Billeje Mallorca (Palma Lufthavn) - gode råd og køretips

Find billig billeje Mallorca Lufthavn

Mallorca er én af de Baleariske øer i middelhavet, omkring 170 km fra Barcelona på Spaniens fastland.

Mini Countryman leje Spanien

Cool Spanien billeje - man kan i 2018 booke den nye Mini Countryman i Palma Lufthavn. (bemærk at man også kan ske at få eksempelvis en Jeep Compass, VW Tiguan, Honda HR-V eller lignende)

Se kort over de Baleariske øer i Spanien.

De Baleariske Øer er en populær strandferie destination. Den naturlige skønhed, de mange sandstrande, det behagelige klima og varme farvand er umådeligt vellidt blandt solhungrende turister fra det kolde Nordeuropa.

Mange feriegæster vælger at rejse rundt på øen i billig lejebil, fordi infrastrukturen på den spanske ferieø er rigtig god og billeje er nemt tilgængelig og super-billig på Mallorca.

Se også: Køreture på Mallorca.

Bestiller man bil i god tid i forvejen, er der ofte særdeles gode tilbud at finde i klassen af stationcars eller små MPV-biler. En Ford C-max eller Renault Megane stationcar kan ofte findes til samme pris som en langt mindre bilstørrelse i Ford Fiesta/VW Polo klassen.

Ford Focus Estate

Billig stationcar-billeje - her Ford Focus med plads til golfudstyr.

Fakta og tal om de Baleariske øer
Sammen med Ibiza, Menorca og Formentera danner Majorca det selvstyrende område kaldet de Baleariske øer.

Navnet er afledt fra latin og betyder ”den større ø”. Øen er også den største af de Baleariske øer. Størrelsen/afstand fra øst til vest er ca. 110 km og omkring 70 km fra nord til syd. Den naturskønne kystlinje er i omkreds på små 500 km og til sammenligning er den spanske dansker-ferieø bare lidt større end Fyn. Øen er fyldt med gode oplevelser og har man en lejebil til rådighed, er det meget nemt at nå hele vejen rundt på øen.

Sproget er som udgangspunkt spansk, men de lokale taler også en afart af catalansk, kaldet Mallorín. Dog forstår og taler de fleste mallorcanere heldigvis også tysk eller engelsk.

Palma er øens hovedstad og det største befolkningsmæssigt koncentrerede område. Halvdelen af øens 800.000 indbyggere bor i Palma.

Se kort over Mallorca.

Hoved-indgangsporten til øen er naturligvis Palma de Mallorca Lufthavn. Der er dog også færgeforbindelser.

Det tager lidt over tre timer at flyve fra Københavns Lufthavn og tidszonen er den samme som i Danmark. Man skal ikke stille uret frem eller tilbage.

Fly til Palma Lufthavn - billigt da konkurrencen er stor
Der er naturligvis masser af flyruter fra Kastrup og fra Billund Lufthavn.

Check billigste flyforbindelser.

Efterhånden er det også muligt at booke rejser til Mallorca fra de øvrige danske lufthavne som Vagar (på Færøerne), Aarhus Airport i Tirstrup, Aalborg Lufthavn, Sønderborg Lufthavn og Rønne Lufthavn. 

Fra Københavns Lufthavn flyver blandt andet Jet Time, Norwegian, Primera Air og Thomas Cook Airlines (rejseselskabet Spies/TUI). Fra Billund Lufthavn flyver eksempelvis Ryaniar, SAS og Thomas Cook Airlines.  

Billeje Mallorca (Palma Lufthavn)
Mallorca er en helårs-destination, men der er flest gæster om sommeren. Se mere om vejret via link nedenfor.

For dem, som vælger at holde sommerferie på Mallorca, betaler det sig at booke bil så tidligt som muligt.

En Opel Corsa, Ford Fiesta, VW Polo eller lignende økonomiklasse-bil kan som regel bookes fra omkring 700-800 kroner for en uges Mallorca billeje fra Palma Lufthavn i højsæsonen, hvis man er tilstrækkeligt tidligt ude.

VW Polo udlejningsbil Spanien

Billig billeje Mallorca Lufthavn (Palma Lufthavn) - VW Polo med 5 døre.

Selv større familiebiler med plads til 7 personer kan være forbavsende billige ved booking i god tid.

Priserne på leje af bil kan dog svinge en del. Kan man nøjes med den mindste bil, er det af og til muligt at finde biler til leje fra under 500 per uge - selv i højsæsonen. Om man kan finde billeje-tilbud til sådanne lave priser afhænger i høj grad af, om biludlejningsselskaberne har for mange biler stående. Så snart bookingerne tager fart, er der stor risiko for at priserne på lejebiler i Palma Lufthavn stiger.

Guide-Billig-Billeje rådgivning Mallorca: Skal man tegne ekstra forsikring eller ej? 

Vær også opmærksom på at det er blevet 'standard' hos biludlejerne at skrue op for gebyrer - således at der typisk vil forekomme benzinadministrationsgebyr på 15-30 euro (kan som regel ikke undgås). Også priser på leje af barnestol og gebry for ung eller ekstra chauffør kan svinge meget. Det er ikke altid at billigste billeje kan findes blot ved at se på selve lejeprisen. 

Opel Karl

Lej billigste billig bil på Mallorca - et godt eksempel er Opel Karl (mere moderne end Peugeot 108/VW Up).

Kørsel på Mallorca - gode råd om basale færdselsregler
Færdselsreglerne på de spanske ferieøer er de samme som på det spanske fastland og i de fleste andre vesteuropæiske lande. Nedenfor er listet de basale trafikregler, der gerne skulle gøre bilkørsel på Mallorca ferien nemmere:

  • Man kører naturligvis i højre side af vejen (som i Danmark).
  • Brug af sikkerhedssele på for- og bagsæde er obligatorisk.
  • Børn under tolv år må ikke sidde på forsædet. Baby- og børnestole med tilhørende fastholdelsesanordning er påkrævet.
  • Alle biler skal være udstyret med to advarselstrekanter. I tilfælde af ulykke eller motorstop på vejen, skal der anbringes en trekant både foran og bag køretøjet.
  • I tilfælde af nødsituation på vejen skal føreren iklæde sig refleksjakke.
  • Vigtig info: brug af mobiltelefon under kørslen er strengt forbudt på Mallorca, også selvom man er trukket ind til siden af vejen. Man skal stå ud af bilen og gå helt væk fra kørebanen, inden man benytter mobiltelefonen. Det er ligeledes forbudt at køre med hovedtelefoner under kørslen. Kun fuldstændig håndfri mobiltelefoni er tilladt.

Fartbegrænsninger på Mallorca - gode råd til at undgå bøder
Med mindre andet er skiltet, er hastighedsbegrænsningerne som følger:

  • Beboede områder: 50 km/t
  • Hovedveje udenfor beboede områder: 90-100 km/t
  • Motorveje (autopistas): 110-120 km/t

På mange af de meget trafikkerede veje, inklusiv motorveje, er fartbegrænsninger variable og tilpasset trafikkens intensitet.

Fotofælder findes overalt og fartgrænsen bliver strengt håndhævet.

Det er ikke unormalt at man, efter at have besøgt Spanien som turist i en lejebil, kan komme hjem til eller senere modtage en bøde. Ovenikøbet op til et år efter man afholdt ferie på den spanske ø. Man bør tage disse bøder alvorligt, da det i modsat fald kan give problemer at komme ind over den spanske grænse i fremtiden.

Fartbøder ligger mellem 100 og 1000 euro (mellem 750 kr til 7500 kr)

Se reglementet: fartbøder i Spanien (tekst på spansk).

Alkohol promillegrænse 
Som på mange andre populære feriedestinationer, er der også rig mulighed for indtagelse af alkohol på Mallorca. Man skal være meget opmærksom på, at kørsel med for meget alkohol i blodet er en alvorlig lovovertrædelse med høje bøder til følge.

Man kan som bilist blive underlagt en alkoholtest på alle tidspunkter af døgnet, specielt ved aftentid i områder med festligt natteliv.

Promillegrænsen i Spanien er på 0,05.

Vejskilte i Spanien
Følgende oversættelser af beskrivende vejskilte på spansk kan være god viden:

  • Cedo El Paso - Giv plads
  • Desvio - Omvej
  • Salida - Afkørsel
  • Atencion - Udvis forsigtighed
  • Peligro - Fare
  • Despacio - Langsom
  • Obras - Vejarbejde

Undgå parkeringsbøder - køretips Spanien
Parkering på Mallorcas gader og veje er tilladt i særskilte områder med parkometre og i tidsbegrænsede parkeringsanlæg.

Undersøg og læs altid skiltningen i parkeringsområderne. Efterlader du bilen i et område med begrænset parkering, skal man lige skrive klokken på et stykke papir og lægge det på instrumentbrættet. Man skal huske at afsætte tid til at afhente bilen igen indenfor tidsbegrænsningen.

Parkering på gaden er tilladt i parkeringsbåse påmalet blå farve og forbudt i båse med gul farve.

Et større antal offentlige parkeringspladser (kaldet aparcamientos) er tilgængelige i de fleste større byer på Mallorca.

Kørsel på Mallorca
Det er ikke muligt at pege på en speciel køre tradition på Mallorca, da størstedelen af bilister på vejene er turister fra hele verden. Dog er kørestilen i byområder meget lig den men ser på det kontinentale Spanien. Turister fra Danmark vil helt sikkert blive noget overrasket over den kraftige brug af bilens horn, oftest uden grund og af meget utålmodige lokale bilister. Det ligger i det sydlandske temperament og man skal ikke lade sig stresse af det.

Vær også opmærksom på, at lokale bilister køre i yderste vejbane i rundkørsler, også selvom de skal hele vejen rundt til sidste afkørsel.

Når først man har fået fod på bytrafikken på Mallorca, bliver det en ren fornøjelse at køre ude på landet. De fleste veje er forholdsvis nye og i rigtig god stand, skiltningen er ligeledes god og der er sjældent trafikpropper.

Se detaljeret vejkort over Mallorca (klik på kortet for at forstørre).

Video.med stemningsbilleder fra Palma.

Gode råd om vejret på Mallorca - hvornår skal man besøge øen?
Som mange andre steder i Sydeuropa nyder man godt af det milde middelhavsklima, med meget behageligere temperaturer end inde på det spanske hovedland.

Sommeren er naturligvis det bedste tidspunkt på året at besøge den spanske ferieø. Temperaturene mellem 27-30 grader i juni til august, bliver modereret af en forfriskende brise, der blæser ind fra middelhavet.

For dem, der gerne vil undgå store menneskemængder og kunstigt oppustede hotel priser, er det værd at henlægge besøget til Mallorca i foråret eller efteråret. Her er vejret stadig mildt og temperaturerne behaglige 23-25 grader.

I oktober og november er det almindeligt, at der falder lidt regn og havtemperaturerne om foråret er måske ikke helt høje nok til badning.

Vinteren på Mallorca er mild og med gennemsnitstemperaturer på 14 grader er det stadig ret varmt efter nordeuropæiske forhold. Det er blevet mere populært at afholde vinterferie på Mallorca for de turister, der søger afslapning og behageligt vejr udenfor højsæsonens trængsler.

Se vejrkort for Mallorca


Billeje Mallorca (Palma Lufthavn) - gode råd og køretips
Artikel: Billeje Mallorca (Palma Lufthavn) - gode råd og køretips

Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar