Er der gratis vinterdæk i Danmark på lejebiler?
Med sne og is på vejen er der mange, som spørger om der er gratis vinterdæk på lejebiler i Danmark.
Det korte svar er: Man får kun vinterdæk inkluderet, hvis man betaler for det som ekstraudstyr ved leje af bil i Danmark - med mindre man booker hos Hertz.
Et vinterdæk skal have et mærke som dette for at være godkendt.
Man kender et vinterdæk på mærket med ’bjerge og sne’ på dæksiden. Typisk vil der også være en M+S betegnelse for Mud & Snow.
FDM tager problemstilling om gratis vinterdæk i Danmark op
Med hensyn til vinterdæk i Danmark er det primo 2019 fortsat kun Hertz, som har vinterdæk som standard på lejebiler.
Det alternative billeje-selskab One2Move, som ikke findes i nogen danske lufthavne, har dog også vinterdæk som standard; i øvrigt for første gang i vinteren-18/19.
Find billig lejebil fra One2Move i dit område.
De Forenede Danske Motorejere (FDM) anbefaler at der skabes lovgrundlag for vinterdæk i stil med andre lande i Europa; eksempelvis regler for vinterdæk i Tyskland.
Se artikel om problemet med manglende lovgivning om vinterdæk i Danmark på DR.
Sixt pris for vinterdæk: 55 kroner per dag udover bilens lejepris
Per vinter-19 tager Sixt 55 kroner per dag for vinterdæk.
Gratis vinterdæk i Danmark - kun hos Hertz med mindre du er heldig - foto @Guide-Billig-Billeje.dk
Booker man bil fra udlandet (tax free udenlandsdansker-bil) er Sixt pris for vinterdæk meget høj sammenlignet med en pris for selve billejen fra omkring 80 kroner per dag for billigste tax free Sixt lejebil i danske lufthavne.
Se tidligere artikel om priser på vinterdæk ved leje af bil i Danmark.
Det hænder i øvrigt om vinteren at biler fra eksempelvis Budget (har vi selv bemærket) og også med stor sandsynlighed fra andre billeje-selskaber leveres med vinterdæk; uanset at kunden ikke har bestilt det eller betaler for det.
Årsag er naturligvis at personalet ikke kan løbe rundt og skifte dæk på samme bil flere gange i vinter-sæsonen. Så chancen for at få gratis vinterdæk i Danmark er så absolut til stede - specielt senere på vintersæsonen.
Hvilke selskaber har gratis vinterdæk i Danmark?
Hertz er eneste billeje-normale selskab, som standard påmonterer vinterdæk i Danmark uden at kræve ekstra betaling fra kunden.
De øvrige selskaber, som kræver betaling, omfatter Avis, Alamo, Budget, Enterprise, Europcar, Sixt, Flizzr og interrent.
Se også: Snyder Sixt med vinterdæk?
Hvilken periode skal man anvende vinterdæk i Danmark?
I princippet kan man selv bestemme om man vil køre med vinterdæk i Danmark eller med sommerdæk hele året.
Hvis man vælger at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, er det fornuftigt at foretage skiftet til vinterdæk sidst i november måned og skifte tilbage til sommerdæk fra vinterdæk igen i marts måned.

Emner: vinterdaek-danmark, gratis-vinterdaek, m-s-daek