Avis Biludlejning i Danmark, Norge og Sverige solgt til Avis Budget Group Inc, USA

Rettighederne til Avis og Budget billeje i Danmark, Norge og Sverige har siden sommer 2010 tilhørt det norske selskab RAC Holding.

I december 2014 er en aftale om salg af bilflåden og rettighederne til at drive Avis billeje (og det noget mindre Budget Billeje) ved at falde på plads.

Pris for franchise-rettighederne i Danmark, Norge og Sverige andrager 50 millioner dollars eller godt 300 millioner danske kroner.

Avis billeje i Danmark gennem 4 ejerskaber på kort tid
Siden den langvarige storaktionær Ivan Nadelmann i 2005 solgte virksomheden Biludlejning i Danmark (rettigheder til Avis og Budget i Danmark) til sydafrikanske Barloworld, har Avis Danmark skiftet ejer med jævne mellemrum.

Barloworld fik 170 millioner norske kroner for Avis i Danmark, Norge og Sverige (inklusiv Budget), da man i sommeren 2010 solgte hele butikken videre til RAC Holding i Norge.

Med den nye ejer i 2014/2015 kommer Avis og Budget i Danmark, Norge og Sverige ind under den oprindelige Avis koncern med hovedsæde i New Jersey i USA.

Avis Budget Group ejer udover billeje-mærkerne Avis og Buget også delebil-forretningen Zipcar og Budget Truck Rental.

Avis billeje i Danmark var i 2010 var igennem en sparerunde, der resulterede i en nedlæggelse af 12 udlejningsstationer. Siden er antallet af Avis Billeje kontorer dog steget igen, således at Avis Danmark i slutningen af 2014 har 38 kontorer i Danmark - også kaldet billeje-stationer.

I salget til Avis Budget Group Inc indgår også en andel af Avis på Island.

Relateret artikel:


Avis Biludlejning i Danmark, Norge og Sverige solgt til Avis Budget Group Inc, USA
Artikel: Avis Biludlejning i Danmark, Norge og Sverige solgt til Avis Budget Group Inc, USA

Emner: , , , , ,