Kontrolrapport ved leje af bil - vær opmærksom på skader noteret på damage sheet og check ALTID for yderligere skader

Ved leje af bil er der et dokument, som man som kunde skal være specielt opmærksom på.

Skades-liste, kontrolrapport eller på engelsk: damage sheet, er navnet på listen over de skader, ridser, skrammer og buler, som der måtte være at finde på en udlejningsbil.

I samme skades-liste skal også fremgå, hvis der eksempelvis er en plet på bagsædet eller en skade på forsædet fra et cigaretskod. Det sidste burde ikke findes, men især i Sydeuropa ses det med jævne mellemrum. En ofte overset dyr skade er stenslag i forrude.

Europcar car damage sheet

Eksempel på ‘clean damage sheet’ på en Passat fra Europcar i Billund Lufthavn.
Se det fulde damage sheet her.

Sådan virker kontrolrapport ved leje af bil – damage sheet liste over skader og ridser
Ved checkout, dvs. ved udlevering af bil, bliver man som kunde bedt om at skrive under på bilens skades-liste / damage sheet. Dermed accepterer man ansvaret for alle skader, som måtte være at finde ved checkin, dvs. ved aflevering af bil.

Alle yderligere skader opstået under lejen vil i princippet kunne faktureres til kunden. Hvad værre er set fra kundes synspunkt: Biludlejningsselskabet har et sikkerhedsdepositum fra kunden, så alle skader kan modregnes i kundens sikkerhedsdepositum uden at kunden kan sige noget i den forbindelse.

Skade Europcar

En skade, der ikke var noteret på damage sheet / kontrolrapport.

Det er derfor særdeles vigtigt at man checker sin udlejningsbil indgående for eksisterende skader. Risikoen for at komme til at betale for en skade, man ikke selv forårsager, er altid til stede.

Manglende notering af skader på damage sheet / kontrolrapport for udlejningsbil er én af de hyppigste måder, kunder bliver ’snydt’ på ved leje af bil.

Se også: Leje af Opel Insignia hos Europcar – eksempel på god service.

Af og til er der tale om tilfældigheder. Det kan være svært at checke en bil grundigt, og udlejningsselskabet kan være i god tro indtil en ’overgemt’ skade pludselig opdages ved chekin efter en 3-dages leje - måske uger efter at skaden opstod.

Andre gange spekulerer biludlejere i at skader kan generere indkomst – faktisk kan den samme plet på forsædet fra et cigaret-skod eller en glemt is på bagsædet være særdeles profitabel for biludlejningsselskabet.

En samvittighedsløs station manager på provision (det er de stort set alle sammen – på provision, altså) eller et ’cowboy’ biludlejningsselskab med en flosset forretningsmoral (der findes en del) kan ’genbruge’ samme skade over for alle kunder, der lejer den givne bil, hvor en smådyr skade er svær at se.

Godt at vide som billeje-kunde: Liste over billeje-selskaber med flest klager.

Tag ALTID billeder af udlejningsbils skader – både ude og inde

Den måske største fejl, man som billeje-kunde kan gøre i forhold til skader på udlejningsbil, er at undlade at tage billeder/fotos af skader.

Plet bagsæde biludlejning

Eksempel på bagsæde-skade, som kan blive dyr for flere kunder i træk.

Redaktionen på Guide-Billig-Billeje.dk blev ved leje af en SUV i Warszawa udsat for et damage sheet, som ikke inkluderede en plet på bagsædet. Bilen havde mange småskader på damage sheet, og egentlig troede vi ikke at selskabet gik så højt op i småskader. Vi blev klogere...

Lejen gik fint. Set tæt på var der mange småridser og skrammer i lakken, men bilen kørte godt og lydefrit. På trods af at den 2 år gamle Suzuki S-Cross SUV havde 60.000 km på klokken, var billeje-oplevelsen faktisk udmærket. Se billeder på vores polske søster-site tania-wypozychalnia-samochodow.pl.

Da checkout kontrolrapport efter endt leje blev tilsendt os per mail, var der imidlertid en skade markeret, som ikke fandtes på checkout damage sheet ved lejens påbegyndelse.

Sådan så bilen ud på skades-sheet, da vi fik nøglerne til den - godt brugt.. inklusiv skaden på taget!

Express Rent A Car damage sheet

Man skal kigge godt efterfor skader på sit checkin-sheet – her eksempel fra fra Express Rent A Car i Polen.
Se det fulde damage sheet her. (hvor både checkout og checkin kan ses)

Når man klikker på ovenstående link til damage sheet ser der ikke ud til at være noget i vejen - udover at der med meget småt polsk skrift står at der er en skade på bagsædet VED CHECKIN - dvs. at betale ud af sikkerhedsdepositum for kunden.

Dette er præcis, hvad mange spøjse billeje-selskaber, især i Spanien og Italien udnytter. Pas på - tag billeder med din mobiltelefon!  

Heldigvis havde vi foto-dokumention i orden, og Express Rent A Car i Warszawa Lufthavn frafaldt med det samme krav på kunde-betaling af skaden på bagsædet – se billede ovenfor og klik på link for at se den nye angivelse af bagsæde-skade, som vi modtog efter aflevering af bilen.

Konklusion: Tag ALTID billeder med din mobiltelefon af alle skader på din udlejningsbil inde og ude. Undersøg i særlig grad bagsæder og forsæder for pletter og brændmærker samt forrude for stenslag. Det kan spare dig for store summer at kunne bevise at skaden var allerede eksisterende og dermed ikke forårsaget af dig som kunde.  

Skal man tegne selvrisikoforsikring? – hvilke skader dækkes?
Skader opstået under lejen er som udgangspunkt kundens egen risiko op til det beløb, som i billeje-kontrakten er defineret som kundens selvrisiko.

Ofte er selvrisiko lig sikkerhedsdepositum, så kundens sikkerhedsdepositum kan (helt eller delvist) med dokumentation for skade hæves fra kundens konto af biludlejningsselskabet.

Man kan eliminere sin selvrisiko ved at tegne selvrisikoforsikring. Se mere om, hvornår Guide-Billig-Billeje redaktionen anbefaler at man tegner selvrisikoforsikring.

Se også: Anbefaling fra Forbruger Europa om billeje og skader.


Kontrolrapport ved leje af bil - vær opmærksom på skader noteret på damage sheet og check ALTID for yderligere skader
Artikel: Kontrolrapport ved leje af bil - vær opmærksom på skader noteret på damage sheet og check ALTID for yderligere skader

Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar