Dyrere at leje bil i USA grundet mindre konkurrence blandt de største amerikanske biludlejningsselskaber

Biludlejningsbranchen i USA konsolideres i disse år, hvilket betyder at der er mindre pris-konkurrence blandt de største amerikanske biludlejningsselskaber.

De tre største billejeselskaber i USA er Enterprise, Avis Budget og Hertz. Alle har opkøbt både større og mindre biludlejningsselskaber igennem de seneste år, og konkurrencen er derfor pludselig væsentligt mindre blandt de største biludlejningsselskaber i USA.

Prisstigninger på billeje i USA
De store udlejningsselskabers bilflåder er blevet mindre, hvilket har betydet højere priser for kunderne. Desuden forsøger de største biludlejningsselskaber at udleje flere biler til direkte slutkunder - istedet for at udbyde alle udlejningsbilerne via de store prissammenligningstjenester som Hotwire (Carrentals.com) og Priceline (Rentalcars.com).

Desuden er biludlejningsselskaberne blevet væsentligt bedre til at lave prognoser over billeje-efterspørgslen generelt. Dette sker via avanceret software, der detaljeret kan beregne og forudsige udbud og efterspørgsel på lejebiler - samt justere priserne hurtigere og bedre.

Positivt regnskab fra Avis Budget
I august 2014 præsenterede Avis Budget Group et positivt regnskab, med en salgsforbedring på hele 10% i andet kvartal 2014.

Samtidigt er Avis Budget udlejningspriserne i gennemsnit 5% højere i Nordamerika end sidste år. Antallet er udlejningsdage er steget 8%.

Det positive regnskab fik Avis Budget til at opjustere sine forventninger, og Avis Budget aktien er allerede steget 50% i år.

Avis overtog i 2013 både Payless Car Rental og Zipcar Car Sharing.

Hertz forsøger at få styr på regnskabsrod - tjener bedre på turist-billeje i lufthavne
Hertz melder ligeledes om stigende priser og indtjening. Særligt tjener Hertz godt på biludlejning i amerikanske lufthavne.

Hertz-aktien er dog faldet med 3% i 2014, hvilket skyldes rod i tidligere regnskaber, og deraf mindre investortillid.

Læs også: Hertz Global Holdings, Inc. (HTZ) i stort fald som følge af regnskabsfejl.

Trods stor succes med biludlejning i amerikanske lufthavne, vil Hertz også i højere grad satse på etablering af nye billejekontorer tæt ved hoteller, supermarkeder, shoppingcentre og autoværksteder.

Hertz overtog i 2013 det store amerikanske biludlejningsselskab Dollar Thrifty.

Enterprise Holding - fortsat største biludlejningsselskab i USA
Det med europæiske øjne mindre kendte biludlejningsselskab Enterprise, er fortsat det største biludlejningsselskab i USA. Enterprise ejer også billejefirmaerne National og Alamo.

Læs også: Enterprise Billeje - det største billejeselskab i USA.

Enterprise Holding har senest overtaget Zimride Carpool Service, der tidligere var ejet af Lyft Car Sharing.

Mangel på konkurrence ved biludlejning i USA
Den amerikanske konkurrencemyndighed (FTC - The Federal Trade Commission) er opmærksom på problematikken i at konkurrencen blandt de store biludlejningsselskaber i USA bliver mindre og mindre.

De tre største amerikanske biludlejningsselskaber står nu for hele 98% af alle biludlejninger i de amerikanske lufthavne.

FTC forsøgte for eksempel at forbedre konkurrence-situationen ved at tvinge Hertz til at sælge lavpris-udlejningsselskabet Advantage før godkendelse af fusionen med Dollar-Thrifty.

Hertz accepterede frasalget af Advantage i 72 lufthavne, men der skulle imidlertid blot gå 4 måneder før det nu selvstændige Advantage måtte melde sig konkurs (Ironisk nok begæret af Hertz, der ikke modtog betaling for udlejningsbiler som aftalt).

Efterfølgende godkendte FTC at Hertz påny overtog 10 Advantage-kontorer i udvalgte amerikanske lufthavne.

Advantage Car Rental eksisterer dog fortsat, idet konkursboet blev overtaget af det canadiske investeringsfirma Catalyst Capital Group primo 2014.

"Golden age" i den amerikanske billejebranche - analytikere advarer mod oligopol
Analytikere i den amerikanske billeje-branche sammenligner den nuværende konkurrencesituation med Detroits "Golden age" hvor blot 3 bilproducenter (GM, Ford og Chrysler) i 50'erne og 60'erne i den grad dominerede den amerikanske bilbranche i et såkaldt oligopol (et marked domineret af ganske få udbydere).

Relateret artikel: 

Billeje USA - lej stor bil til lav pris i USA.


Dyrere at leje bil i USA grundet mindre konkurrence blandt de største amerikanske biludlejningsselskaber
Artikel: Dyrere at leje bil i USA grundet mindre konkurrence blandt de største amerikanske biludlejningsselskaber

Emner: , , , , , , ,