er bygget på træpæle.
Når rejsen går til Venedig, må man ikke snyde sig selv for en sejltur i de venetianske gondoler gennem Venedigs Canal Grande, hvor man kan opleve mere end 400 palæer. Man kan også slå et smut forbi Piazza San Marco - Marcuspladsen og den overdådige Marcuskirke - Basillica di San Marco, hvor man kan beundre den fantastiske udsmykning i form af diamanter, guld, smaragder m.v.
En anden seværdighed i Venedig er Ponte di Rialto - Rialtobroen, der er Venedigs hovedbro som krydser Canal Grande. Man kan også besøge den berømte bro er Ponte dei Sospiri - Sukkenes bro, som forbinder Dogepaladset og statsfængslet.
Vil man opleve museer i Venedig, kan man udforske Peggy Guggenheims samling, der udgør en af de fineste moderne kunstsamlinger i Europa. Galleria dell’Accademia er også en mulighed, her kan man opleve gotiske malerier, renæssancekunst og andre europæiske kunstværker.

Emner: ruter-kbh-venedig, easyjet-venedig, sevaerdigheder-venedig