Din næste storbyferie? - Warszawa højere på listen over mest besøgte storbyer i verden
Top-listen over mest populære storbyferie-byer i verden offentliggøres hvert år af Global Destination Cities Index by MasterCard.
Se også: Bilig billeje Warszawa Lufthavn (Chopin)
I nyeste opgørelse fremgår det at 260,000 flere turister besøgte den polske hovedstad i 2016 i forhold til året før.
Plads nummer 65 - mest populære storby
Dermed når Warszawa op på en 65.-plads over mest populære storbyferie-destinationer; den hidtil bedste Warszawa-placering.

Warszawa gamle by.
Redaktionen på Guide-Billig-Billeje.dk er Warszawa-eksperter. Her vores bud på hvad man skal se i Warszawa.
Baseret på tal for 2016, er den polske hovedstad på vej frem i konkurrence med 131 andre metropoler, som er omfattet af undersøgelsen.
Se mere om livet i Warszawa på den danske side www.warszawainfo.dk.
Med en forbedring på hele 7 pladser er Warszawa sågar lige netop i den bedste halvdel foran ‘lokale’ konkurrerende europæiske storbyer som Oslo, Helsinki og Reykjavik, men til gengæld langt bagefter storbyferie favoritter som Prag og Budapest - for slet ikke at tale om London, Paris, Madrid, Barcelona og Berlin, som er i en liga for sig.
Det skal bemærkes at Warszawa er eneste polske storby i undersøgelsen og rangerer som by nummer 27 på europæisk plan.
København ligger lige i hælene på Polens hovedstad på plads nummer 66.
Med 18% øgning i antallet af turister, er den polske hovedstad blandt højdespringerne i Europa. Faktisk er det kun Sofia, som procentmæssigt marginalt (18,2%) har øget mere i 2016.

Powisle området ét af de mest eksklusive boligområder - view til det nationale fodboldstadium på modsatte bred - © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.
Ser man over perioden 2009-2016; overgås Warszawa dog af Bucharest i Rumænien (10,4% stigning) og Portugals hovedstad Lissabon (10,2% flere besøgende). Sofia i Bulgarien og Warszawa har begge opnået en samlet stigning over de seneste 7 år på 9,4%.
I henhold til Mastercard Global Destination Cities Index var hele 79,5% af de besøgende i Warszawa ferie-gæster, mens forretningsrejsende udgjorde 20,5%.

Warszawa City - stadig en relativ lille storby © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.
De mange turister betyder flere indtægter og samtidig har bystyret besluttet at bruge flere midler i turist-sektoren; med det formål at tiltrække endnu flere turister, og gerne nogen med euro eller kroner på lommen.
I 2016 anslår MasterCard at økonomien I den polske hovedstad blev til $777 millioner af udenlandske turister, hvilket vil sige et gennemsnitligt forbrug per udenlandsk turist på $451 i 2016. Dermed brugte hver udenlandsk besøgende i gennemsnit $6 mere end i 2015.
En prognose udarbejdet af MasterCard vil vide at 2017 igen slår rekord med en forventet indtægt fra turister i Polens hovedstad på over $800 millioner; svarende til over 5 milliarder danske kroner.
Hvor bruger turister flest penge? - storbyferie på første klasse
Dén by, hvor turister og besøgende bruger flest penge i, er Dubai i De Forenede Emirater. Her har hver besøgende I gennemsnit brugt 36 gange så meget, som i Warszawa.
Det skal bemærkes at Dubai er kendt som et yndet ‘indkøbscenter’ for hovedrige arabere. Dubai kunne således i 2016 få de samlede kasse-bon’er til gæstende udlændinge til at summe op til over 28,5 milliarder gode US$. Her kunne ikke engang New York og London være med.
Bangkok var til gengæld den mest besøgte storby i verden.
"MasterCard Global Destination Cities Index" måler, hvor og hvordan turister bruger deres penge på forskellige rejsedestinationer i verden.
Emner: warszawa-info, storbyferie-warszawa, global-destination-cities-index
