Lej feriebil i Tyskland - spar penge på billeje til bilferie
Guide Billig Billeje har tidligere i flere artikler fremhævet muligheden for at leje en billig feriebil i Tyskland, som et billigt alternativ til at køre i egen bil på bilferie.
Læs for eksempel følgende artikler:
- Billeje i Flensborg - kør på ferie i billig bil fra Tyskland
- Lej en sportsvogn - sjov feriebil til små penge
- Mercedes SLK som udlejningsbil - lej en Mercedes SLK i Tyskland
Biludlejning i Tyskland til bilferie
I juni 2010 satte TV2 Nyhederne også fokus på, at det oftest er billigere at tage på bilferie i en lejebil fra Tyskland end i egen bil. I udsendelsen fremgik det, at at man kan spare mange penge ved at parkere sin egen bil i Flensborg og derfra køre videre på bilferie i Sydeuropa i en lejet bil. Direktør for Sixt i Danmark, Kasper Gjedsted, bekræfter at mange danskere vælger at leje bil i sommerferien via Sixt's kontor i Flensborg.
Økonomiklasse eller luksusbil?
Hvad enten man ønsker at leje en luksusbil i Tyskland, en minibus eller en lejebil i økonomi-klassen, kan man spare penge. F.eks. kan man leje en BMW 530D GT hos Sixt i Flensborg for blot 5.000 kr. for 12 dages leje.
I udsendelsen dokumenteres en række eksempler, hvor udgiften til slid og værditab på egen bil sammenlignes med udgiften ved leje af bil fra Flensborg, hvormed man kan spare op til 48%. I TV2's udsendelse nævnes bl.a. følgende eksempler:
- Leje af Golf i 14 dage med 4.500 km kørsel koster 4.500 kr. ved kørsel i egen bil, mens det koster 3.200 kr. ved kørsel i en lejebil med fri kilometer fra Flensborg.
Besparelse: 1.300 kr.
- En sammenligning af to familier der kører i to familiebiler på bilferie i 14 dage med samlet 10.000 kilometers kørsel koster 10.306 kr., mens det ved kørsel i én 7-personers lejebil (VW Caravelle) med fri kilometer koster 7.444 kr.
Besparelse: ca. 2.800 kr.
Bemærk at de omtalte danske tilbud er gældende fra København, mens tyske tilbud er gældende fra Flensborg. Udgifterne til at komme til Flensborg og evt. udgift til parkering i Flensborg er således ikke indregnet. Til gengæld kører mange udlejningsbiler i Tyskland på diesel brændstof, hvilket ofte udgør en ekstra besparelse, hvis ens egen bil kører på benzin. Bemærk også at der typisk er en selvrisisko på ca. 5.000 kroner ved billeje i Tyskland. Man kan dog vælge at tegne en ekstra selvrisiko-forsikring.
Kør selv eller lej bilen til ferien - hvad er billigst?
TV2's udsendelse bakkes ligeledes op af en undersøgelse foretaget af online vurderings- og brugtbilssiden Bilpriser.dk i maj 2010.
Undersøgelsen påviser at der er særligt meget at spare ved leje af luksusbiler og større biler i Tyskland. Også i Sverige er det langt billigere at leje biler end i Danmark.
"Resultatet er jo ikke overraskende. De høje danske afgifter og momsforskellen på seks procent slår også igennem i udlejningspriserne i Danmark, så der er meget at spare ved at leje i Tyskland i stedet for i Danmark, selv i forhold til at køre i egen bil", siger chefanalytiker Niels Grøftehauge i en pressemeddelelse fra Bilpriser.dk.
Bilpriser.dk har i deres undersøgelse taget udgangspunkt i lejepriser fra Hertz, Avis og Europcar i Tyskland og Danmark, og i mange tilfælde vil besparelsen således være endnu større, hvis man lejer bil online via en prissammenligningstjeneste som f.eks. Cartrawler.
Relaterede artikler:
- Værd at vide om billeje-tilbud og lejebiler med prisgaranti
- Overvej om ekstra forsikring på udlejningsbil er nødvendig
- Miljøzoner i Tyskland 2009 - 2010
- Sammenlign aktuelle Cartrawler priser på billeje i Flensborg