Dollar Thrifty med rekordoverskud - Hertz stadig interesseret i overtagelse af det amerikanske billejeselskab

Det amerikanske biludlejningsselskab Dollar Thrifty har rapporteret rekordoverskud for andet kvartal 2012.

Dollar Thriftys netto-indtjening for andet kvartal 2012 landede på 49,4 millioner dollar mod 42,5 millioner dollar i andet kvartal 2011. Det til trods for at omsætningen faldt en smule.

Scott L. Thompson, der både er bestyrelsesformand og direktør for Dollar Thrifty, er tilfreds med resultatet for det amerikanske biludlejningsselskab - særligt når man tager den økonomisk svære markedssituation ii betragtning. Antallet af udlejningsdage steg 4,2%, mens omsætningen per udlejningsdag faldt 3,8%.

Billigere billeje i USA - større konkurrence blandt amerikanske billejeselskaber
Prisen på billeje er faldet i USA, og Dollar Thriftys indtjening per lejebil er således trods flere udlejninger, faldet marginalt i forhold til 2011. Pris-konkurrencen er således blevet større blandt biludlejningsselskaber i USA.

Størrelsen på Dollar Thriftys bilflåde er uændret, men et forbedret brugtvognsmarked i USA har været afgørende for at Dollar Thrifty kunne præsentere sit rekordoverskud. Dollar Thriftys bilflåde vil gennemgå en betydelig fornyelse i 2012, og derfor er der solgt mere end dobbelt så mange brugte lejebiler end sidste år.

Dollar Thrifty er USA's fjerde største biludlejningsselskab. Hertz og Avis Rent A Car i USA har i flere år vist interesse for at overtage Dollar Thrifty, men de amerikanske konkurrencemyndigheder er kommet på tværs. Hertz er fortsat interesseret, men konkurrencemyndighederne kræver at Hertz først sælger sit amerikanske lavpris billejeselskab, Advantage. Der er endnu ikke fundet en køber til Advantage.

Rygter og spekulation om et forestående salg af Dollar Thrifty har efterhånden varet 3 år, og Dollar Thrifty efterlyser nu en afgørelse, så medarbejdere og investorer opnår tryghed.

For hele 2012 venter Dollar Thrifty en fortsat stigning i antallet af udlejningsdage, men forventer samtidig at priserne vil fortsætte med at falde på det amerikanske marked for biludlejning.

I løbet af sommeren 2012 åbner Dollar Thrifty en række nye udlejningskontorer i USA. Følgende nye udlejningskontorer er bekræftet:

  • Maui Coast Hotel i Kihei, Hawaii (Dollar kontor)
  • Battery Park, New York (Dollar kontor)
  • Crowne Plaza, Orlando-Downtown Hotel i Orlando, Florida (Dollar-Thrifty kontor)
  • Ramada Maingate West Hotel i Kissimmee, Florida (Dollar-Thrifty kontor)
  • Marietta, Georgia (Dollar-Thrifty kontor)
  • Vero Beach, Florida (Thrifty kontor)

Både Dollar-Thrifty, Hertz, Advantage og Avis-Budget samarbejder med Cartrawler søgemaskinen til billig biludlejning i USA.

Relaterede artikler:


Dollar Thrifty med rekordoverskud - Hertz stadig interesseret i overtagelse af det amerikanske billejeselskab
Artikel: Dollar Thrifty med rekordoverskud - Hertz stadig interesseret i overtagelse af det amerikanske billejeselskab

Emner: , , ,