Billeje Malaga Lufthavn - billig biludlejning Costa del Sol

I denne artikel finder du tips og anbefalinger til billeje Malaga Lufthavn.

Costa del Sol - AGP Malaga Lufthavn
Malaga Lufthavn (forkortes AGP) ligger omkring 8 kilometer sydvest for byen Malaga og 5 kilometer nord for byen Torremolinos. Malaga er i øvrigt også navnet på provinsen, som ligger i den sydlige Andalusien region i Spanien med grænse til Portugal.

Malaga Lufthavn kaldes også for Pablo Ruiz Picasso Airport efter den berømte spanske maler Picasso. Malaga Lufthavn hedder desuden Aeropuerto de Málaga på spansk.

Klik her for at sammenligne priser på billeje i Malaga Lufthavn

I Danmark er området omkring Malaga måske bedst kendt som Costa del Sol efter kysten ved byerne Malaga, Marbella, Torremolinos, Nerja og Fuengirola.

VW Polo udlejningsbil

Den nye Polo er blandt de mest anvendte udlejningsbiler på Costa del Sol.

Biilleje Malaga Lufthavn - betingelser for ung og 'gammel' chauffør
Billeje i Malaga er billigt selv for unge mennesker helt ned til 21 år. Vi har set tilbud til lejere/chauffører helt ned til 19 år (fra OK Rent-A-Car Spanien). Man skal dog stort set altid have haft kørekort i minimum ét eller to år for at kunne leje bil i Spanien. Enkelte selskaber har grænse på ét års kørekorts-ancinitet - eksempelvis Record Go.
..................................................................................................................................

ADVARSEL mod Spanien billeje-selskab: Vi anbefaler IKKE længere Record Go billeje - da selskabet per sommer-19 ser ud til at snyde mange kunder med depositum. Man 'opfinder' tilsyneladende skader som kunden ikke har noget at gøre med - og så tilbageholder Record Go Rent A Car penge fra sikkerhedsdepositum. Mere om Record Go problemer på Guide-Billig-Billeje bandit-listen
..................................................................................................................................

I den anden ende finder man Marbesol, som kræver at lejer/chauffør har haft kørekort i minimum 4 år. Vi kan også anbefale Marbesol, som yder fin service, men vær altid opmærksom på kørekort- og aldersgrænser. Er man mellem 26 og 69 år, behøver man ikke bekymre sig om disse ting, så længe man stiller med et gyldigt kørekort + pas + kredikort i eget navn. 

Er man yngre end 25/26 år, vil man hos de fleste selskaber kommer af med gebyr for 'ung chauffør'. 10 euro i gebyr per dag ses, men man kan sagtens finde billigere tilbud og nogen gange gratis ung chauffør. 

Oversigts-artikel - fakta om billejeforsikring:
Hvordan er man dækket forsikringsmæssig ved billeje i Spanien? 


Nissan Juke

Billig crossover i Malaga - rigtig mange selskaber udlejer Nissan Juke.

Billeje Malaga anbefaling: Nissan Juke. Denne crossover er en funky bil til små penge, som kan lejes hos mange selskaber, men tag den ikke for bagage-pladsens skyld.

Nissan Juke er ikke en SUV og den har aldrig firehjulstræk som udlejningsbil. En Nissan Juke er moderat bestykket med bagageplads i samme grad som en VW Polo/ Seat Ibiza. De 355 liter bagageplads er dog fint for de fleste (og der er plant gulv bagi + ekstra gemme underneden). En Nissan Juke har charme med sit højbenede 'bug looks' og den kører ikke værst, hvis man kan lide at sidde lidt højt. Der er dog mere plads i hovedkonkurrenten Renault Captur, der som Juke'en også har 5 døre med håndtag placeret højt på de bagerste sidedøre.

Øvre aldersgrænse for leje af bil i Malaga Lufthavn (uden ekstra gebyr) svinger meget. Nogen få selskaber angiver 99 år som aldergrænse (også uden ekstra gebyr), mens andre vil have gebyr for ældre chauffør allerede fra 70 år.

Som yngre eller ældre chauffør bør man se under 'vigtigt'/'lejebetingelser' inden booking for at få bedste og om muligt gebyrfri deal.

Nissan Qashqai

Nissan Qashqai ofte billigste SUV billeje Malaga Lufthavn.

Vigtige betingelser i kontrakten - krav til kreditkort og sikkerhedsdepositum
Man skal være opmærksom på at selskaber som Goldcar (og Goldcar-ejede Rhodium) samt Firefly/Hertz ikke accepterer VISA-Dankort som kreditkort. 

Andre selskaber kan godt tage imod VISA-Dankort som 'kreditkort' i Malaga Lufthavn; selv om et VISA-Dankort i realiteten er et debet-kort. Spørg din bank, hvis du er i tvivl. I alle betingelser (hos alle selskaber) kræves der kreditkort, så hvis et selskab nægter at tage VISA-Dankort, er det meget op af bakke at få ret i en klage. Det er med andre ord 'en chance' at tage kun at møde op med VISA-Dankort. Hos andre end ovennævnte selskaber er der i reglen ingen problemer med VISA-Dankort, men vi kan ikke garantere at flere biludlejnings-selskaber på Costa del Sol ikke pludselig ændrer politik. Se også vores vurdering af Goldcar

Sikkerhedsdespositum og selvrisiko er som regel (men ikke altid) det samme beløb. Der blokeres et beløb i størrelsesordenen €500-€2500 (ofte afhængig af bilstørrelse, men det er helt normalt at få blokeret €1200 for en lille bil også). Sikkerhedsdepositum afblokeres, når bilen afleveres tilbage i hel stand og til tiden.

Se også: Undgå ekstra regning - vigtigt at checke sin udlejningsbil grundigt.

Renault Kangoo

Praktisk minivan / lille MPV med god plads - diesel stadig det mest normale ved leje af Renault Kangoo Kombi eller lignende.

Benzin- og brændstofbetingelser - gode råd
For mange danske turister på Costa del Sol er en Citroen Berlingo, Peugeot Partner eller Renault Kangoo 'overstørrelse'/ 5-sæders minivan den helt rigtige bilklasse.

Pladsen er fantastisk. Man kan let medtage barnevogn, cykel eller lignende halvstore ting. En Renault Kangoo/Citroen Berlingo/Peugeot Partner er ingen sportsvogn, men den kører godt, er let at have med at gøre på parkeringspladsen med sin kompakte størrelse, og samtidig rummer den utrolig meget.

Når man hos nogen selskaber skal betale for en tankfuld benzin udover lejen og ikke får penge tilbage (i lejebetingelser beskrevet som Fuld-Tom benzinbetingelser/fuel policy) skal man dog huske at de praktiske biler med skydedør og god plads også typisk har en stor tank (og ofte diesel). Biltypen er nemlig baseret på en varebil med behov for lidt større rækkevidde på en tankfuld.

Det kan for mange være svært at nå at bruge de 50, 55, 60 eller måske 65 liter, som bilens tank rummer. Anbefaling Malaga Lufthavn billeje: Man kan ofte finde et tilbud med eksempelvis Fuld-Fuld benzin-betingelser, som betyder at man fylder op og ikke betaler for brændstof, når man afleverer sin udlejningsbil i Malaga Lufthavn med fuld tank (som normalt ved billeje i Danmark). Check derfor altid betingelser inden booking af denne bilklasse/bilstørrelse.

En som regel lidt dyrere MPV-type er de ægte 7-personers biler (i modsætning til 5+2 MPV, som har klapsæder som bagerste sæderække). Man kan ske at finde en rigtig billig Dacia Logan MCV med 7 sæder. Denne bilmodel er dog kun en 5+2 og kan ikke anbefales sikkerhedsmæssigt. Billig er den imidlertid. En rigtig 'full size' MPV/minivan er gerne en Seat Alhambra, VW Sharan eller Ford S-Max. Den fortrinlige luksus-MPV Renault Grand Espace ses også - måske den bedste Renault, som penge kan købe.

VW Sharan

VW Sharan er et sikkert hit for børnefamilier på ferie - masser af komfort, god plads med 7 sæder.

Husk at checke din udlejningsbil grundigt, når du modtager den (ved checkout). Se link ovenfor, hvis du er i tvivl om dine rettigheder. 

Lejer du en lidt mere luksuriøs og større bil, som eksempelvis VW Sharan, er der mange flere muligheder for oversete små-skader, såvel på eksteriør som interiør, så check altid ekstra godt. Mekaniske slid-skader kommer man ikke til at hæfte for, men undervognsskader kan være dyre, så hører man antydning af 'klonk', når man kører afsted i sin udlejningsbil fra Malaga Lufthavn, er det bare med at vende om og bede om en anden bil.

Hvad er billigst i Malaga Lufthavn
Billeje Malaga Lufthavn kan være eventyrligt billigt, hvis man går efter billigste bil og er tidligt ude.  

Det giver ikke altid mening, men vi har set 7 dages lejer (billeje Malaga Lufthavn) fra under 20 euro/150 kroner for en uge eksklusiv eventuelle gebyrer. Årsagen er at biludlejning på Costa del Sol er voldsomt sæson-præget og alle selskaber forsøger at skrabe bookinger til sig tidligt for derefter at sælge biludlejning dyrere eller langt dyrere op til og i højsæsonen.

Blandt de billigste lejebiler på Costa del Sol finder man Fiat 500. Den lille frække og charmerende Fiat har god gensalgsværdi, så udlejningsselskaber elsker dem; specielt da Fiat 500 som gammel bilmodel (over 10 år gammel basalt set) indkøbes til flåden med meget høj rabat. VW Up, Seat Mii og Toyota Aygo er også populære. Lidt mindre populære, men stadig meget anvendte er franske småbiler, som Citroen C1, Peugeot 208 og såmænd også den hækmotoriserede Renault Twingo. 

Kia Picanto er måske den bedste lille bil, men anvendes relativt sjældent som Spanien billeje.
 

Fiat 500 lejebil Spanien

Billigste lejebil i Malaga Lufthavn er ofte en Fiat 500.

De mindste biler er langt fra de mest populære på Costa del Sol. Bemærk at af og til er besparelsen på at leje en Fiat500, Seat Mii og Toyota Aygo i mindste bilklasse (mini-biler/bybiler) lille eller ikke eksisterende.

Den billigste normal-størrelse lejebil i sommerperioden kan være lige så billig, som mindste bil; i ferie-højsæson dog ofte lidt dyrere. Forvent priser fra 800-1200 for en uge, men alt er muligt - også fantasi-priser fra under 200 kroner for en uge (Peugeot 208, VW Polo, Opel Corsa, Ford Fiesta, Seat Ibiza el. lign).

Seat Ibiza

Lidt større lejebiler i Malaga lufthavn på Costa del Sol er stadig billige. En VW Golf klasse udlejningsbil med 5 døre kan ofte lejes i Malaga for under 1200 kroner for en uges billeje. Booker man sent kommer man til at betale mere i ferie-tiden uge 31-32-33.

Ønsker man en større udlejningsbil på solkysten i Spanien er udvalget stort. En Toyota Avensis, Opel Insignia eller Ford Mondeo med god plads til 5 personer koster ofte til priser fra omkring 2000 kroner for en uges billeje i sommerperioden, mens familie-MPV udlejningsbiler i Malaga lufthavn med plads til op til 7 personer er noget dyrere.

Lej en billig bil i Golf-klassen i Malaga
Vi anbefaler: Lej en billig mellemklassebil (VW Golf, Seat Leon, Ford Focus el. lign) til måske 1000-1500 kroner for en uges billeje inklusive fri kilometer. Booker du tidligt eller uden for sæsonen kan du halvere prisen -  mindst!! De sidste par hundrede kroner i forhold til den billigste udlejningsbil i Malaga er dog godt givet ud, hvis man er mere end to personer på ferie. Motoren er som regel lidt større i en Golf end i de mindste udlejningsbiler, og benzinforbruget er stort set det samme.

VW Golf leje Malaga

Bemærk i øvrigt at man hos en del udlejningsselskaber i Spanien skal aflevere udlejningsbilen med tom tank (no refund). Læs derfor altid lejebetingelserne grundigt igennem, inden du lejer bil i Spanien. Se ovenfor!

Golf-ferie billeje anbefaling - tips for familer med børn, barnevogn og ble'er
Vil man gerne gøre ferien så billig som mulig - eller spare pengene til oplevelser på Costa del Sol, så book en stationcar.

Der er ingen grund til at gå op i Passat/Mondeo størrelse; med mindre der er gode tilbud. En Ford Focus stationcar (nogen gange VW Golf Stationcar eller Opel Astra Stationcar) er lige så stor på nær få centimetres plads og langt billigere.
 

Ford Focus Stationcar

Stor rummelig familiebil til lav pris - Ford Focus stationcar (også populær som lejebil for golfspillere).

Minibus billeje Malaga Lufthavn - god plads til 7, 8 eller 9 personer i lejebil
I den største bilklasse/bilstørrelse til leje finder man minibus med plads til op til 9 personer.

Er bussen større (med flere end 9 sæder inklusiv fører) kan den ikke føres/lejes med normalt kørekort kategori-B til personbil. Det betyder at største bil, som kan lejes er en minibus med 9 sæder. Bemærk at nogen minibusser kun har 8 sæder - antal sæder/pladser fremgår altid af tilbud.

Fiat Scudo

Fly fra Danmark til Costa del Sol - Malaga AGP Airport
Lufthavnen i Malaga modtager mange danske turister. Følgende selskaber flyver fra Danmark direkte til Costa del Sol lufthavn:

  • Norwegian fra Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn
  • SAS fra Københavns Lufthavn samt sæsonrute fra Aarhus Lufthavn
  • Primera Air fra Aalborg, Billund og København
  • Vueling (spansk lavprisselskab) fra Københavns Lufthavn CPH
  • Ryanair fra Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn

Tips til jyder og fynboer: Norwegian, Vueling og Ryanair flyver også fra Hamborg Lufthavn - HAM. Desuden kan det betale sig at holde øje med Wizz Air, Eurowings og Easyjet, som alle er til stede i Hamborg Lufthavn og kan tænkes at åbne Malaga-ruter. 

Se aktuelle priser på biludlejning i Malaga

Yderligere tips og information om kørsel i Spanien: Spain.info


Billeje Malaga Lufthavn - billig biludlejning Costa del Sol
Artikel: Billeje Malaga Lufthavn - billig biludlejning Costa del Sol

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar