Kør selv ferie Tyskland eller Italien - bedste bil til ferietur?
Hvilken bil skal man vælge til kør-selv-ferie Tyskland eller måske til Italien?
Billeje-pris Flensborg: Aktuelle priser på leje af billig VW Passat fra Flensborg
Vi har testet den måske bedste bil til ferieturen sydpå. Få biler kombinerer afslappet og tyst kørsel med kvalitet og relativ billig billeje så godt, som en VW Passat stationcar.
Der findes mange mere spændende biler - men meget få med så gode all-round kvaliteter som VW Passat Variant (stationcar på dansk).
Lej Passat til kørselv-ferie - men husk at slukke for motoren!
Den nyeste VW Passat er efterhånden nogen år gammel, men i VW-koncernen forbedrer man løbende på produkterne.
Se også: Alle VW Passat modeller siden introduktion i 70’erne.
VW Passat er ingen luksusbil. Hertil er panelerne og pyntelisterne i kabinen lidt for ’billige’ i udførelse. Til gengæld er der gjort meget ud af helhedsoplevelsen.
Alt i en VW Passat udstråler ro og overblik. Især motorlarm er velafskærmet fra kabinen, og specielt i benzin-modellerne er der overmåde tyst. Dækstøj var der heller intet af i vores Comfortline Passat.
Stor ros til Volkswagen - Passat 1,4 TSI ACT føles så stærk som en 1,8 liter Toyota Avensis eller Mazda 6 2,0 - mindst!
Under prøvekørslen oplevede vi for første gang i en testbil at ’glemme’ at slukke motoren i dén tro at den allerede havde slået sig selv fra. Det havde den imidlertid ikke, men en radio og lidt støj udefra kunne let overdøve al motorstøj fra den virkelig gode VW 1,4 ACT motor. Vi nåede lige at gå i Jem&Fix i 10 min. inden det gik op for os at Passat'en stadig stod ganske tyst (men med afslørende kørelys) med kværnen igang.
De første Passat 1,4 ACT fra VW (hvor to cylindre kobler fra, når de ikke bruges) var noget hø - med masser af utilsigtede stop ’midt i trafikken’. Disse indkøringsproblemer er nu fuldstændigt udryddet.
Vores VW Passat 1,4 TSI ACT med automatgear opførte sig upåklageligt, og de 150 hestekræfter havde let spil og masser af ’get-up-and-go’ op til omkring 160 km/t. Herefter begynder motorens størrelse at sætte begrænsninger, men man kan stadig sagtens ligge med 170-190 på den tyske autobahn uden at overanstrenge bilen; Kassel Bakker undtaget vel at mærke - her er 130-140 km/t en mere naturlig hastighed.
Kør-selv-ferie-Tyskland - derfor er VW Passat så populær
Har man ikke brug for 6,7,8 eller 9 sæder på kør-selv-ferie til Tyskland eller Italien, er der ingen grund til at leje hverken en SUV eller en MPV/minibus
Årsag: Kørsel på autobahn i Tyskland er langt mere behageligt i en personbil, som udover at ligge bedre på vejen også har fordelen af ikke at skulle ’flytte’ så meget luft for at kunne trave afslappet afsted med 130-170 km/t det meste af tiden.
Tyngdepunktet er væsentligt lavere i en VW Passat end i en VW Touran eller VW Sharan. Det gælder i øvrigt også, hvis man anvender tagbagagebærer (roof rack kan ofte bestilles seperat ved billeje i Flensborg).
Vi blev gladere og gladere for ’vores’ Passat fra Europcar Danmark under testen - den havde også kun gået 10 km, da vi fik den...
Antal sæder i Passat’en er naturligvis ’kun’ 5, men bagagepladsen er langt bedre i Passat Stationcar end i Touran’en med alle 7 sæder i brug. Selv i den store VW Sharan 7-personers MPV, er der mindre plads til bagage med alle sæder i brug, end der er i en VW Passat. Passat stationcar bagage-plads: 650 liter. Sharan bagage-plads/volumen: 256 liter (begge med alle sæder i brug). VW Touran bagageplads med 7 sæder i brug (ja, det er ikke meget): 137 liter.
Hertil kommer at en VW Passat er en veloptimeret en bil, hvor alle versioner har rigelige kræfter til langt de fleste billeje-kunders ønsker.
Se mere om leje af 7-personers VW Sharan.
I en Sharan eller Touran med ’læs på’ kan man lettere komme ud for at føle bilen lidt undermotoriseret ved kørsel i Kassel bakker på vej sydover.
I forhold til kørsel i en SUV, som eksempelvis VW Tiguan, er der mindre støj i en Passat. Kræfterne føles bare væsentlig bedre i en personbil, mens man i en SUV (som er tungere) ofte har følelsen af at køre i ’en bus’ sammenlignet direkte med en personbil med samme motor. ’Bussen’ kan såmænd være hurtig i bytrafik, men den taber hurtigt pusten på landevejen.
Specielt på lange strækninger er en SUV med typisk mindste motor-variant ikke den optimale løsning - udlejningsselskaber har desværre typisk indkøbt mindste/billigste motorvariant i alle bilklasser.
Hvad får man af udstyr i en VW Passat lejebil?
Når man lejer en VW Passat i 2019-2020, er der masser af ekstra godter i vente.
Biludlejningsselskaberne har nemlig i de sidste par år fundet ud af at gensalgsprisen for en 6 måneder eller 1 år gammel VW Passat lejebil er langt højere, hvis udstyret er i orden. Det kan med andre ord ikke længere betale sig for Avis, Hertz, Sixt eller Europcar at indkøbe den mest skrabede model.
Resultatet af afskrivnings-optimeringen ved flåde-indkøb er derfor at en udlejningsbil i Passat klassen nu-til-dags ofte har udstyrsdetaljer som:
- navigation (standard uden ekstra betaling)
- bak-kamera
- fancy alufælge/lavprofil dæk (dog ikke på vores Passat fra Europcar Danmark)
- bedre sæder end i standard-version (som i vores Comfortline Passat)
- lane assist
- parkerings-følere
- avanceret info-center (og nogen gange virkelig godt audio udstyr)
- head-up display (dog ikke i vores Passat)
I en Passat ’vipper’ logo’et på bagklappen ud, når der bakkes - kameraet sidder på indersiden af VW logo’et.
Kør-selv-ferie Tyskland - dette skal du passe på
Når man får overdraget nøglerne i Flensborg til sin Passat, er der visse ting, som man bør huske på ved kørsel syd for grænsen (kør-selv-ferie Tyskland).
Her er nogen af dem:
-
husk at vinterdæk er obligatorisk i Tyskland fra oktober til marts efter nærmere fastsatte regler - ikke noget problem i lejebil fra Flensborg, da vinterdæk i Tyskland altid er monteret i perioden uden ekstra omkostninger.
-
bøder i Tyskland opkræves kontant - eller via kreditkort (når bøden er over €35)
-
miljøzoner findes i rigtig mange tyske byer (og dieselbiler er næsten forbudt i Hamborg centrum bortset fra EURO-6 køretøjer) - ikke noget problem i udlejningsbil - dieselbiler er på vej ud i Tyskland (total-forbud)
-
Man skal ikke køre for stærkt. Kører man over 130 km/t er man i risiko for at få skylden i tilfælde af uheld selv om hastighedsgrænserne er højere mange steder (fri hastighed)
-
Husk at gøre plads midt på autobahn for udrykningskøretøjer under kø-kørsel. Man skal gøre plads i midterbanen, så træk ud til hver side.
- Pas på med fart især om natten - selv om du kører 180 km/t (og synes, du kører stærkt), kan der sagtens komme én bagfra med 240 eller 280, så træk altid ind til højre... fart er sværere at se i mørke...
Se også: Vurdering af VW Passat stationcar model B8 på Honest John.
![Kør selv ferie Tyskland eller Italien - bedste bil til ferietur?](/files/media/image/VW-Passat-car-hire.jpg)
Emner: vw-passat-stationcar, bedste-bil-til-ferietur, kor-selv-ferie-tyskland