Mallorca billeje i Palma Lufthavn - PMI

Find anbefalinger og gode råd til Mallorca billeje fra Palma lufthavn - PMI i denne artikel. 

Se aktuelle tilbud på Mallorca billeje her

Lufthavnen ligger 8 km øst fra Palma by og går ofte under navnet Palma de Mallorca efter største by på øen. På engelsk hedder øen Majorca, og lufthavnen kaldes på spansk for Aeropuerto de Palma de Mallorca.

Mallorca Lufthavn er den tredje største lufthavn i Spanien efter Madrid og Barcelona. Palma - PMI lufthavn er særdeles travl om sommeren med besøgende fra hele verden og især fra Nordeuropa.

Lej VW Golf Mallorca

Mest populære Mallorca billeje er en bil i Golf-størrelse - priser fra under 600 kroner for en uge afhængig af sæson.

Danskernes mest populære ferieø tilhører i øvrigt øgruppen de Baleariske Øer (Mallorca, Ibiza, Menorca, Formentera m. fl.), hvor byen Palma de Mallorca med små 400.000 indbyggere er det administrative center.

Se den officielle turist-guide fra Palma de Majorka.

Gode råd om billeje i Palma Lufthavn på Mallorca
Øen er godt og vel på størrelse med Fyn, men til forskel fra Fyn er den meget bjergrig; specielt på den nordvestlige del af øen.

Vil man gerne rundt og se på egen hånd, er det ofte muligt at leje en meget billig udlejningsbil på Mallorca. Jo tættere man er på højsæsonen, jo højere er priserne på biludlejning på Mallorca. Priserne er dog stadig absolut rimelige - kun ved mangel på biler, kan der ske at være knaphed på gode Mallorca billeje-tilbud.

Lej en Ford Fiesta på Mallorca

Anbefaling af billigste Mallorca billeje - en økonomiklasse Ford Fiesta koster kun få euro mere per uge end de helt små bilstørrelser; såsom VW Up eller Fiat 500.

Se liste over biludlejningsselskaber på Mallorca nederst i denne artikel.

Lejen for den mindste udlejningsbil i Palma lufthavn kan svinge fra under 500 kroner per uge til over 1500 kroner for en uges billeje i juli-august. Så snart september nås, kan man ofte leje en bil på Mallorca for helt ned til mellem 100-300 kroner for en uges billig billeje. Senere hen bliver det af og til endnu billigere. Det er lidt fantastisk at man af og til kan leje bil i en uge for 50 kr på den spanske ferieø.

Der er dog intet, som er gratis (eller næsten gratis). På langt de fleste billige lejer, er der gebyrer, som ikke kan undgås - eksempelvis benzinadministrations-gebyr på 15,20,25 eller 30 euro - selv for mindste bil.

Især Goldcar (og Goldcar ejede Rhodium samt også Interrent, der som noget nyt deler kontor med Goldcar på mange destinationer, er slemme på Mallorca.

Disse to-tre selskaber har ingen hæmninger på gebyr-siden og bør undgås med mindre man ved præcis, hvad man har med at gøre. Mange danske kunder er blevet snydt af Goldcar, som ikke accepterer VISA-Dankort. Rhodium er en Goldcar-klon - og vi ville heller ikke stole på Interrent længere, som synes at have fået flere klager på det seneste - sjovt nok efter at være 'flyttet sammen' med Goldcar. 

Vi fører stadig tilbud fra Goldcar (og Rhodium og Interrent) på www.guide-billig-billeje.dk fordi selskaberne faktisk er bliligst af og til, hvis man er klar over alle gebyrer. 

Nissan Qashqai

Billig SUV billeje på Mallorca - Nissan Qashqai (billedet) eller Opel Mokka.

Vurdering Goldcar Mallorca Lufthavn
For langt de fleste kunder (vores vurdering af Goldcar) er resultatet af leje af bil hos dette selskab en voldsom stor (påtvungen) regning for ekstra Goldcar 'Super Cobertura' eller lignende svindel-forsikring til ekstra pris på typisk 100-250 euro - opkræves ved skranken efter stor diskussion med kunden.

Årsag til at vi omtaler Goldcars selvrisikoforsikring som 'svindel' er ikke at der er noget i vejen med dækningen, men derimod at mange uanende kunder fra Danmark, som udelukkende medbringer VISA-Dankort, tvinges til at tegne ekstra Goldcar forsikring uden på nogen måde at have planlagt denne ekstra udgift.

Hertil kommer at Goldcar forsikring (ekstra selvrisikoforsikring hos Goldcar/Rhodium ved skranken i lufthavnen) naturligvis er umådelig dyr. 

Se også: Problemer med Goldcar billeje på Mallorca (og resten af Spanien).

VW Polo udlejningsbil Mallorca

Lej billig bil på Majorca hos masser af gode selskaber - men glem Goldcar/Rhodium/Interrent - her den nye Polo.

Billig MPV-leje på Mallorca
Den store prisforskel mellem højsæson og den øvrige del af året gør sig også gældende for 7-personers MPV biler, som når de er billigst på Mallorca, fås helt ned til omkring 1000 kroner for en uges billeje (VW Touran, Opel Zafira, Citroen Grand Picasso el. lign).

I juli-august vil prisen normalt være mindst dobbelt så høj eller eventuelt 3 eller 4 gange så høj leje af Mallorca MPV til op til 7 personer (5+2 sæder MPV). Det kan sågar ske at der ingen ledige udlejningsbiler i denne klasse er at få.

VW Touran rental

VW Touran er én af de bedste biler i den 'lille' MPV klasse med 5+2 sæder.

Husk at der er meget lidt bagageplads tilbage ved anvendelse af alle 7 sæder i en 5+2 MPV lejebil.

De lidt større 'full size' 7-personer MPV biler med 'ægte' 7 sæder og god bagageplads ved udnyttelse af alle sæder har som regel omkring samme lejepris som en minibus til 9 personer - fra omkring 1500 kroner per uge, når det er rigtigt billigt.

VIGTIGT: Bemærk at gebyrer for de store biler (se under betingelser på det givne tilbud) ofte er høje. Det kan let ske at de 'billigste' Mallorca-billeje firmaer påregner sig €50, €60 eller €75 i gebyr, når de skal håndtere brændstof på en stor bil - ikke at det giver nogen mening, men slippe for at betale kan man ikke. Af og til er det faktisk bedre/mere økonomisk at anvende et lidt 'dyrere' selskab med en mere kundevenlig tilgang og knap så voldsomme ekstra gebyrer.

Når juni nås, skal man være heldig for at finde en 7-personers MPV (full size som VW Sharan, Ford Galaxy/S-Max, Renault Espace) for under 2500 kroner per uge, og booker man sent i højsæsonen juli/august, kan prisen fint snige sig over 4000 kroner eller 5000 kroner per uge.

Ford Tourneo Minibus

9-personers minibus billeje i Spanien - Ford Tourneo Custom (Ford Transit) ses ofte.

Det er heldigvis blevet langt billigere at leje minibus i Spanien. Prisen er circa halveret i løbet af få år.

Bestil bil tidligt til ferien og husk altid at tjekke lejebetingelserne (rate details/oplysninger om tilbud)
Vi ser stadig at Spanien billeje-priser på visse populære feriedestinationer svinger meget. Alt andet lige får man ofte den billigste billeje-deal ved at være tidligt ude.

Der afholdes desuden 'billeje-udsalg' med jævne mellemrum, men dog sjældent lige ved højsæsonen. Finder man et billigere tilbud kan man stort set altid aflyse sin lejebil til højere pris og bare booke igen til lavere pris.

Pas i den forbindelse på med at aflyse/genbooke de store minibus og MPV-biler, da bookinger af disse godkendes/bekræftes manuelt. Det tager op til 2 dage, og op til højsæson er der relativ stor risiko for at få sin booking af et specielt godt tilbud 'declined' dvs. at udbyder ikke har flere biler til rådighed. Årsag er typisk at der fra udsalgs begyndelse er meget få store 7-personers lejebiler eller 9 personers minibusser allokeret til udsalgspris. 

Vores anbefaling: Billeje Mallorca Lufthavn - PMI
Lej en lille bil på Mallorca. Spaniens mest populære ferieø er trods alt ikke så stor, så de fleste kan nøjes med en mindre bil i Ford Fiesta klassen (Ford Fiesta, Seat Ibiza, VW Polo, Peugeot 208, Opel Corsa eller lignende). 

Anbefaling: Gå efter gode tilbud - priskonkurrencen er enorm, men undgå Goldcar og Rhodium, som ikke kan anbefales. 

Værd at vide: Sjældent er det formålstjenligt at spare de sidste 100 kroner ved at booke mindste bil. En Ford Fiesta/VW Polo eller Peugeot 208 er med andre ord en langt, langt bedre bil end en bovlam (for det er de små biler bare) Citroen C1, Toyota Aygo eller VW Up.  

Vær desuden opmærksom på de lidt specielle kontrakter på billeje i Spanien (klik for mere information). Man kan se detaljer om billeje-aftalens betingelser (rate details) inden man booker på nettet.


Mange flyruter fra Danmark
Mallorca lufthavn beflyves af følgende selskaber: Norwegian, Ryanair, SAS samt et stort antal charterfly herunder fly fra blandt andet Star Tour/TUI, FDM Rejser, Spies Rejser, Bravo Tours og mange flere.

Mallorca billeje-selskaber i lufthavnen - liste over udbydere og anbefalnger
Blandt biludlejnings-selskaberne i Palma de Mallorca finder man blandt andet de traditionelle store biludlejere.

De største (og ofte dyreste) biludlejere er til stede i ankomsthallen, hvilket gør livet lidt lettere med børn og bagage:

  • Avis-Budget - Budget ofte billigst af de to, men ikke altid
  • Enterprise - her har Alamo og National også kontor - gode tilbud hos Alamo
  • Europcar - Keddy By Europcar findes samme sted og er gerne lidt billigere
  • Hertz - sammen med Thrifty
  • Sixt - gode og tit lidt specielle biler til rimelige priser 

Ovenstående er de største brands og har ofte lejepriser, som er højere end de billigste Mallorca-billeje tilbud.

Har man en firmaaftale (firmakort som Avis Preferred eller lignende) eksempelvis hos Avis, Europcar eller Sixt, kan firmakort-prisen være mere attraktiv, men faktisk er de billigste biler stadig tit at finde hos andre selskaber - også selv om man har en firmaaftale med et af de store selskaber. Alle ovenstående 5 selskaber har kontor i ankomsthallen.

Yderligere to kontorer findes i ankomstterminalen. De tilhører:

  • Goldcar - samt Interrent og Rhodium - meget lave listepriser, meget høje gebyrer
    Vi anbefaler at være meget varsom med booking her - se ovenfor. 
  • Record Go - lavprisselskab - pas på! - der er tegn på snyd, scam og mange klager per sommer-19
    Mange tilfredse kunder, og nogen knap så tilfredse

Øvrige Mallorca billeje-selskaber i Palma Lufthavn med gratis shuttle service - alle er tæt på terminalen, men man skal ud og vente på at shuttle service kører - og det skal man også den modsatte vej hjem, så beregn ekstra tid:

  • Amigo Autos
  • Centauro - anbefales
  • Click Rent
  • Dollar - anbefales (ejet af Hertz, men billigere)
  • Drivalia
  • Hiper Car Rental - anbefales
  • Malorcar Rent a Car 
  • OK Rent A Car - anbefales
  • Wiber

Selskaber kommer og går. Konkurrencen på billeje i Palma de Mallorca er intens.

Man kan også vælge at leje bil i Palma by eller andre steder på øen - typisk på de mest populære resorts. De billigste udlejningsbiler fås dog som regel i Mallorca Lufthavn, og som altid er det fordelagtigt at man booker på nettet i forvejen.

Lejebilerne på den spanske ferieø er i øvrigt ofte billigst hos de spanske selskaber. Det gør normalt ikke den store forskel, hvem man booker hos, men vær opmærksom på at nogen selskaber kræver tur i shuttle bus. Check rate details og/eller se vores guide til billeje-aftaler i Spanien.

Søg billeje Mallorca Lufthavn hos de mange udlejningsselskaber på én gang


Mallorca billeje i Palma Lufthavn - PMI
Artikel: Mallorca billeje i Palma Lufthavn - PMI

Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar