Midtjyllands Lufthavn ruter - Karup Lufthavn oversigt over fly
Af uvisse årsager skiftede Karup Lufthavn navn til Midtjyllands Lufthavn i 2017.
OPDATERING 2023:
Midtjyllands Lufthavn er aktuelt midlertidigt lukket, og DAT ruten til København, der er beskrevet nedenfor eksisterer ikke længere.
Se også: Billig billeje i Mitjyllands Lufthavn.
Det var tilsyneladende ikke engang et ’uheld’. Man udskrev en konkurrence om det bedste navn. Offentligheden valgte så, i mangel af bedre må man formode, Midtjyllands Lufthavn og selveste Prins Joachim blev indskrevet til at forestå den officielle navngivning. Se mere om seancen på TV2.
Karup Lufthavn nyt navn: Midtjyllands Lufthavn.
Så vidt vides er der meget få lufthavne i verden, som benytter ejefald i navnet, men okay – Midtjyllands Lufthavn er det så – med IATA forkortelsen KRP ;-)
Flyruter fra Karup Lufthavn – undskyld, Midtjyllands Lufthavn - KRP
Antallet af ruter fra Midtjyllands Lufthavn er meget begrænset.
Faktisk er der kun følgende rutefly:
- Karup-København med Danish Air Transport – DAT (op til 3 gange dagligt)
Det sparsomme antal ruter forhindrer dog ikke Midtjyllands Lufthavn ruter i at ekspandere på charter-ruter.
Per 2019 kan der tælles to:
- Chania på Kreta – med DAT
- Spies Rejser (Thomas Cook Airlines) til Antalya i Tyrkiet
Begge er sommerruter. Der er givetvis flere charterfly fra tid til anden.
Midtjyllands Lufthavn – ruter, fakta og tal
I lighed med Tirstrup Lufthavn på Djursland blev Karup Lufthavn anlagt af den tyske værnemagt under 2. verdenskrig.
Efter krigens afslutning stod anlægget der, og hvorfor ikke udnytte det.
Siden Billund Lufthavn er en langt nyere opfindelse var beliggenhed for Karup Lufthavn / Midtjyllands Lufthavn egentlig perfekt. Ingen havde regnet med at LEGO ville begynde at drive egen lufthavn før alle andre havde penge til flyrejser.
Midtjyllands Lufthavn har siden 2007 haft et faldende passagertal. I 2019 forventes der at gå små 200.000 gæster gennem Midtjyllands Lufthavn – hvoraf de flest nok stadig tror at de er landet i Karup Lufthavn.
Fremtiden for Midtjyllands Lufthavn
Der ser ikke umiddelbart ud til at være flere LEGO-virksomheder på banen til at ødelægge fremtiden for Midtjyllands Lufthavn - så alt andet lige forventer vi at antallet af ruter øges; ikke mindst fordi hele verden har eksplosiv vækst i antal flyruter.
Emner: midtjyllands-lufthavn, karup-lufthavn