DR Kontant: Undgå at blive snydt når du lejer bil

DR Kontant sætter påny fokus på billejeselskabers vildledning af kunder i programmet ”Kontant: Snydt af biludlejeren” i to afsnit af Kontant på DR1 med vært Jakob Illeborg.

Guide Billig Billeje har tidligere omtalt Kontants udsendelser om biludlejning:

Maj 2013:
DR Kontant: udsendelse om billeje priser med skjulte gebyrer i Spanien

Februar 2015:
Biludlejning DR Kontant: Kritik af internationale biludlejningsselskaber som Avis Billeje og Hertz (Firefly)

I udsendelsen "Snydt af biludlejeren" fra august 2018 sætter Kontant særligt fokus på billejekunder der bliver presset til at tegne ekstra og ofte unødvendige forsikringer ved afhentning af lejebil.

Nedenfor kan du læse om udsendelse 1.
Læs artikel om udsendelse 2 her: Kontant besøger Goldcar i Spanien

Goldcar får flest klager

20% af alle billejeklager omhandler Goldcar
Det er primært det spanske billejeselskab Goldcar der er synderen - et biludlejningsselskab som Guide Billig Billeje også ofte har advaret imod. Goldcar har faktisk været billejebranchens problembarn gennem mange år, og Forbruger Europa oplyser at ca. 20% af alle modtagne billejeklager omhandler selskabet Goldcar.

Læs også:

Goldcar billeje - problemer og klager, men billige udlejningsbiler - kan Goldcar anbefales?

Sådan bliver man snydt af Goldcar - teknikalitet omkring VISA-Dankort koster danske kunder dyrt

DR har i forbindelse med Kontant-udsendelsen om biludlejning publiceret tre artikler på DR.dk.

Kunder vildledt ved biludlejning omhandler et par, der blev snydt da de lejede bil hos udlejningsfirmaet Goldcar i Murcia i Spanien. Goldcar fortæller dem at deres forudbetalte selvrisiko-forsikring ikke er gyldig hos Goldcar. (hvilket ikke er korrekt). Parret nægter at tilkøbe en ekstra forsikring og bliver til sidst tilbudt at leje bilen uden den ekstra forsikring - men mod betaling af et depositum på 1400 euro. Bilen afleveres efter endt lejeperiode uden problemer og kunden modtager en kvittering på at bilen er afleveret i fin stand uden skader. Først senere, hjemme i Danmark, går det op for parret at Goldcar ikke har returneret det fulde depositum. De kontakter Goldcar, der oplyser at der er fundet skader på bilen, hvilken er årsagen til at det fulde beløb ikke er refunderet. Goldcar har siden erkendt at der var tale om en fejl-opkrævning, men parret er fortsat ikke blevet refunderet.

Undgå at blive snydt når du lejer bil omhandler at man som billejekunde skal forberede sig så godt som muligt hjemmefra samt kende sine rettigheder og forsikringer. Artiklen indeholder også et kort interview med Helle Brasch fra FDM, der giver gode råd til, hvordan man sikrer sig bedst muligt før, under og efter ferien i udlejningsbil.

GUIDE: Sådan fungerer forsikring ved billeje gennemgår de forskellige forsikringstyper og -begreber der benyttes ved leje af bil. Mange danskere er ikke opmærksomme på at selvrisikoforsikring i mange tilfælde er inkluderet i en eventuel rejseforsikring. Rejseforsikringen kan være en selvstændig forsikring hos et forsikringsselskab (Codan, Tryg, TopDanmark eller lignende), men den kan også være en del af en indboforsikring, eller den kan være tilknyttet et eventuelt kreditkort. Der er dog ofte stor forskel på, hvor stor en andel af selvrisikoen, forsikringerne dækker.

I DR udsendelsen har kunderne typisk lejet bil hos Goldcar via Rentalcars.com.

Bemærk at Goldcar også opererer under brandet Rhodium. Goldcar er nyligt blevet solgt til det store internationale biludlejningsselskab Europcar.

Læs også:

Europcar har købt Goldcar - billejebranchens problembarn i eksempelvis Mallorca Lufthavn

Disse biludlejningsselskaber får flest klager fra kunder - regn ikke altid med Trustpilot-billeje anmeldelser

DR Kontant: Undgå at blive snydt når du lejer bil
Se DR udsendelsen ”Kontant: Snydt af biludlejeren” på DR1 sendt den 30. august 2018.

Da det ikke lykkedes at få Goldcar i tale, følger DR Kontant i næste uge op med et besøg på Goldcars hovedkontor i Alicante.


DR Kontant: Undgå at blive snydt når du lejer bil
Artikel: DR Kontant: Undgå at blive snydt når du lejer bil

Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar